Intimitet vs Intensitet, hvor er du?

Udgivet den 6. november 2013 af Christina Copty

“Vi har den mest lidenskabelige sex, du kan forestille dig. Jeg har aldrig oplevet at få så mange orgasmer før. Det er som om han lige ved, hvad der skal til for at få mig ud over kanten. Men ellers er han meget lukket. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad der foregår, og ind imellem bliver jeg usikker, fordi jeg har det som om han holder ting hemmeligt for mig, men rent seksuelt har jeg aldrig oplevet noget lignende”

“Han er min bedste ven. Vi kan tale sammen om alt, og selv om vi ikke altid er enige, er der plads til vores uenighed, og hvis der er noget, jeg synes han gør, der er træls, bliver han ikke sur og tvær, men tager en dialog om det med mig, fordi han synes det er vigtigt at vi begge to har det godt sammen. Det er så nemt at være mig selv sammen med ham… Seksuelt har jeg det godt med ham. Jeg føler mig fri og vi kan både grine og være frække sammen”

I det øverste forhold er der en fantastisk lidenskab, noget nært dyrisk intenst, hvor en berøring vækker en næsten fysisk ild. Åndedrættet bliver hurtigt stakåndet, kroppen reagerer og følelsen af velvære strømmer igennem cellerne sammen med orgasmen.

Ahh

Men der er ikke noget fællesskab derudover. Relationen imellem dem er tom. Hun føler sig ikke  inkluderet i hans liv, og følelsen af, at de lever i parallelle verdener fylder hende ofte når hun ikke ved, hvad han laver.  Han synes det er fint som det er, for han har sin frihed, og får den nærhed han har brug for igennem sex.

Det andet forhold har ikke “Verdens Bedste Sex” stående som forholdets tinde, men det er sex, der har en anderledes berettigelse og som fylder denne kvinde med nærhed, ømhed, omsorg og nå ja, for at det ikke skal være helt tante-agtigt, så er det også frækt, og trygt. Hun kan slippe sig fri på en autentisk måde, hvor den første kvinde ind imellem gør sig frækkere end hun føler sig, fordi hun aflæser hans lyst og føjer ham. Det gør hun for eksempel ved at være dominerende og tale frækt, og selv om det ser ud som om hun har magten lige dér, handler det om at hun taler frækt og dominerer ham, fordi han vil have det sådan. Så ja, det ligner noget udenpå, som det ikke er indeni.

Intimitet er altså ikke det samme som intensitet. 

I et intenst forhold ryger følelserne op og ned. Der er skruet op for dramaet. Ingen af parterne ved helt, hvor de har hinanden og ind imellem støder de sammen i vulkanudbrud af enten vrede eller sex, og andre gange er der ikke andet end kulde og foragt imellem dem. Grundlaget er altså usikkert og utrygt.

Det intime forhold er det, der er trygt, ikke kedeligt (for kedelige forhold er heller ikke intime). Det er forholdet, hvor begge parter føler sig accepterede og elskede af hinanden, ikke fordi de gør noget bestemt, men fordi der er en grundlæggende respekt for den anden. De to lever livet i fællesskab, det vil blandt andet sige at beslutninger træffes i fællesskab, at de er loyale overfor hinanden, og de bevarer intimiteten indenfor deres relation. Der er plads til at de kan gøre ting hver for sig; han spiller måske golf, imens hun er involveret i et kor. De kan være adskilte uden at føle det som en trussel mod deres samhørighed, fordi trygheden er på plads – de ved at den anden ikke kunne finde på at gøre noget, der vil såre relationen, for så godt kender de sig selv, og så vigtig er partnerens velbefindende.

For at have et intimt forhold, skal man være i stand til at erkende, at der er flere sandheder end den ene man selv bærer rundt på. Man skal kunne finde sin kærestes særheder interessante og ligeså berettigede som sine egne. Og man skal elske den anden for den andens skyld, ikke for sin egen vindings skyld.

(læs også The Winner Takes it All)

Samtidig skal man kunne tage kritik på sig og reflektere over den, uden at gå i forsvarsposition. Faktum er, at de færreste af os retter kritik mod vores kærester fordi vi er nogle lede sataner. Vi gør det, fordi der er noget vi savner og oprigtigt gerne vil have anderledes, og derfor er det vigtigt at kunne tage kritikken alvorligt og se på, hvad der er på færde, i stedet for at respondere med et “SPEEEEEJL, det gør du osse seeeeeelv”, hvilket kun fodrer bålet med benzin og ikke fører andre steder hen end til utryghed og afstand.

Med andre ord: Det intime forhold kræver at man kender og respekterer sig selv, at man respekterer og ærer sin partner og at man grundlæggende synes, at tosomhed skal være en tryg havn for begge parter, og at man forstår at man er den, der skaber trygheden for den anden igennem sine handlinger, ikke kun sine ord.

Desuden er den intime relation forbundet med psykisk sundhed, bedre livskvalitet og bedre helbred, så hvis du sidder fast i det intense forhold og håber det kan blive intimt en dag, kan det være på tide at stoppe op og se på virkeligheden og gøre noget andet end at håbe…Du fortjener nemlig bedre.

Med ønsket om en dejlig dag,

Udgivet i HjerteRummet | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Intimitet vs Intensitet, hvor er du?

Derfor Sidder Du Fast

Udgivet den 22. oktober 2013 af Christina Copty

Hvorfor er det så svært at komme videre, efter bruddet fra et turbulent forhold?

Hvorfor sidder du fast, når nu du vidste, at det ikke var et godt forhold at være i?

Hvad er det, der gør at du længes, savner og sulter efter kærligheden, når den alligevel ikke var der som en bestandig del af jeres samliv?

Det skyldes netop det faktum, at det var et turbulent forhold.

Når vi går fra et forhold, der har været præget at op- og nedture, er vi blevet afhængige af intensiteten.

Den form for intensitet, der opstår i et destruktivt forhold virker som en slags afhængighedsskabende stof i vores nervesystem. Vi oversvømmes af stresshormoner, når bølgerne går højt og vores partner har såret os. Det er i og for sig, hvad det er. Der, hvor problemet for alvor opstår, er at det også er personen, der har såret os, vi vender os til for trøst. 

Hvis du har været, eller er i et parforhold, der er præget af turbulens, destruktiv opførsel og meget intense skænderier, har du givetvis opdaget at du har isoleret dig fra din omverden. Du taler ikke så meget med veninder, venner eller familie om, hvad der foregår, fordi du skammer dig, eller fordi du er træt af at høre dig selv sige det samme om og om igen, eller fordi din partner har overbevist dig om, at det er dig, der er problemet.

(Læs også indlægget: Er du i et Destruktivt Forhold?)

Din partner bliver altså den eneste du kan vende dig til for trøst. Og når det samtidig er det menneske, der sårer dig, opstår der indre forvirring i dit system, og du udvikler en form for Stockholm Syndrom: Du føler dig forbundet med din partner, for selvom vedkommende sårer dig, er det også ham eller hende, der fjerner smerten, og dit system er ikke i stand til at skelne mellem sundt og usundt, dit system ved bare, at der er nogen, der gør det godt igen.

Du ender derfor med to overbevisninger, der holder dig fast, når de kobles med isolationen:

1: Du er problemet, fordi din partner fortæller dig, at han/hun kun sårer dig, fordi du gjorde noget utilgiveligt

2: Du tror at din partner er den eneste, der kan gøre det godt igen.

Når du kommer ud af sådan et forhold, minder det om et af de mange tidligere brud, I har været igennem sammen, men denne gang kommer forløsningen ikke fra ham/hende. Det betyder at dit nervesystem, din stress og din uro ikke bliver reguleret, og derfor hænger du i en nervøs tynd tråd.

Hvis det er genkendeligt for dig, er det vigtigt at du gør noget ved det, sådan at du selv lærer at regulere dine følelser og indgå i relationer, der er intime, ikke intense, for der er en verden til forskel. (Og det kan du læse om i næste indlæg, så skriv dig op til nyhedsbrevet og få både De 5 Holdninger, der Kvæler Kærligheden, og en reminder, så snart indlægget lægges på bloggen)

Hvis du gerne vil lande ordentligt i dit liv, og lære hvordan du regulerer dine følelser, så du kommer igennem denne periode og ikke længere tiltrækker usunde mennesker, inviterer jeg dig til at kontakte mig for et terapeutisk forløb, hvor jeg vil være din konstans og du får den støtte, du fortjener.

For husk: Du fortjener bedre.

Kærlig hilsen,

← Back

Your message has been sent

Image courtesy of Michal Marcol / FreeDigitalPhotos.net

Udgivet i HjerteRummet | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Derfor Sidder Du Fast

Kommer du for tæt på?

Udgivet den 7. oktober 2013 af Christina Copty

Er du i et forhold, hvor du gik og troede at I blev mere og mere tætte, blot for at opdage at din partner begynder at trække sig fra dig? Eller har du prøvet at mærke glæden over at nu, ja nu var der endelig ved at være ro og stabilitet imellem jer efter lang tids turbulens, for pludselig at få rykket gulvtæppet væk under dig, fordi vedkommende gjorde noget, der sårede dig dybt og ødelagde din tillid i et enkelt strøg, som for eksempel ved at lyve overfor dig?

Så er der en chance for at du er sammen med et menneske, der har svært ved nærheden i tosomhed.

Det er ofte dybt sårende at stå i modtagerenden af denne form for afstandtagen, fordi det føles så personligt at få fjernet fundamentet under parforholdet enten igennem den langsomme trækken sig, eller ved den bratte afslutning, og det kan naturligvis være svært ikke at tage det personligt, når det nu netop sker for dig, men det handler altså om evnen, eller den manglende heraf, til nærhed. Ikke om dig.

Hvorfor er de så i parforhold, når de ikke kan nærhed?

Det ville være rasende smart, hvis sådanne folk gik omkring med et skilt på maven, hvorpå der stod “Kom ikke Nærmere”, men ofte forholder det sig sådan, at netop dem, der har sværest ved nærheden også er dem, der higer allermest efter den og derfor gør en masse for at få den. Altså lige indtil de mærker, at det er for svært, for tæt, for hårdt, for krævende, for dræbende, for omklamrende, for forpligtende, for besnærende eller for hvad der nu rører sig som modstand og modvilje mod nærheden, og så vil de slippes fri, så de kan få luft, få afstand, få tid, få plads og få frihed.

Ofte forstår de ikke selv, hvad der sker fordi de med deres fornuft vil parforholdet, men de mærker en følelsesmæssig uro indeni så snart roen indfinder sig i forholdet som gør at de søger afstanden igen – og det er ikke dit job at fikse det.

Dit job er derimod at fokusere på, hvad det gør ved dig, så du kan passe på dig selv og træffe sunde valg for dig selv. 

De 8 mest typiske udsagn jeg hører fra folk, der har været, eller er i relation med en “nærhedsforskrækket” er:

  • “Jeg bliver ofte tiltrukket af mænd/kvinder, der ikke vil noget seriøst”
  • “Jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde ud af at være i et parforhold”
  • “Mine forhold er præget af turbulens og uro”
  • “Jeg føler mig tit afvist af min partner”
  • “Andre fortæller mig, at jeg fortjener bedre, men det gør jeg tydeligvis ikke”
  • “Det er kun den slags mennesker, der falder for mig”
  • “Jeg kan sikkert ikke møde en kvinde/mand, der virkelig vil mig 100%”
  • “Min partner siger at det er mig, der svigter, selvom det er ham/hende, der trækker sig”

Fælles for alle udsagnene er en indre usikkerhed, der peger i retning af et kritisk selvbillede. Denne usikkerhed betyder i flere tilfælde at man forsøger at bevare forholdet ved at overtale og overbevise den afstandtagende partner om, at man elsker vedkommende og at man vil gøre hvad som helst for at få ham/hende til at blive. Nogle mennesker bliver så desperate i deres frygt for at miste, at de går på kompromis med deres værdier og overbevisninger for at holde fast på partneren.

Og her er det vigtigt at vide, at det godt kan være at du kan få din kæreste til at være sammen med dig, men hvis du ikke mærker gensidig nærhed, føler du dig givetvis ikke glad. Tværtimod vokser din usikkerhed, og du opdager at du gør en masse ting, der kun har et formål: At stille din partner tilfreds, så vedkommende bliver hos dig!

Nogle af dine strategier inkluderer måske:

  • at stå til rådighed for din partner når vedkommende har lyst/tid
  • at tilsidesætte dine egne behov for din partners
  • at tale nedsættende om dem, du ser som konkurrenter for din partners opmærksomhed
  • at have sex med ham/hende, selv om du egentlig ikke har lyst (for at “mætte” vedkommende)
  • at gøre som om du finder interesser i dit eget liv, fordi din partner er træt af at være dit midtpunkt (med andre ord: at gøre hvad din partner siger, du skal)
  • at få børn med vedkommende.

Hvis du ser dig selv i ovenstående, er det vigtigt at du arbejder med det, du kan gøre noget ved: Dit selvværd. Du kan nemlig nok forsøge at ændre din partners evne til nærhed, men du vil givetvis få lige så stor succes, som hvis du skulle lære den famøse fisk at cykle. Dit selvværd er derimod indenfor din rækkevidde, og med et bedre selvværd, vil du også blive bedre til at sætte sunde grænser og på sigt finde en partner, der kan møde dig i tosomhedens nærhed uden at du skal bruge det meste af dine vågne timer på at holde vedkommendes interesse fanget.

Du fortjener bedre. 

Kærlig hilsen,

Udgivet i Parforhold, Selvudvikling, Terapi | Tagget , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Kommer du for tæt på?

Er du i et Pseudo-forhold?

Udgivet den 10. september 2013 af Christina Copty

Hun havde sagt at hun ikke ville gå tilbage til ham, men nu sad hun der igen. Glad, men også lidt bange, for hun havde prøvet det før, det med at forlade ham og gå tilbage, for så igen at finde ud af, at det ikke var godt for hende.

Hun bildte sig dog ind at det var anderledes denne gang. At hun godt kunne håndtere det. At han havde forandret sig. Sådan rigtigt, denne gang. For han virkede mere åben, mere ærlig og han gjorde nogle ting for hende, som hun tolkede som kærlighed. Og nå ja, så sagde han også, at han elskede hende, måske ikke direkte, men næsten.

Der var alligevel noget der lå og nagede i hende. Den der lille stemme, der sagde “pas nu på, du ved jo godt hvad der sker. I dag er det godt, men imorgen spørger du om noget i forhold til jeres historie, som du ikke kan få til at gå op, og så er I der igen.” Og så var der også den der lille detalje om at han ikke ville være kærester med hende, i hvert fald ikke lige nu, sagde han, men han ville gerne se hvor det bar hen og samtidig have alle fordelene ved et forhold.

Hendes selvrespekt dalede i takt med at hun gik med til det, for hun var i færd med at nøjes. Nøjes med noget, der samtidig bandt hende til ham, så hun ikke gav sig mulighed for at være fri til at finde det liv og det forhold, hun så inderligt ønskede sig og så inderligt havde kæmpet for sammen med ham. Men hun sad fast. Sådan helt urokkeligt. Mellem en klippe og et hårdt sted, som de siger på den anden side af Atlanten. Og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre…

Er det dig?

Dette er genkendeligt for en del mennesker, fordi “pseudo-forholdet” er blevet en mere almindelig samværsform end tidligere, hvor man enten var, eller ikke var, kærester. I dag kan man være bollevenner, semi-kærester, kæreste-agtige og fanget i et destruktivt forhold, hvor man går til og fra flere gange.

Hvis begge parter er indforståede og glade for deres fælles ordning, opstår der som regel ikke problemer; hvis begge parter derimod er indforståede med det, men det kun er den ene, der er glad for det, får den anden det svært.

Den usikkerhed og fastlåsthed der følger i kølvandet på den vente-position som den ikke-så-glade-for-ordningen part har det, kan medføre en række psykiske mén i form af usikkerhed, utryghed, mistillid, tab af selvværd og jalousi. Det kan også medføre mere fysiske mén i form af tab af energi, søvnløshed, stress symptomer, angst og depression.

Det er med andre ord ikke uden omkostninger at være i et pseudo-forhold, for den skade som det forvolder på den ene part kan have vidtrækkende konsekvenser både i forhold til venner og familie, som man isolerer sig mod, og i forhold til fremtiden, hvor det manglende selvværd begynder at så tvivl om, hvorvidt man overhovedet er i stand til at indgå i et godt og ligebyrdigt forhold.

Hvis det er genkendeligt for dig, er det måske på tide at du stopper op og tager et grundigt kig på den vej du er på vej ud af, for selvom du måske har ladet stå til i lang tid, er det ikke for sent at dreje af og gå en vej, der er bedre for dig og dit helbred.

Kærlig hilsen,

Udgivet i HjerteRummet | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Er du i et Pseudo-forhold?

14 Råd til Livet efter Dit Brud

Udgivet den 1. september 2013 af Christina Copty

“Livet skal LEVES – ikke overleves” står der i overskriften på min hjemmeside fordi det for mig at se, er det levende liv, der er omdrejningspunktet for passion, lykke, glæde og begejstring. Uden følelsen af at leve bliver alting gråt, trist, formålsløst, svært og mange gange også så ubærligt, at den der ‘forbudte’ tanke om ikke at eksistere, dukker op og bliver følgesvend igennem det håbløse.

Når vi står alene efter et kærlighedsbrud, føles det ofte som om vi kun lige med nød og næppe overlever, og når ensomheden kommer oveni og begynder at bide sig selv i halen, bliver det ekstra svært.

Som lovet sidste søndag, har jeg derfor lavet en liste med 14 råd til at få gang i dit liv igen efter et kærlighedsbrud, så onward, my friend, dette er til dig:

  1. Glem, hvad andre forventer af dig: Dette er en tid for dig. Du skal ikke ud og kysse tusinde frøer, hvis ikke du har lyst til det. Du skal ikke gøre som om du har en masse overskud, hvis ikke du har det. Du skal ikke leve op til andres forestilling om, hvordan du skal gå igennem din proces – for det er DIN proces. Lige nu skal du have lov til at have det, som du har det. Med alt, hvad det indebærer.
  2. Lær af fortiden. Kog fond på dine erfaringer og find mønsteret: Når man kommer ud af et forhold, er det nemt at fortabe sig i detaljer istedet for mønstre. Det vil sige at man tænker mere på hvad der skete den og den dag i den og den situation, end man bruger på at tænke på, hvad mønsteret i forholdet egentlig var. Var der en tendens til at den ene af jer var mere fraværende end den anden? Én af jer, der havde sværere ved nærhed end den anden? Når vi retter fokus på mønstrene i stedet for detaljerne, får vi noget læring med, der kan pege os i retning af det, der er bedre for os i fremtiden.
  3. Følg dit hjerte – men spørg hjernen inden du handler: For mange er tiden lige efter et brud præget af et dybt behov for at kontakte eksen igen. Eller at gå i byen og finde én, der kan dulme sorgen. Begge dele virker oftest som en dårlig idé allerede dagen efter man gjorde det. Derfor er det vigtigt at du husker at det er en sårbar periode, hvor du kan få nogle følelsesmæssige impulser til at gøre noget, du vil fortryde. Derfor er det vigtigt at du, for at passe bedst muligt på dig selv, tager hjernen med på råd inden du ryger på autopilot.
  4. Stol på din intuition: Din intuition er tunet ind på nu’et og ved oftest hvad der foregår på et andet plan end du med tankerne gør. Din intuition er den del af dig, der bedst og mest instinktivt ved, hvad der foregår og hvad der er rigtigt eller forkert for dig, og derfor skal den have en fremtrædende plads i dit liv. Især hvis du har levet i forhold, hvor der er blevet stillet spørgsmålstegn ved dine intuitive fornemmelser (dette sker ofte i forhold, hvor den ene er utro og forsøger at skjule det, imens den anden har en intuitiv fornemmelse af det, men får at vide af den utro part, at vedkommende er for jaloux og ser syner).
  5. Find Ro: Find noget, der giver dig ro i denne periode af dit liv. Det kan være du kan vende dig mod spiritualitet, læsning, meditation, kunst, madlavning, bagning, at samle et modelfly, lægge puslespil, hvad som helst, der forandrer ensomhedens formålsløshed til vigtige stunder, der giver dig næring. Du kan tage det et skridt videre, ved at gå på opdagelse på dit lokale bibliotek, hvor der nogle gange er læsegrupper, eller du kan tage initiativ til at starte en selv. Tjek kunstudstillinger og ferniseringer ud i lokalavisen. Gå på opdagelse efter gamle opskrifter på en bestemt madret og lav den i forskellige udgaver osv. 
  6. Vær Taknemmelig: Forskning har vist, at når vi er taknemmelige for det vi har, oplever vi at blive mere tilfredse i livet. Det kan være meget svært at være taknemmelig, når det føles som om hele ens eksistensgrundlag ligger i grus, men ikke desto mindre er det ekstra vigtigt i netop disse situationer at se, hvad der er at være taknemmelig for. Skriv derfor mellem 5 – 10 ting, du er taknemmelig for hver aften inden du går i seng og læg mærke til, hvad det gør ved dig. Du kan følge mit taknemmeligheds-eksperiment lige her, hvor jeg hver dag i 2013 poster noget at være taknemmelig for. 
  7. Tilgiv din eks – og dig selv: Når vi tilgiver andre og os selv, oplever vi at de tunge og bebrejdende tanker løfter sig. De svære følelser bliver lidt nemmere at bære og vi kan begynde at se fremad. At være menneske betyder at begå fejl. At være menneske betyder også at vi ind imellem sårer andre. Så når vi tilgiver andre og os selv, forstår vi at dette er en del af den menneskelige natur, som måske ikke er rar, men som ikke desto mindre er en del af vores “make up”. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om tilgivelse om hvorfor tilgivelse er vigtigt.
  8. Gør noget for dig selv, som du vil takke dig selv for i fremtiden: Alt for ofte går dagene i et dagligt trummerum, hvor den ene dag afløser den anden og vi har et svagt omrids af en drøm om, hvordan vi gerne ville have at fremtiden skal se ud, men uden hverken motivation eller fremdrift. Hvis du i stedet begynder at lægge planer og handle efter at være taknemmelig for det, du har gjort for dig selv om et halvt år, kommer der pludselig brænde ind i ovnen og dit liv får retning og mening.
  9. Vent ikke på, at nogen kommer og redder dig: Den magt har du selv, fordi du er den eneste, der ved, hvad du har brug for, og hvad der er rigtigt for dig. Skab derfor de omstændigheder, hvor du føler dig næret og glad i stedet for at sætte dig i venteposition imens du håber på, at der er nogen, der kommer forbi og redder dig.
  10. Vid at alt er foranderligt: Intet varer ved, heller ikke denne tilstand. Verden er kontinuerligt under forandring og selv de mest hårdføre ting i livet forandrer sig. På samme måde vil smerten og sorgen og ensomheden også forandre sig for dig.
  11. Ryd op – skab plads: En af de konkrete ting der skal gøres når et forhold slutter er at få ryddet op. Ikke kun i tankerne og følelserne, men også i konkrete ting. Du skal nu indrette dig på en måde, der afspejler dig, dine værdier og din retning. Du skal nu skabe plads til dig og til den fremtid, der er foran dig. Der er tusinde muligheder, og du kan rydde ud og fylde på som det passer bedst til dig. Så giv den gas og slip dig selv løs.
  12. Acceptér din sorg, prøv ikke at springe over hvor gærdet er lavest: Mange mennesker undertrykker deres gråd og sorg, og bliver vrede, bitre og indelukkede i stedet for. Det hæmmer deres udvikling og sætter sig som en kronisk afstand til verden, hvor holdninger som “Alle mænd er idioter” bliver mantra. Acceptér at det er en sorg at bryde et kærlighedsforhold, og det er klart at det afsavn, og den ensomhed og tomhed, der følger i kølvandet på bruddet gør ondt. Du skal igennem det, ikke ignorere det, for så ligger det i dig som en forhindring til at blive forløst og glad igen.
  13. Gå offline og gå udenfor istedet for: Mange mennesker kommer til at sidde fast derhjemme bag de fire vægge og fylde livet med Facebook og Twitter. Selvom det føles som om du er del af noget socialt, har du ikke en reel kontakt. Gå i stedet en tur og kom i kontakt med dig, med naturen, med din by og med andre mennesker. Du er et socialt dyr og har brug for at være fysisk del af verden.
  14. Husk på, at du er perfekt, skøn og dejlig præcis som du er, og du skal behandle dig selv derefter. 

Kærlig hilsen,

Udgivet i HjerteRummet | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | 6 kommentarer

Er du ensom?

Udgivet den 25. august 2013 af Christina Copty

Det er svært at komme ud af et længerevarende forhold og finde sine egne ben igen. Også selvom forholdet har været præget af turbulens og uro. Efter den umiddelbare lettelse har lagt sig, melder hverdagen sig, og det er en hverdag uden de daglige sms’er, den daglige samtale, de daglige kys og den sex, der trods alt bragte himlen ned på jorden, so to speak.

Der er pludselig tomt i sengen hele tiden. Tomt til aftensmaden. Tomt foran fjernsynet og tomt når man sidder med vennerne, fordi man ikke kan holde ud at høre på dem frejdigt tale om, hvor irriterende deres partner er, når han/hun gør et eller andet, fordi man ville give sin højre arm for at kunne være med i brok-klubben, der i virkeligheden er stolthed over at man HAR nogen derhjemme, man er to-som med.

Tomheden viser sig også når man vil i biografen men ikke vil gøre det alene. Eller gerne vil prøve en ny restaurant, men heller ikke har lyst til det alene. Tomheden kommer, når de andre planlægger ferie til Santorini, og man ikke selv har nogen at rejse med, eller når man bliver inviteret til fest og ankommer alene som den eneste single.

Og tomheden bliver til ensomhed. Ensomheden til afsavn. Og afsavn til følelsen af at være værdiløs, for “hvorfor skal jeg være alene, når alle andre har nogen? Der må være noget galt med mig!”

Og så begynder man at skamme sig, for pludselig har man koblet ensomheden sammen med værdiløsheden, og så bliver det noget man for alt i verden vil skjule. Så man siger ikke til nogen, at man er ensom. At man sidder hjemme lørdag aften og ikke kan finde ud af at gå ud. At man græder sig i søvn og ikke kan finde ud af at få hverdagen til at hænge sammen. Man poster glade og opløftende status opdateringer på facebook og håber på at nogen vil kommentere eller “like” opslaget, for så har man fået lidt kontakt til omverden.

Disse følelser og måden at tænke på, er ikke usædvanlig. Faktisk er det rasende almindeligt for de fleste, der har mistet nogen, de havde kær, at de bliver ramt af en opslugende ensomhed, fordi en vigtig del af deres liv er væk. En del af det, der dannede mening i livet, er væk. Det menneske, man følte sig dybt forbundet med, er væk, og man står alene tilbage og skal danne ny mening ud af ruinerne.

Hvis du står der i dit liv lige nu, skal du huske på, at du ikke er alene. Der er masser af mennesker derude, som sidder med samme følelser og samme afsavn som dig. Du er ikke hverken defekt, dum eller utiltrækkende. Du er derimod “bare” alene lige nu, eller “in between relationships” som nogen siger, og imens du kan være utålmodig efter igen at have en ny i din seng, eller en ny at gå i biografen med, så er dette en tid, der kan vise sig at være særdeles værdifuld for dig, hvis du bruger den til din egen fordel.

I næste uge får du 14 råd til livet efter et brud, så hvis du vil være sikker på at få dem, kan du skrive dig op til mit nyhedsbrev nu så du sikrer dig en mail i din inboks, så snart indlægget lander – og samtidig får du min gratis e-guide “5 Holdninger, der Kvæler Kærligheden”

Kærlig hilsen,

Image courtesy of Naypong / FreeDigitalPhotos.net

Udgivet i Parforhold, Selvudvikling, Skilsmisse | Tagget , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Er du ensom?

“Er det mig, der laver ravage i mit parforhold?”

Udgivet den 19. august 2013 af Christina Copty

De fleste mennesker, der lever i parforhold med en krænker har stillet sig selv det spørgsmål mindst én gang i løbet af deres forhold. Og det er et godt spørgsmål, i hvert fald i et sundt forhold, fordi det viser at man reflekterer over sin egen andel, sit eget ansvar og er villig til at kigge på, hvad der sker og skabe forandringer til det bedre.

Men i et usundt forhold, hvor man bliver krænket psykisk og/eller fysisk af sin partner, ender mange desværre med at besvare spørgsmålet med et “Ja, det må være mig” fordi de baserer svaret på krænkerens udgave og udlægning af de forfærdelige skænderier, der tærer på selvværdet.  I disse tilfælde bliver det straks noget andet end sund refleksion, fordi det i bund og grund handler om Skyld og Skam. Magt og kontrol. Sandhed og Løgn.

Når man lever med en krænker, er der stor sandsynlighed for at selvværdet ligger et meget lavt sted.  Man påtager sig et større ansvar for forholdets dynamik end sin partner. Man martrer sig selv, fordi man igen kom til at sige eller gøre noget, der vakte partnerens vrede, kulde eller foragt. Eller måske endte man med at skrige nedladende ting til sin partner, fordi man igen følte sig nedgjort eller ikke kunne trænge igennem. Og så er det nemt for krænkeren at pege fingre og lægge det hele over på dig med et “Se nu der, hvordan du krænker mig!”

Jeg kendte en mand, der havde været sin kæreste utro gentagne gange. Da hun efter flere år fandt ud af det, forsøgte han at gøre det mindre ved ikke at fortælle helt hvor mange gange det drejede sig om, og helt hvor mange kvinder det drejede sig om. Hun var klart nok oprevet og ked af det, og følte at hele hendes fundament og tilliden til ham og dem som par var smadret, og hun  havde brug for at kunne spørge ham og gå ind i det, blive vred og være ked af det over det. Men han afviste hende med et “Hvis du vil være i mit liv, vil jeg ikke tale mere om det. Jeg skammer mig nok over det som det er, så jeg har ikke brug for at du også kommer og roder rundt i det” Sådan. Så havde han meldt ud og så kunne hun jo bare forholde sig til meddelelsen: Hvis du vil have noget sammen med mig, bliver det på mine præmisser!

Så var hun lukket af. Når hun forsøgte at bringe det på banen, lukkede han af. Han afviste hende med et “Skal vi nu til det igen? Jeg slipper aldrig fri af min fortid med dig”

Og når hun ikke syntes det var retfærdigt at han fejede hende af med det svar, og hun forsøgte at fortælle ham, hvordan hun havde det, hvor såret hun var og hvor meget hun havde brug for sandheden, vendte han det rundt, så det kom til at handle om, at hun plagede ham, at hun fastholdt ham i sin fortid, at hun følte sig berettiget til at rode rundt i hans skamfuldheder. Det gjorde hende vanvittig. Sådan at få fokus flyttet fra det, hun var ked af, flyttet væk fra hans svigt og hendes behov for at bearbejde det voldsomme bedrag. Men han forventede at hun skulle finde ud af have tillid til ham igen, bare sådan, for nu havde han jo sagt at han ikke længere var hende utro. Det måtte da vel være nok for hende.

Det var det bare ikke. For hans ord havde mistet deres betydning. Han havde jo før sagt til hende, at han aldrig kunne finde på at være utro. At han var ærlig. At han aldrig ville gøre noget for at såre hende. Men det argument ville han ikke høre fra hende, og jo mere han benægtede at ville tage det på sig, des mere desperat blev hun efter at blive hørt, og disse “samtaler” endte altid med at hun råbte ad ham at han fandengaleme skulle høre, hvad hun sagde og ikke dreje samtalen væk, imens han stod med et foragteligt smil på læben og igen kunne afvise hende med et “Du er syg i hovedet, se lige hvordan du tér dig.”

Krænkerens Modus Operandi og Bevæggrund

Sådan kan en krænker trænge ind under huden på os, så vi begynder at tro på hans udlægning: Det må være mig, der er syg i hovedet, hvorfor kan jeg ikke finde ud af kommunikere uden at flippe sådan ud? Han har ret, jeg er ikke en skid værd.”

Men vær forsikret om, at du er noget værd. At du har ret til at ville have sandheden. At du har ret til at blive behandlet godt. At det er den, der smadrer tilliden, der skal angre og handle på en måde, der gør skaden god igen. Og ja, det tager lang tid, men sådan er det med tillid – man kan ikke bare forlange den, når man har smadret den, man skal arbejde for den.

Samtidig skal du vide, at han godt ved hvad han gør, også selvom han siger at han mister overblikket, at han føler sig angrebet og går i sort, at han haft en svær barndom og reagerer ud fra sine tidlige svigt.

Ikke for at nedgøre hverken fortid eller at kunne gå i sort – det kan alle, og alle kommer nogle gange til at sige grimme og sårende ting til deres partner, men hvis det er hans typiske måde at reagere på, hver gang du klager over de ting du er ked af ved ham eller hans opførsel (og det er okay at beklage sig i sit forhold, for det er her, man finder løsninger og måder hvorpå begge parter kan være i forholdet og få deres behov opfyldt), er det hans krænkeradfærd den er galt med, og ikke hans gåen i sort eller hans barndom, for rigtig mange mennesker har haft det svært i barndommen uden at blive krænkere af den grund.

Han går i krænkermode, fordi han ikke vil forandre sig. Det er ikke fordi han ikke kan, men fordi det er bekvemt for ham at leve på den måde, hvor det er dig, der er den onde og ham, der er den gode, det stakkels offer, der ikke behøver at skulle finde sig i dig eller opfylde dine behov. Der er for mange fordele på spil for ham til at han vil afgive sin position. Sin magt. Sin kontrol. Og at du bliver tromlet og efterladt som roadkill følelsesmæssigt er kun en fordel for ham, fordi det holder dig fast i din position som underdanig og mindreværdig.

Så hvis du tror, at det er dig, der skaber ravage og disharmoni i dit forhold, og du kan genkende metoden jeg her har beskrevet, er du udsat for den yderste form for manipulation – og svaret på dit spørgsmål er: NEJ, det er ikke dig, der skaber ravage i dit forhold. Du kæmper for at overleve i et forhold, hvor din partners fokus er på sine egne fordele.

Pas rigtig godt på dig selv.

De kærligste hilsener,

Image courtesy of David Castillo Dominici/FreeDigitalPhotos.net

Udgivet i HjerteRummet | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til “Er det mig, der laver ravage i mit parforhold?”

Er dit parforhold en Helle eller et Helvede?

Udgivet den 4. august 2013 af Christina Copty

En viis veninde sagde igår til mig, at de bedste forhold er dem, man ikke behøver tale om. Det er de forhold, hvor man ikke vender hver eneste lille sten med modstand og bliver ved med at genbesøge de samme konflikter om og om igen.

De bedste forhold er dem, hvor man ved, at man kan komme hjem efter en lang og træls dag på jobbet og forvente at møde et øre, en skulder og den nødvendige omsorg.

Men det er ikke alle mennesker der lever i den type forhold, hvor partneren og hjemmet er en helle. De lever tværtimod i forhold, der minder mere om konstant kamp, forsvar, aggression, angreb og krænkelser. Tårer og vredesudbrud. Med andre ord ikke en helle men et helvede.

Og de kan blive i disse forhold i mange, mange år, selvom de godt ved, at det ikke er godt. Ja, ikke engang godt nok.

De bliver i dem fordi de har mistet forbindelsen til deres kerne og til deres tro på den blide kærlighed. De finder sig i at blive jordet og kørt rundt fordi de ikke tror at de fortjener at blive elsket ordentligt og respektfuldt. Og fordi partnerens negative vurderinger og gøren dem forkert er blevet en integreret del af deres indre stemme. De har mistet deres stopklods for hvad de egentlig ville finde sig i, for måske har partneren ret, måske, tænker han, er han for egoistisk, måske, tænker hun, er hun for hysterisk. Den andens angreb og projektion bliver sandheden for der er et gran af sandhed i, at han har lyst til at gøre noget, der kun er for ham, og ja, hun bliver jo vild og ustyrlig indeni når han ikke hører hende. Så måske er de defekte. Ikke gode nok til at indgå i et skønt og ligebyrdigt forhold. Måske, tænker de, er de så ødelagte og følelsesmæssigt afstumpede at de skal være taknemmelige over at deres partner, der jo også nogle gange er sød og støttende, især når de ikke selv føler sig angrebet, overhovedet stadig vil være sammen med dem.

Men det er ikke sundt. Nej, det er en underdrivelse: Det er farligt at være i helvede der, hvor det egentlig er meningen du skal kunne lade op og være klar til alle de udfordringer du står overfor ude i livet. Dit hjerte tager skade af det. Dit selvværd tager skade af det. Dit nervesystem tager skade af det. Og din hjerne tager skade af det.

Så hvis du er i et forhold, der er mere helvede end helle, skal du huske på at det ikke er dit ansvar hvis din partner misbruger og krænker dig, men det er dit ansvar at sørge for, at du kommer væk fra slagene.

…Og hvis du er i tvivl om du er i et godt og nærende forhold eller ej, kan du se på hvor meget I taler om jer, om jeres problemer, om jeres kampe, om jeres værdier, om hvem der er rigtig og forkert i hver eneste lille uoverensstemmelse. Og hvis du oplever at I taler mere om jeres parforhold end om noget andet, er det en god idé at begynde at se dig om efter en helle så du kan komme ud af helvede.

Pas på dig selv – du er det værd.

Kærlig hilsen

PS: Vil du med på skilsmissekursus i september og få hjælp til at komme igennem en svær skilsmisse? Så klik her

Udgivet i Parforhold, Selvudvikling, Skilsmisse | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Er dit parforhold en Helle eller et Helvede?

Er du træt af at være Single?

Udgivet den 30. juni 2013 af Christina Copty

Jeg kender både mænd og kvinder, der savner at være i et parforhold. De ser på deres venner og veninder og mærker jalousi og misundelse, når det lykkes for dem at blive forelskede og de igen igen er single. Eller de igen igen er endt i en relation, der ikke har noget fremtidsperspektiv.

Mange af dem føler sig ensomme og frygter at blive gamle alene, så de lader sig nøjes med pseudo-forhold. Krummerne. Duften uden smagen. You get the picture.

Jeg kender en mand, der stadig ser sin eks, ikke fordi han elsker hende, ikke fordi han vil have en fremtid med hende, ikke fordi han savner hende, men fordi det lindrer smerten ved ensomheden at fylde tiden ud med hende, så de tager i biografen sammen, de spiser sammen, både hjemme og ude, hun hjælper ham i hans hjem og han i hendes, hun pusler om ham på hans fødselsdag, og hun er den, han tager med, når han skal besøge sin familie. Hun fungerer altså i det store hele som hans partner.

Han undrer sig og fortvivles over, at han ikke kan møde en kvinde at elske. Han har forsøgt, men andre kvinder forlader ham efter forholdsvis kort tid, eller også er de ikke så investerede i ham, som han gerne vil have. Han længes efter kærlighed, efter tosomhed, efter én at drømme sammen med, og frygten i ham bliver bare større jo flere fødselsdage der går med eksen ved hans side og ingen rigtig kærlighedsforbindelse.

Jeg bliver meget berørt når han fortæller, hvor sårbart det er for ham at være alene, og jeg forstår godt at han kæmper med næb og klør for at bevare eksen i sit liv, men jeg tænker også, at han er som den etbenede mand, der skyder sig selv i foden, for så længe han har denne pseudorelation i sit liv, vil ingen kvinde, der er følelsesmæssigt klar til et rigtigt forhold se til hans side, for der er allerede en, der har den plads. Måske kun på overfladen, men det kan en anden kvinde ikke se. Hun ser en mand, der holder fast i sin eks og derfor ikke virker klar eller til rådighed for et dybt og nærende forhold. Så hun kigger videre efter en anden. Eller også er hun sammen med ham i en periode, hvor han lindrer hendes smerte og ensomhed, indtil hun finder ud af at hun spilder sin tid, hvis hun gerne selv vil have familie, fremtid og fællesskab.

Er du slave af din ensomhed?

Hvis du kender til at holde liv i en gammel flamme, selv om du med sikkerhed ved, at der ikke er mere at hente, kan det være du også holder fast på en overbevisning om, at du ikke er værd at elske, eller at du er defekt, eller at der på anden måde er noget galt med dig, som gør at “de gode partnere” ikke ser dig. Det kan være du holder fast i en overbevisning om, at det er bedre at have lidt end ingenting, samtidig med at du mærker et velkendt stik i hjertet fordi du i virkeligheden savner at elske åbent, frit og dybt og få din kærlighed gengældt.

Jeg hører nogle gange folk sige til mig, at de er klar til at få et forhold, at de sender positive tanker ud i universet, og at de ønsker at tiltrække en partner, men når jeg spørger dem, hvad de konkret gør i deres liv for at vise, at de er klar, tøver de og finder på undskyldninger for, hvorfor de ikke lige får sagt ordentligt farvel til eksen, eller opgiver nogle af de andre isolerende vaner de har, der gør at de ikke slår ud på radaren hos dem, der er klar og gerne vil kærligheden. Jeg tror det er vigtigt at huske på, at selv om man tror på The Secret og Loven om Tiltrækning, så skal universet altså have noget hjælp til at skaffe dig det, du gerne vil have, og det betyder at du selv må tage affære og begynde at handle efter at få den kærlighedsrelation i hus, som du savner, og husk: så længe du ikke er helt og aldeles fri til at tage imod kærligheden, udstråler du ikke selv at du er en god investering.

Med andre ord: Bearbejd din ensomhed

  • find ud af hvad den handler om,
  • hvor den kommer fra og
  • hvordan den kommer til udtryk i dit liv.

Når du forstår det, kan du se de stopklodser du sætter på din egen vej til kærligheden, og gøre noget andet.

Kærlig hilsen,

Ønsker du hjælp til at finde vej ud af ensomheden og skabe grobund for et kærlighedsforhold, er du velkommen til at kontakte mig for at booke en session. Send mig en mail herunder og du hører snart fra mig

← Back

Your message has been sent

Udgivet i Parforhold, Selvudvikling, Terapi | Tagget , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Er du træt af at være Single?

Hvor ofte forlader en mand sin kone til fordel for sin elskerinde?

Udgivet den 23. juni 2013 af Christina Copty

Dette spørgsmål stilles ofte af både elskerinder, der håbefuldt venter på, at deres elsker forlader sin kone, og af koner, der vil forsikres om, at manden ikke går fra hende til fordel for en elskerinde.

Så på den ene hånd er der en gruppe kvinder, der gerne vil have at tallet er stort og en anden, der vil have, at det er lavt. Alt efter hvordan de selv er knyttet til den utro mand.

Indlægget i denne uge er dog ikke en skabelon for, hvordan det ser ud for dig, hvis du er den ene eller anden kvinde, men derimod statistikker og undersøgelser, der viser nogle generelle tendenser.

I dag ender cirka 43% af de danske ægteskaber i skilsmisse, og grundene til skilsmisse kan være mange, blandt andet utroskab. Man anslår at cirka 20% af par går fra hinanden på grund af utroskab. I denne statistik ligger der dog en lille vigtig note: nemlig den, at flere ægtepar går i stykker fordi kvinden er utro, ikke manden.

Det vil med andre ord sige, at det enten er sværere for en mand at tilgive sin kones utroskab, eller at kvinden forelsker sig i sin elsker og vælger at forlade sin mand, end at det er mandens utroskab, der bliver skilsmissegrund. Måske tolererer koner bedre utroskab? Måske er de bange for at de ikke kan finde en ny mand? Og måske er manden i virkeligheden ikke så interesseret i at forlade trygheden ved sit forhold, men savner spændingen, jagten og den følelse han får, når en anden kvinde ser begærligt og kærligt på ham.

Hvis en mand forlader sin kone, og måske har været sammen med en elskerinde og brugt hende som springbræt til at tage skridtet ud af sit ægteskab, er det ikke en garanti for, at han af den grund vælger elskerinden. Nr. 2 ægteskaber går som regel oftere i stykker. En undersøgelse fra USA viser at skilsmisseraten for andet ægteskab, hvor bare en af parterne har været gift før, er på 60 – 67 procent, og for tredje ægteskab springer skilsmisseraten op til 70 – 73%.

En anden undersøgelse, også fra USA, viser at den gennemsnitlige affære varer cirka 2 år og at den oftest forekommer med en kollega eller veninde. I Danmark har vi utroskabs-sitet Victoria Milan, der med sine 200.000 medlemmer givetvis er med til at skubbe tendensen til kontoraffærer lidt længere ned i statistikken, fordi det er nemt at hook’e up online med en i nærområdet til en uforpligtende affære, hvor man slipper for den akavede kontakt efterfølgende.

De fleste kvinder fornemmer når deres mænd har en affære. Det kan godt være at de ikke vil erkende det, men langt de fleste kvinder indrømmer efterfølgende, når det er kommet frem, at de valgte at vende det døve øre og det blinde øje til, fordi det var for smertefuldt at skulle indse. Nogle kvinder fastholder dog at de intet vidste, indtil den dag de for eksempel tjekkede hans telefon og fik beviset i hånden, og så kan man jo spørge hvorfor hun mon følte sig motiveret til overhovedet at tjekke hans telefon…

Og en sidste tankevækkende ting: Af alle de ting, der kan såre en partner i et ægteskab, rangerer utroskab højt på listen sammen med vold og misbrugsproblemer. Så det er ikke omkostningsfrit at have en affære, også selvom manden forsøger at bilde sig selv og konen ind, at det han gør udenfor ægteskabet på ingen måde har noget med konen at gøre, for seksuel og følelsesmæssig troskab er så fundamental en del af et parforhold (hvor andet ikke er aftalt), at tilliden, intimiteten og selvværdet tager skade.

Så pas på dig selv og hinanden. Og på Kærligheden, som fortjener vilkår, den kan vokse og næres under.

Kærlig hilsen,

 

Udgivet i HjerteRummet | Tagget , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Hvor ofte forlader en mand sin kone til fordel for sin elskerinde?