Hun havde sagt at hun ikke ville gå tilbage til ham, men nu sad hun der igen. Glad, men også lidt bange, for hun havde prøvet det før, det med at forlade ham og gå tilbage, for så igen at finde ud af, at det ikke var godt for hende.
Hun bildte sig dog ind at det var anderledes denne gang. At hun godt kunne håndtere det. At han havde forandret sig. Sådan rigtigt, denne gang. For han virkede mere åben, mere ærlig og han gjorde nogle ting for hende, som hun tolkede som kærlighed. Og nå ja, så sagde han også, at han elskede hende, måske ikke direkte, men næsten.
Der var alligevel noget der lå og nagede i hende. Den der lille stemme, der sagde “pas nu på, du ved jo godt hvad der sker. I dag er det godt, men imorgen spørger du om noget i forhold til jeres historie, som du ikke kan få til at gå op, og så er I der igen.” Og så var der også den der lille detalje om at han ikke ville være kærester med hende, i hvert fald ikke lige nu, sagde han, men han ville gerne se hvor det bar hen og samtidig have alle fordelene ved et forhold.
Hendes selvrespekt dalede i takt med at hun gik med til det, for hun var i færd med at nøjes. Nøjes med noget, der samtidig bandt hende til ham, så hun ikke gav sig mulighed for at være fri til at finde det liv og det forhold, hun så inderligt ønskede sig og så inderligt havde kæmpet for sammen med ham. Men hun sad fast. Sådan helt urokkeligt. Mellem en klippe og et hårdt sted, som de siger på den anden side af Atlanten. Og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre…
Er det dig?
Dette er genkendeligt for en del mennesker, fordi “pseudo-forholdet” er blevet en mere almindelig samværsform end tidligere, hvor man enten var, eller ikke var, kærester. I dag kan man være bollevenner, semi-kærester, kæreste-agtige og fanget i et destruktivt forhold, hvor man går til og fra flere gange.
Hvis begge parter er indforståede og glade for deres fælles ordning, opstår der som regel ikke problemer; hvis begge parter derimod er indforståede med det, men det kun er den ene, der er glad for det, får den anden det svært.
Den usikkerhed og fastlåsthed der følger i kølvandet på den vente-position som den ikke-så-glade-for-ordningen part har det, kan medføre en række psykiske mén i form af usikkerhed, utryghed, mistillid, tab af selvværd og jalousi. Det kan også medføre mere fysiske mén i form af tab af energi, søvnløshed, stress symptomer, angst og depression.
Det er med andre ord ikke uden omkostninger at være i et pseudo-forhold, for den skade som det forvolder på den ene part kan have vidtrækkende konsekvenser både i forhold til venner og familie, som man isolerer sig mod, og i forhold til fremtiden, hvor det manglende selvværd begynder at så tvivl om, hvorvidt man overhovedet er i stand til at indgå i et godt og ligebyrdigt forhold.
Hvis det er genkendeligt for dig, er det måske på tide at du stopper op og tager et grundigt kig på den vej du er på vej ud af, for selvom du måske har ladet stå til i lang tid, er det ikke for sent at dreje af og gå en vej, der er bedre for dig og dit helbred.
Bestil en tid til en individuel terapi i “online booking” fanen øverst i bjælken til venstre, så du kan få den hjælp og støtte du har brug for til at gå den vej, der er god for dig. Det fortjener du.
Kærlig hilsen,