Om Christina Copty

_HA_1518Jeg hedder Christina Copty (f.1974)

Jeg er uddannet psykoterapeut fra det tidligere Psykoterapeutisk Institut i 2009, derudover har jeg en diplomuddannelse i Criminal Psychology, samt en et-årig efteruddannelse i integrativ kroppsykoterapi. Før min rejse ind i psykologien, var jeg indenom Københavns Universitet, hvorfra jeg har en Cand. Mag. i Arabisk Sprog og Kultur.

Jeg har tidligere arbejdet som monitorerings-og evalueringskonsulent for Unicef på Vestbredden og i Gaza med traumatiserede børn og unge, og som tolk ved Rigspolitiet.

Derudover har jeg været projektleder ved SamtalegrupperFRB og KBH, der var et tilbud om gratis samtaler for sårbare børn og unge, hvor jeg var ansvarlig for den daglige ledelse af ca. 30 frivillige og 100 børn. Jeg har desuden undervist i psykologi på Kofoed Skole, samt haft en del jobs i den danske filmbranche.

Jeg er specialiseret indenfor destruktive forhold, herunder psykisk vold og narcissisme. I 2016 udkom min bog ‘Den Svære Kærlighed; Om Parforhold og Narcissisme’ og i 2022 udkom  ‘Partner, Løgner, Elsker, Krænker; Om psykisk vold i parforholdet’. I 2022 startede jeg min podcast ‘Gaslight’ sammen med SAGAtalks. Podcasten handler om psykisk vold, og jeg har gæster i studiet, der fortæller deres historier. I 2025 udkom min seneste bog ‘Kærlighedsklar; fra længsel til livslang kærlighed’.