“Han har jo også gode sider” og andre ting, vi siger til os selv!

Udgivet den 7. marts 2017 af Christina Copty

“Han slår mig ikke, men han kan godt finde på at tage hårdt fat i mine arme”

“Han er jo bare en stakkel, så jeg har ondt af ham”

Allerkæreste søster – dagens blogindlæg er et opråb fra mit hjerte til dit, for det smerter mig så uendelig meget dag ud og dag ind at høre og se konsekvenserne af årevis af psykisk vold fra mænd, der påstår at de elsker kvinder.

Mænd, der behandler kvinder dårligt, elsker ikke kvinder. De hader dem. De ønsker at have magt over dem, tryne dem, at blive serviceret og tilbedt af dem. De vil have opmærksomhed, beundring, tilbedelse. De føler sig berettigede til at gribe fat i, til at tilsvine, til at nedgøre, til at håne, til at grine ad, hvis en kvinde tillader sig at forholde sig kritisk, eller tillader sig at efterspørge, at hun skal behandles ordentligt og retfærdigt. Disse mænd er IKKE interesserede i ligebyrdige forhold. De er IKKE interesserede i at afgive magten og påtage sig ansvaret for at gøre hverdagen skøn og dejlig. Nej. De er kun interesserede i at tage. Modtage. Få. Hvadenten det gælder plads, tid, penge, sex, you name it: “Du er unormal, hvis du ikke vil have sex hver dag”, “Mit job er vigtigere end dit” “Dine venner er dødsyge, hvorfor vil du være sammen med dem?”

Det er altså ikke kærlighed det der. Det er egoisme, det er disrespekt. Det er foragt. Og i foragten er der ingen kærlighed. Også selvom han ‘ind imellem også har gode sider.’ Alle kan ind imellem gøre sig umage, men ind imellem er bare ikke godt nok, når det handler om samliv!

Året er 2017, og vi to, kære medsøster, er nået så langt, at vi ikke længere har brug for en mand for at overleve, så hvorfor er der så mange af os, der enten har prøvet at være eller stadig er i forhold, hvor det handler om ren og skær overlevelse? Hvorfor er det, at vi tror at kærligheden skal gøre ondt? At vi ikke kan forvente andet, end det ragelse, vi har raget til os? At vi skal finde os i at skulle tage en mands skyld og ansvar på os, imens han bare vimser rundt som en anden Konge i Lorteland? Hvor er det at vi ikke tror at vi er mere værd end den behandling?

Ja, altså undskyld mig, men det er på tide at vi vender blikket indad et øjeblik og lige mærker efter: Er den her behandling overhovedet god – ikke god nok – men god? Er den rimelig? Er den kærlig? Er den omsorgsfuld? (Og nej, han skal IKKE have lov til at definere hvad der er godt for dig, eller hvem du er – Det skal du, så hold hans ydmygende  kommentarspor væk fra dit indre øre – eks: “Du er sgu så krævende”, “Der er jo ikke andre, der vil have dig”, “Jeg kan godt forstå din eksmand ikke gad dig”).

Du, allerkæreste, smukke, unikke, fantastisk kvinde, fortjener at få og give til et værdigt menneske. Et menneske, der både rummer kærlighed, åbenhed, ærlighed, nænsomhed, omsorg, humor, lethed, kompleksitet, dybde… ja, alt det, du drømmer om, for det er kun når du er sammen med sådan et menneske, at du virkelig vil opdage, hvad kærlighed er.

Og tro mig – Det findes. Det er jeg en af de mange, der er så heldige at have fundet ud af efter et langt voksenliv med mænd, der i virkeligheden hader kvinder.

Kærlig hilsen,

Christina Copty

Køb min bog “Den Svære Kærlighed; Om Narcissisme og Parforhold” hvor du kan læse om mænd, der misbruger kvinder.

 

Udgivet i Narcissisme, Parforhold, Selvudvikling | Tagget , , , , , | 1 kommentar

Ord versus Handling

Udgivet den 26. februar 2017 af Christina Copty

“Jamen, han kan ikke være helt så slem som dem, du beskriver, for han siger også en masse søde ting”

“Hun siger, at hun hader utroskab, så det kunne hun aldrig finde på selv at være”

“Han har sagt, at vi to er soulmates for evigt, så de andre kvinder han er sammen med, betyder ikke så meget for ham, som jeg gør”

“Hun siger, at hun aldrig kan elske nogen lige så højt som hun elsker mig, så hun mener det jo nok ikke så slemt, når hun behandler mig dårligt.”

“Han siger, at han er såret og ked af det, så han kan ikke være krænkeren”

You get the picture…

Livet med en narcissistisk partner er overvejende præget af ustabilitet og en følelse af hele tiden at være på usikker grund, fordi man ikke ved, hvad man skal forholde sig til – narcissistens ord eller hans handlinger!

Det paradoksale er nemlig, at narcissisten siger akkurat det samme – at han eller hun også mangler en følelse af stabilitet, og at der ville være det i forholdet, hvis bare den anden ikke var så vekslende i sin kærlighed.

Hvad sker der?

Narcissisten har ikke noget problem med at bruge ord til sin egen fordel. Det gælder hvadenten det er i starten, hvor kærligheden brænder i ham og får ham til at gå all in for at vinde sin udvalgtes hjerte, eller om det er i devalueringsfasen, hvor han enten sætter sig i offerrollen, eller hensynsløst sværter partneren til med kolde, ondskabsfulde ord, der skal få hende til at skamme sig, og påtage sig skylden for hvad det nu end er, der er galt imellem dem.

Narcissisten reflekterer ikke over, hvordan ordene modtages af sin partner, for han er kun optaget af sig selv, sine egne følelser og behov. Derfor kan han for eksempel også den ene dag sige et, og den næste det modsatte, eller helt benægte nogensinde at have sagt, hvad han sagde.

Som partner skaber det naturligvis vrede, irritation og frustration, og i jagten på retfærdighed ender man med at forsøge at få ham til at huske rækkefølgen af ordene, og hvem, der sagde hvad, så begge kan tage ansvar for hver deres. Det er narcissisten ikke interesseret i. For ham handler det om øjeblikket og hvilke fordele han kan drage: Hvad kan han sige lige nu for at redde situationen for sig selv, og undgå at mærke ubehaget ved at skulle tage ansvar og skyld på sig.

Ord er altså narcissistens bedste redskab i sit behov for at skabe en virkelighed, der gavner ham. Det gælder om det er på en arbejdsplads, hvor han tager æren for et stykke arbejde en anden har gjort; om det er blandt venner, hvor han vil hævde sig, eller i forholdet, hvor han langsomt men sikkert i takt med at han indser at kærligheden ikke er den idealiserede forelskelse han er så afhængig af, bliver mere og mere konkurrencepræget i sin konstante søgen efter at være den, der bliver tilgodeset og draget omsorg for.

(Skal du med til foredrag og gruppeterapi “Når Kærligheden Gør Ondt; Om Narcissisme og Parforhold” ?)

Så ordene er ikke der, man som partner skal forsøge at forstå, hvad der foregår. Ord er for narcissisten gratis, ikke-bindene, og kan udtrykkes uden omkostning, moral eller ærlighed. Han står ikke til regnskab for, hvad han siger.

Derfor må man istedet fokusere på hans handlinger. Hvad er det, han gør? Hvor ofte træffer han valg, der kun gavner ham? Hvor ofte svigter og nedgør han? Hvor ofte lyver han? Hvor ofte gør han, hvad der passer ham, uden at drøfte det med sin partner? Hvor ofte manipulerer han og vender situationer på hovedet? Og sidst men ikke mindst, hvornår tager han for alvor ansvar for sin egen adfærd, og ændrer sig til gavn for begge parter?

I hans handlinger ligger nemlig det tydeligste billede af hans egoisme og manglende evne til empati og tosomhed. Hans ‘My way or the high way’ mentalitet. Og det er det, du må forholde dig til. Ikke hans forførende, anklagende, bebrejdende, indsmigrende ord – De er blot hans redskab til at få manipuleret omverdenen på plads, så man underlægger sig hans enevælde.

Og det er ikke kærlighed!

Køb bogen Den Svære Kærlighed; Om Narcissisme og Parforhold lige her

Kærlige hilsner,

Christina Copty

Udgivet i HjerteRummet | Tagget , , , , , , , , , , , , | 3 kommentarer

‘Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg syntes mit forhold var så dårligt’

Udgivet den 10. december 2016 af Christina Copty

StockSnap_L3A6512JJJNår selektiv hukommelse og glemsel sætter ind efter bruddet fra et destruktivt parforhold…

Mennesker, der har været i dårlige forhold, kan efter noget tid væk fra forholdet have svært ved at huske, hvad det var, der gjorde det så ubærligt at være i. De husker ikke de voldsomme skænderier som noget særligt, faktisk kan de ind imellem fuldstændigt glemme, at de skændtes som hund og kat. De husker ikke frustrationerne, afmagten og følelsen af at banke hovedet mod en mur, hver gang de gerne ville på banen med noget, de syntes var vigtigt.

I stedet kommer de til at forklejne fortidens krænkelser og kan, ligesom da de var i forholdet, begynde at stille spørgsmålstegn ved, om de mon ikke selv var skyld i, at det gik som det gjorde. Om ikke de mon selv var den part, der gjorde forholdet ubærligt at være i. Om ikke det måske i virkeligheden er eks-partneren, der er den forurettede part…Og derfra er vejen til længsel og smerte ikke lang.

Hvorfor sker det for os?

Det er naturligt for os at glemme, hvordan noget føles når tiden går. Det er faktisk en praktisk indretning, der gør, at vi kan klare os igennem livet, uden at tage al for meget skade. Hvis vi skulle huske, følelsesmæssigt og kropsligt, hvordan hver enkelt sårende oplevelse føltes, ville vi blive traumatiserede i løbet af de første leveår.

Vi har altså en biologi, der hjælper os til at overkomme svære hændelser, så vi kan leve videre, men samtidig har vi også nogle psykologiske mestringsstrategier, der gør, at det bliver nemmere at tage skyklapper på og kun fokusere på det, der engang fungerede, for selvfølgelig var der noget, der fungerede, det er der i alle forhold – husk på, at ingen er sammen med nogen, der altid er en idiot, vi er der på grund af de gode stunder!

En af disse strategier går ud på at man kommer til at gå med på modpartens version af virkeligheden, og betvivler sine egne oplevelser, så man i stedet for at minde sig selv om, hvordan det var at blive talt ned til, istedet vender det på hovedet og ser det fra eksens side og siger til sig selv, at den anden var nødt til at gøre som vedkommende gjorde, fordi man selv var skyld i det.

En anden mestringsstrategi er, at man ser på sin ekspartners livshistorie og derved forklarer og forklejner vedkommendes brutalitet, med et “han gør det kun, fordi han har haft en meget streng opvækst.”

Eller man tilskriver eksen nogle følelser og tanker, som vedkommende i øvrigt aldrig selv har givet udtryk for, som i “Jeg ved, at hun inderst inde elsker mig, men hun har bare svært ved at vise det.”

Der er altså en del veje ud af virkelighedens smerte, og man kan stikke hovedet i sandet på mange måder og lyve for sig selv, fordi det er for svært at se sin egen sandhed i øjnene. Grunden til, at vi kan finde på så mange krumspring, for at undgå at se sandheden, er fordi  det vil tvinge os til at skulle forholde os til den virkelighed vi befinder os i. Vi er altså nødt til at se i øjnene, at vi længes efter en eks, der ikke behandlede os godt, ligegyldigt hvad forklaringerne og undskyldningerne så ellers lyder på. Vi skal indse, at vi har kæmpet en helt igennem forgæves kamp igennem forholdets levetid for at få noget, der ikke kunne blive en konstans. Vi må vågne til den kendsgerning, at vi søgte retfærdighed, kærlighed, forståelse og omsorg, hvor der ingen var – og dét kan være hård kost, især hvis man er vant til at  vurdere sin egen værdi ud fra, hvordan andre behandler én. 

Og der ligger det første ledetråd ud af denne smerte: nemlig at vi ikke skal lade andre definere vores værdi, men finde den i os selv. Vi skal lære at omgå os selv og vores egne tanker og følelser med selvrespekt, værdighed og omsorg. Vi skal kunne se os selv i øjnene og vide, at vi har hævet standarden for, hvad vi vil gå med til. OG…sidst, men ikke mindst, så skal vi bruge den tid og de kræfter vi har brugt på at forsøge at få et andet menneske til at elske os, på at lære at elske os selv, for når vi gør det, falder alt andet på plads.

Husk, du fortjener bedre.

Med ønsket om en velsignet dag til dig,

Christina Copty

 

 

PS: Hvis du vil læse mere om destruktive forhold med narcissisme som omdrejningspunkt, kan du glæde dig til udgivelsen af min bog, ‘Den Svære Kærlighed; Om Narcissisme og Parforhold’ der er på gaden d. 27. december 2016 – altså den dag, du alligevel skal ud og bytte gaver 🙂

Udgivet i HjerteRummet | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | 9 kommentarer

Julen med den narcissistiske partner

Udgivet den 17. november 2016 af Christina Copty

Julen er for mange en skøn og dejlig tid med venner og familie, glögg og æbleskiver, julefrokoster og gode, lange juledage i familiens skød. Det er en tid, hvor der gøres ekstra meget ud af hyggen, og hvor romantik i kærlighedsforhold nærmest er oplagt med de små glødende lys og de intime stunder, der kan skabes ud af ingenting i en mørk tid.

Men.

Hvis du er sammen med en narcissist er julen alt andet end god. Det er i stedet en tid fyldt med stress, uro og frygt for, hvad narcissisten kan finde på, for at sabotere julen. For det er det, han gør. Saboterer den. Den narcissistiske partner kan nemlig ikke tåle julen, fordi den ikke handler om ham. Al den opmærksomhed, han er vant til at få, rettes nu mod at finde gaver til børnene, med at planlægge julefrokoster og kom-sammener, med at lave planer, der kommer alle til gode. Og det har han svært ved at kapere.

Så hvordan saboterer han julen? 

Han nedgør julen: “Hvor er det en latterlig forbrugsfest”

Han nedgør dig direkte: “Hvor er du dum, at du hopper med på al den virak”

“Kan du ikke slappe lidt af? Du opfører dig som et barn” (især hvis du er glad)

Eller inddirekte:“Hvor er folk bare dumme, at de går så meget op i julen”

Og så er der de andre metoder han bruger til at sabotere selve jule-aften og den gode stemning: 

  • Han nægter at holde jul, eller vil kun holde den, hvis den foregår på hans betingelser, ofte med en klausul der indebærer at du skal give afkald på noget, der er vigtigt for dig.
  • Han lægger sig ‘syg,’ og forlanger at du skal tage hensyn til hans pludseligt opståede ‘sygdom.’
  • Han surmuler, eller er kold og nægter at kommunikere, og du må ikke konfrontere ham med hans åbenlyse surmuleri.
  • Han sidder klistret foran fjernsynet, og vil ikke deltage, og du forventes at skrue ned for julemusikken og dit gode humør, så han kan se sin ‘vigtige’ udsendelse.
  • Han drikker sig fuld med vilje, så du hele tiden skal tage dig af ham, samtidig med at han senere påstår, at det ikke var med vilje at han blev så fuld.
  • Han skælder børnene ud, fordi de larmer og er glade for deres gaver.
  • Han er utilfreds med sine egne gaver og gider ikke sige tak.
  • Han køber ikke gaver til andre, for han synes det er en ‘åndsvag’ tradition.

Alt det her gør han, fordi han vil straffe dig fordi du har flyttet dit fokus fra ham. Hvis du som partner vil bløde op for stemningen, enten fordi du forsøger at gøre det hyggeligt for børnene, eller fordi du synes det er svært at være i rum med en mand, der opfører sig sådan, giver du ham det, han vil have: opmærksomheden og magten til at ødelægge julen for dig!

Det er vigtigt at vide, at ligegyldigt, hvordan du vender og drejer den, hvor meget du er villig til at gå på kompromis og gå ham i møde, vil du ikke ramme rigtigt, for det handler for ham ikke om at finde et kompromis, men om at han ikke kan tåle, at du har noget, der gør dig glad – som ikke er ham – og derfor vil alle dine forslag blive mødt med modstand eller ligegyldighed. Der er ikke plads til kompromis i narcissistens verden. Det er hans måde eller ingenting.

Hvad kan du gøre? 

Det, du kan gøre, er at italesætte hans adfærd så direkte og konkret som muligt og sætte dine grænser for, hvad du vil være med til. Hvis han ikke vil fejre julen, så gør det klart at du ikke vil ødelægge din egen (og jeres børns) jul, men at du anerkender, at han ikke ønsker at fejre julen. Hvis han taler dårligt om julen eller om dit julehumør, så sæt en klar grænse for, hvad der er okay for dig at skulle høre på, og hvad der er fint han holder for sig selv.

Med andre ord handler det om at være assertiv i din kommunikation, så du ikke kommer til at underlægge dig hans magt og sabotage enten ved at blive vred, hidsig eller ked af det. Du kan ikke ændre ham, og du kan ikke overtale ham til at synes det er hyggeligt, eller rart, hvis han bare anstrengte sig lidt. Formålet for ham er at ødelægge julen. Formålet for dig…bestemmer du. Og du må tage ansvar for at træffe de valg, der gør at du selv og eventuelle børn får en god jul – også selvom det betyder at han så må sidde for sig selv juleaften. Han er voksen og tager selv ansvar for sit liv. Husk det.

For du fortjener selvfølgelig en dejlig jul og en god juleferie.

Hvis du vil vide mere om den narcissistiske mand, hvordan det er at være i et parforhold med ham, og hvad du kan gøre for at passe på dig selv, kan du allerede i dag forudbestille bogen “Den Svære Kærlighed; Om Narcissisme og Parforhold.”  (klik på linket).

Kærlig hilsen,

Christina Copty

Udgivet i Narcissisme, Parforhold, Selvudvikling, Terapi | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Tør du ikke forlade dit dårlige forhold?

Udgivet den 30. august 2016 af Christina Copty

Et af de perplekse spørgsmål, der oftest dukker op når talen falder på dårlige forhold er, hvorfor pokker folk bliver i dem. Hvorfor skrider de ikke, når det ikke har været godt i flere år? Hvad er det, der gør at man bliver, dag efter dag, imens livet og tiden rinder ud, uden at noget af den grund bliver bedre?

Well. Der er med garanti ligeså mange grunde, som der er parforhold, men de tre underliggende grunde er oftest:

  1.  Vi havde det godt engang, og jeg håber på at vi kan få det ligeså godt igen
  2. Jeg er bange for at være alene, og tror ikke på at jeg kan finde kærligheden igen
  3.  Vi har det godt engang i mellem

Det er tre utroligt dårlige grunde til at blive i et forhold, der har aftjent sin værnepligt, for ingen af dem bunder i kærlighed længere, men istedet i frygt: Frygten for at være alene, frygten for at fejle og frygten for ikke at have gjort nok.

Men lad mig fortælle dig en ting: Hvis dit forhold ikke føles rart hele tiden (ja, man kan godt være sur og tvær og skændes, men forholdet skal føles rart og trygt at være i – man kan regne med hinanden, man kan stole på hinanden, man ved at skænderierne IKKE handler om at den ene skal have ret og den anden derfor skal trynes!) så er det på tide at sige adieu til det. Og langt de fleste ved det godt. Men tør ikke tage skridtet. Det endelige skridt.

Enten fordi du har gjort det før og fortrudt. Eller fordi eksen kom tilbage på tiggerfødder. Eller fordi du blev gravid på vej ud af døren. Eller fordi du ikke kan holde smerten ud ved et kærestebrud.

Og det er nok den sidste der er sværest at takle for mange mennesker i dag.

Det er som om vi lever i en kultur, hvor vi kun skal underholdes og være glade hele tiden. Vi må ikke mærke smerte. Vi må ikke mærke ubehag. Vi må ikke mærke ensomhed. Vi må ikke udfordres på vores tryghedsrammer. Vi må ikke være i sorg, for så er det pludselig en depression, som skal behandles. Det er helt skævt.

Når et forhold du engang har været glad for at være i, skal ende, gør det ondt. Det er klart. Men det er også okay. Du kan godt overleve den smerte det er at sige farvel, ligesom du også overlever når andre omkring dig dør. Og ja – det vil stikke i hjertet. Der vil være tårer, der skal grædes. Der vil være ensomme nætter og lange dage. Der vil være tanker om fortiden og afsavn efter det, der var godt – Og det er okay! Det er sådan det er at være menneske og menneskelig.

Det er som om vi glemmer det – og at vi glemmer at smerten også hører op en dag. Det kan godt være der går ‘lang’ tid (alt er relativt og når vi er i smerte og sorg, føles tiden lang ligegyldigt hvad – det er et af de livsvilkår der er, men det er ikke farligt), men tiden går og en dag er du igennem smerten.

Smerten varer kun ved hos de få, der ikke slipper den, eller som ikke tør gå igennem den. Men for det meste er det frygten for at du ikke kan komme igennem smerten, der afholder dig fra at tage skridtet væk fra det, der ikke længere er godt. Men frygt er som meget andet, kun noget, der findes i tankerne.

Så få hjælp til at bekæmpe din frygt og mød din sorg med omsorg og plads. Giv dig tid til at sørge. Til at tage afsked og sige farvel. Og når du engang er færdig med det, så har du givet dig selv en helt ny chance for at livet kan se meget bedre ud for dig end det gør i dag, hvor det kun er frygten, der fastholder dig i et forhold, der ikke er sundt eller godt for dig.

Du ved det godt – Du fortjener bedre!

Kærlige tanker,

underskrift

Udgivet i Narcissisme, Parforhold, Selvudvikling, Skilsmisse | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | 5 kommentarer

Når op bliver til ned, og hvidt bliver til sort…

Udgivet den 5. oktober 2016 af Christina Copty

Intet er mere ødelæggende for et parforhold end gaslighting. Gaslighting som begreb stammer fra et teaterstykke fra 1938 (senere filmatiseret med Ingrid Bergman i hovedrollen), hvor hustruen bliver manipuleret på så grov vis af sin mand, at hun (spoiler alert) næsten ender med at tro, at hun har mistet grebet om virkeligheden.

I narcissistiske forhold findes denne form for manipulation altid og i flere forskellige udgaver på et spektrum, og indbefatter situationer i ‘småtingsafdelingen’ som “Nej, hold da op, selvfølgelig kan du lide det” til mere direkte angreb på den andens virkelighedsopfattelse.

Faren ved gaslighting er, at det efterlader offeret med en voksende tvivl på sin egen evne til at navigere i verden, og et af de tydeligste efterslæb af det viser sig, når en klient for eksempel spørger mig, hvordan jeg kan være sikker på at det ikke er hende, der er noget galt med, for jeg hører kun hendes version – og hendes (narcissistiske) partner vil fremlægge sagen fuldstændigt modsat, med sig selv i offerrollen og hende som narcissisten…eller i det mindste som krænkeren. Han kan nemlig godt finde ud af at bruge sit sprog!

Hvad pokker sker det?

Hvis du er i et forhold til en narcissist, nedbryder denne form for mind control langsomt din selvopfattelse. Som tiden går, bruger du mere og mere tid på at forsøge at nå ind til din partner med din forståelse af verden, men du mødes oftere og oftere af et misbilligende blik, en nedladende kommentar eller et direkte angreb på netop din opfattelse. I starten vil du måske bruge oceaner af tid på at forsøge at forklare og forsvare dig på det utal af måder, som du kan komme i tanke om, for at han forstår dig, men efterhånden som tiden går, og du finder ud af, at der ikke er hul igennem, oplever du oftere at miste din egen energi. Du taber pusten allerede inden I går igang med en diskussion, fordi du ved, at han ikke hverken vil eller kan forstå dig. Som om I ikke kun taler forskellige sprog, men som om I er fra to forskellige planeter.

Når du mister pusten og måske giver op, begynder du også at tvivle på dine evner til at udtrykke dig. Du tvivler pludselig på, om du overhovedet kan gøre dig forståelig på almindeligt dansk, eller om der er noget galt med dig. Du begynder at tvivle på, om du får sagt, hvad du har brug for, på en ordentlig, mild, ikke-truende måde, eller om det er rigtigt, hvad din partner siger, at du bare er ude på at jorde ham/få din vilje. Du begynder langsomt at tvivle på, om du overhovedet har ret til at give udtryk for, hvordan du har det, eller hvordan det føles at være dig i forholdet, for han fortæller dig hjertens gerne, at du tager fejl, at du er for følsom, for nærtagende, for kritisk, for meget. At du er den onde.

Men det er du ikke. Du er udsat for gaslighting. En af de farligste former for hjernevask man kan udsættes for. Og mange spørger, (som om det gør det bedre) om narcissisten gør det med vilje. Svaret er: Nej, ikke altid/Ja, nogengange.

Hvorfor gør han det?

Han gør det fordi han kan – og fordi han ikke kan lade være.

Når man er optaget af sig selv og sine egne behov, vil andres behov komme i vejen. Så ud fra en forståelse af verden og menneskerne i den som objekter, der kan bruges til at tilvejebringe opfyldelsen af behov og lyster, er det svært for sådan et menneske at tilsidesætte sin egen behovstilfredsstillelse for andres. Istedet vil man søge at indrette sig således, at andre bliver villige service organer, og for at gøre det, er man nødt til at fjerne deres naturlige modstand mod at blive brugt som sådan. Det gøres mest effektivt ved at fortælle dem, at den måde de tænker, føler og forstår på, er forkert. Fejlagtig. Defekt.

Kageeksemplet

Her får du lige et kageeksempel til at illustrere det:

Hvis der er et stykke kage tilbage, og vi begge gerne vil have det, kan jeg som narcissist ikke tænke, at det måske er godt, hvis vi deler det, eller endnu bedre, at du får det, fordi det gør dig glad. Nej, jeg kan kun tænke på mig selv, men jeg kan ikke vise dig, at jeg kun tænker på mig selv, for så er jeg et dårligt menneske – ingen vil udnævnes egoist – Derfor skal jeg overbevise dig om at give mig det: Jeg vil have det stykke kage, og for at få det er jeg villig til at gøre hvad som helst, der får dig til at give mig det.

Så kunne jeg for eksempel sige:

  • Du tænker kun på dig selv
  • Hvorfor skal du altid have det bedste stykke?
  • Er der overhovedet plads til andre ved det her bord?
  • Synes du ikke, at du har fået nok kage?
  • Nu skal du også passe på, hvad andre tænker om dig
  • Jeg ved ikke om jeg kan være sammen med en egoist som dig
  • Jeg er ikke tiltrukket af tykke mennesker

Hvis du så for eksempel siger til mig at jeg manipulerer med dig, vil jeg sige at du overreagerer, at du definerer mig, at du overskrider mine grænser, at du tydeligvis er ude på at skade mig, at du er egoistisk! Igen. Alle disse udsagn er med til at få dig til at trække dig tilbage og give mig stykket. Samtidig stadfæster jeg også at det er dig, der er egoistisk – også selvom jeg ender med kagestykket – for det er meningen at du skal tvivle så meget på din berettigelse, at det er mig, der bestemmer, hvornår og hvad og hvorfor noget ska ske – og ikke ske.

Hvis du er i sådan en type forhold, tager det desværre lang tid at gennemskue, hvad du har med at gøre, for det er svært at indse at den partner, som du tror elsker og ærer dig, i virkeligheden kun er optaget af sig selv, men hvis du mærker, at du bliver mere og mere forvirret i dit forhold, så kan det være du skal lave den lille test at se ud på alle dine andre relationer og spørge dig selv, om du også oplever at blive sat i bås som den egoistiske, dumme, lede kælling der, eller om du godt kan få lov til både at have behov og stille krav i dine andre relationer – Hvis du trækker et stort rungende ‘ja’ opad den hat, så gør dig selv den tjeneste at mærke efter, om det her er godt nok for dig – for husk nu:

Du fortjener bedre.

Der er stadig pladser til årets sidste foredrag om Den Narcissistiske Mand, hvor du vil høre meget mere om gaslighting og alle de andre manipulationsmetoder, han bruger – og hvad du skal gøre for at passe på dig selv. Så klik på linket og få købt din billet med det samme. Det er lige om lidt, og jeg glæder mig til at dele min viden med dig, så du bedre kan navigere i dit parforhold.

Kærlig hilsen,

Christina Copty

Udgivet i Narcissisme, Parforhold, Selvudvikling, Terapi | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , | 3 kommentarer

Når du bliver skilt fra en narcissistisk kvinde

Udgivet den 7. juni 2016 af Christina Copty

ID-10075982En skilsmisse fra en narcissist falder i en af to kategorier: Enten slutter det fra den ene dag til den anden, og du hører aldrig fra vedkommende igen, eller også ender man i en højkonflikt skilsmisse, hvor det ikke nødvendigvis er skrig og skrål, der skaber det høje konflikt niveau, men derimod narcissistens konstante krigsførelse, der ikke helmer, før eksen er tilintetgjort. Denne skilsmisseform sker oftest, når der er børn involveret.

I dagens indlæg fokuserer jeg på den sidstnævnte slags, altså højkonflikt skilsmissen fra en narcissistisk kvinde.

Mor er ikke ked af det, hun er rasende

Når man som mand bliver skilt fra en narcissistisk kvinde, er han oftest nået derud, hvor selvværdet har taget så meget skade, at han har svært ved at mærke sin maskulinitet. Hun vil igennem længere tid langsomt, men sikkert have frarøvet ham sin evne til at tænke klart og have kontrol over sit eget liv. Hun vil igennem manipulation og en konstant kritisk strøm have vist ham, at hans meninger, holdninger, tanker og følelser er forkerte, og at han ikke er god nok som mand og far. I mange tilfælde vil hun også have truet ham med skilsmisse og fortalt ham, at hun kan få mænd, der er meget bedre, stærkere, sødere, frækkere eller hvad det nu er, hun kritiserer ham for at mangle.

Når denne mand alligevel evner at forlade hende, gør han det ofte uden forberedelse, fra den ene dag til den anden, og imens det er det rette at gøre for at bevare sin fornuft og et gran af  selvrespekt, vil hun bruge det som ammunition imod ham, så snart han har lukket døren bag sig, og hun vil sætte ind overfor det, der er mest kostbart for ham, fordi han skal straffes for at have ‘såret’ hende.

3 ting, du som mand og far skal være opmærksom på, når du går fra en narcissistisk kvinde:

  1. Hun bruger det faktum, at du er den, der gik, imod dig. Den narcissistiske kvinde retfærdiggør sin efterfølgende skadelige adfærd med, at du er skyldig i at ødelægge familien. Hun tager ikke ansvar for de mange krænkelser og ydmygelser, som hun har udsat dig for, inden du gik, men vælger derimod ganske kalkuleret at starte sin optegning af forbrydelser fra det øjeblik DU gik. Det betyder, at hun for eksempel retfærdiggør, at hun udskifter husets låse, så du ikke kan komme ind i huset og hente dine ting. Hun mener også, at hun har ret til definere og bestemme, hvad du har ret til at tage med dig, og hvor ofte du må se dine børn.
  2. Hun mobiliserer sin hær af flyvende aber til at sabotere dig. Flyvende Aber er mennesker, der ukritisk lader sig udnytte af narcissister, fordi de enten er A: bange for at gå imod narcissisten, og derfor føler sig pressede til at agere håndlangere for hende, eller, B: er følelsesmæssigt bundet til narcissisten, enten fordi hun formår at udnytte offerrollen til fulde og høste sympati, eller fordi hendes ydre charme overbeviser dem om, at det må være dig, der er noget galt med, hvorfor de føler at de gør det rette ved at tage hendes parti. Flyvende Aber kan komme i mange former, og hun vil skamløst række ud til dine venner, dine kollegaer og sit eget netværk for at male et billede af dig, der ville gøre selv djævelen misundelig. Hendes udlægning vil være sort-hvid, med hende som den uskyldige og dig som den skyldige, og hun vil forsøge at brænde så mange broer for dig som muligt, fordi hun ikke kan tåle tanken om, at du får et bedre liv uden hende. Den største forbrydelse består i, at du har sagt fra overfor hendes herredømme, og hun kan ikke tåle, at der går et menneske rundt derude, der virkeligt ved, hvem hun er.
  3. Hun sætter alt ind på at ødelægge dig, og det gælder især din relation til dine børn. Eftersom hun ved, at hun ikke længere har betydning eller vægt i dit liv, vil hun ramme dig igennem dine børn. Hun vil forpeste deres tanker og gøre hvad hun kan, for at sabotere din relation til dem. Det betyder, at hun bagtaler dig, nedgør dig og græder mange bitre tårer foran dem, og fordi de fleste børn har en naturlig beskytter-trang overfor den forælder, der virker mest såret, er de forholdsvist nemme at manipulere med. I praksis vil det ofte vise sig ved, at hun fylder børnene med historier om, at du enten har været utro, at du har forladt DEM, og ikke kun hende, at du er ligeglad med deres fremtid og hvis de er gamle nok, vil hun bruge dem som sine venner og få dem til selv at tage afstand fra dig. Når du står i statforvaltningen, og børnene selv giver udtryk for, at de ikke vil være hos dig, skal du derfor tage det ovenfra og ned, og vide, at det er hendes gift, der fylder dem, og ikke deres virkelige følelser. De er blevet ligeså manipulerede af hende, som du også har været tidligere.

 Hvad kan du gøre?

Det vigtigste du kan gøre, er at vide, hvad du har med at gøre. Mange partnere til narcissister har brugt utrolig lang tid på at ‘lære’ at være i et dårligt og destruktivt forhold ved at gøre sig blinde overfor krænkelserne og det underlæggende mønster af psykisk vold, de har været udsat for. Når man på den måde har taget skyklapper på, har man også lært sig selv at påtage sig skyld for narcissistens urimelige adfærd. Man har, med hjælp fra narcissisten, overbevist sig selv om, at man har kunne kontrollere situationerne ved at undgå at gøre hende vred/ked af det, og denne tankegang fortsætter desværre, når man har forladt hende. Dette er den første og vigtigste forestilling du skal gøre op med: Hendes adfærd kan ikke kontrolleres, og du skal lade være med at prøve. Istedet skal du opøve evnen til at gå ‘gray rock’ overfor hende.

Gray Rock

Gray Rock er navnet på en metode, der  er startet af bloggeren Skylar (der har bloggen Lovefraud.com – du kan læse hendes indlæg om Gray Rock her). Metoden handler i bund og grund om at gøre dig selv så uinteressant som muligt for narcissisten. Narcissister har brug for andre mennesker til at regulere deres følelser, og du har været en brugbar forsyning til netop dette: Når hun har været helt ude i tovene, har hun kunne projicere sit raseri over på dig, så du blev ansvarlig for at få hende til at falde ned igen (ifølge hende, er det jo din skyld at hun bliver så vred/ked af det, så selvfølgelig skal det være dig, der skal gå bodsgang til hun bliver god igen!) – Og pludselig mangler du, og hun kan ikke håndtere sine svære, vrede og hadefulde følelser selv, og hun kan heller ikke tage ansvar for dem, så hun vil gøre alt, hvad hun kan, for at få dig til at reagere med affekt på det, hun sender ud.

Det betyder altså, at hun, udover at hun ikke kan tåle at blive forladt, vil ødelægge dit renommé, vende dine børn imod dig, og ødelægge din økonomi, fordi hun er desperat efter at du skal reagere følelsesmæssigt, hvadenten det er med vrede eller anger, så hun igen og igen kan udpege dig som skurken og sig selv som det stakkels offer. Den rolle skal du holde op med at tage på dig. I stedet skal du fokusere på at gøre udvekslingerne så kortfattede og præcise som muligt uden antydning af følelse. Når du kommunikerer omkring børnene, skal du altså ikke bide på hendes beskyldninger om, at du har forladt dem. Du skal istedet holde dig til det faktuelle: Hvornår skal du se børnene. Ikke andet. Du skal ikke dele, at du er vred, at du savner hende, at hun også skal tage ansvar osv. for det vil fodre endnu en ny runde af drama og give hende endnu et hak i sin regnskabsbog imod dig.

(Læs mere om at være narcissistens forsyning her)

Fremtiden…

Hvis du gør, hvad du kan, for at blive uinteressant for hende, og i øvrigt holder fast i dine rettigheder (som mand kan du søge rådgivning hos foreningen far) vil hun efterhånden miste interessen for dig. Hun vil højst sandsynligt også finde en ny mand forholdsvist hurtigt, fordi hun ikke kan være alene (hun har brug for sin forsyning), og det vil også tage noget af opmærksomheden fra dig. Så snart du er ude af det værste stormvejr, er det vigtigt at du får taget hånd om dit selvværd og får genopbygget tilliden til andre mennesker. Derudover har du givetvis været isoleret i dit ægteskab, og skal derfor til at genopbygge dit netværk og investere i dine venskaber. Der er masser af gode og spændende muligheder derude, og det er nu, du skal til at gribe ud efter livet, så du ikke længere bare overlever, men lever.

For husk, du fortjener bedre.

Kærlig hilsen,

Christina Copty

 

 

Fotocredit: David Castillo Dominici “Upset boy with pictures of parents”

Udgivet i HjerteRummet | Tagget , , , , , , , , , , , | 11 kommentarer

Frygten for Reaktionen

Udgivet den 15. september 2016 af Christina Copty

“Jeg tør ikke sige noget til hende, for jeg kan aldrig regne ud, hvad hun kan finde på”

“Jeg ser ikke nogen grund til at gøre det værre ved at sige, hvordan jeg har det, for han bliver så vred”

Når man er sammen med en partner, der er opslugt af sine egne følelser, er sensitiv overfor opfattet kritik, eller som føler sig berettiget og bedre end andre, hører det ofte til forholdet, at man som partner og pårørende efterhånden ikke tør udtrykke sine meninger, holdninger og følelser af frygt for reaktionen.

En af mine tidligere klienter fortalte om sin ekskone, der igennem et års tid både iscenesatte sig selv som et stakkels offer og krænkede ham igennem ubønhørlige emails og sms’er, hvor hun følte sig i sin gode ret til at svine ham til og kalde ham syg i hovedet, samtidig med at hun fortalte deres børn og fælles venner, at hun var den stakkels forladte hustru, der havde gjort alt, hvad hun kunne, for at redde deres ægteskab.

Virkeligheden så dog noget anderledes ud fra hans stol.

Ægteskabet, der havde varet i næsten tolv år og havde bragt dem to børn, havde været præget af hendes konstante uro og følelsesmæssige ustabilitet, der gjorde at han skiftevis blev idealiseret og devalueret af hende. Hun ville bestemme hvor han arbejdede, hvilke venner han havde, og hvordan han skulle være en god støtte for hende. Problemet var bare at målstregen blev ved med at rykke sig, således at han, så snart han troede han havde gjort ‘det rigtige’, istedet blev skældt hæder og ære fra, fordi hun nu ville have det på anden måde. Hun var umulig at stille tilfreds, ikke fordi hun ikke kunne blive tilfreds, men fordi hun havde magten over ham, sammen med hans udelte opmærksomhed, fordi han konstant skulle kæmpe for at få hendes anerkendelse og kærlighed. Hun sidestillede hans villighed til at kaste sig selv under bussen for hende med størrelsen af hans kærlighed.

Når han forsøgte at ‘mande sig op’ og gøre hende opmærksom på hendes dobbeltmoral og skiftende målsætninger, blev hun rasende på ham og vendte istedet samtalen så den kom til at handle om, at han aldrig lyttede til hende; at han var ligeglad med, hvordan hun havde det, og at han i bund og grund var egoistisk. Intet kunne være længere fra sandheden, men hun gjorde sig døv overfor hans forklaringer, for hun var kun interesseret i sin egen version, der pudsigt nok kun tilgodeså hendes behov.

I terapien fortalte han om flere episoder, hvor han havde valgt at tie, at gå, eller at gøre som hun sagde bare for at undgå hendes reaktion, der altid var voldsom, og mest af alt lød umoden og kontrær, som et arrigt to-årigt barn der vil have både den blå spand og den røde, selvom en anden legede med sidstnævnte.

Hvad foregår der?

Når man ender i forhold, hvor man konstant skal gøre sig umage for at undgå sin partners vrede eller kritik, ender man med at gå på listefødder. Man holder op med at være åben og sprudlende. Spontanitet og livskraft forsvinder og erstattes af en forsigtig kravlen langs panelerne, fordi man er bange for at gøre noget forkert.

Den form for behandling, hvor partnerens utilregnelighed bliver normen, er psykisk skadelig fordi man ikke kan være tryg. Når man ikke er tryg i sit forhold, bliver forholdet giftigt at være i, fordi man skal navigere i en anden persons omskiftelige virkelighed, og man bliver stillet til ansvar for denne persons velbefindende. Det hverken kan eller skal man som partner stille sig tilfreds med, for et forhold skal være nærende, trygt og udviklende for begge parter, ikke blot den ene. Hvis det kun er den ene, der konstant søger at få sine behov opfyldt eller som hele tiden forlanger overdreven opmærksomhed og beundring, bliver den anden part reduceret til at være en statist, der skal sørge for at scenen konstant er sat til hovedrolleindehaveren. Det er med andre ord en hul imitation af et forhold og ikke the real thing.

Og vi fortjener altså bedre….

Kærlig hilsen,

Christina Copty

Udgivet i HjerteRummet | 3 kommentarer

Hvorfor kan jeg ikke være venner med min eks?

Udgivet den 2. august 2016 af Christina Copty

sårbarSommeren over har jeg modtaget en del kommentarer på bloggen fra kvinder, der gerne vil være venner med deres ekskærester, og som spørger, hvad de skal gøre for at opnå dette venskab. Spørgsmålene varierer lidt over samme tema, men falder i to overordnede kategorier:

  1. Hvorfor vil han ikke være venner med mig, når nu han sagde, at vi skulle være venner, da han slog op med mig? og:
  2. Jeg vil gerne være venner med ham, for jeg synes han er et fantastisk menneske selvom han ikke vil have noget med mig at gøre.

Allerførst – istedet for at stille spørgsmål om, hvordan man kan blive venner med ham, skal man måske spørge sig selv, hvorfor man overhovedet gerne vil være venner med en mand, der har gjort det forbi, eller som ikke vil have noget med en at gøre?

Det kræver ikke den store detektiv at se billedet tegne sig: Hun vil gerne have en flig af ham, koste hvad det vil – også selvom den pris er hendes eget selvværd, hendes selvrespekt og hendes egen heling. Hun tror, desværre fejlagtigt, at hun måske kan få ham til at falde for sig igen, hvis nu bare de lige er venner igen, for så skal hun nok vise ham, hvor skøn/sjov/fræk hun nu er, så han kommer til at ville hende. Hun skal nok også vise ham, at hun ikke er jaloux, at hun kan gøre ham jaloux, at hun er kommet videre, for så kan det være, at han ombestemmer sig. Det handler altså for hende om at spille et skuespil og indtage en bestemt rolle, så han måske vil hende alligevel.

Pyha. Jeg synes det ligner et skråplan.

Vi kvinder har desværre nogengange en tendens til at placere os i en passiv underhundsposition, når en mand ikke vil have os, og derfra forsøge at manipulere ham til at give os, hvad vi vil have (at spille venskabskortet når vi har stærkere følelser for ham er en manipulation!) Vi er villige til at klippe hæle, ja nærmest amputere os selv ved knæet, hvis det kan få ham til at ville os. Det er som om vi glemmer, at vi er værdifulde; at verden er fyldt med nye, skønne mennesker vi kan møde, og at vores værdi ikke defineres af den ene mand, der ikke vil have os, men som vi død og pine forsøger at få tilbage i nettet.

Det er ikke prisen værd at kæmpe for at få et menneske, der ikke elsker os til at elske os (og nå ja, det kan heller ikke lade sig gøre, så hvorfor trække sig selv igennem det nedværdigende søl i forsøget?)

Når et forhold har udspillet sin levetid og den ene, i det her tilfælde manden, trækker sig, er det i stedet vores værdighed vi skal have fat i. Det er selvfølgelig naturligt at være sorgfuld, ked af det og trist, men vi skal samtidig holde fast i, at vi er værdifulde, også selvom ham, vi troede var vores livs lys, ikke længere synes det samme om os.

Jeg kender ikke mange kvinder, der ikke på et eller andet tidspunkt i deres liv har ønsket sig en chance mere med en eller anden mand, som de nærede særdeles store følelser for. Jeg har selv været en af dem. Men hvis ikke chancen bliver taget/budt i lige mængde fra begge parter, er der sjældent noget at komme efter. Heller ikke selvom man leger venner.

Det, der i stedet oftest sker, hvis det lykkedes at stable et ‘venskab’ på benene, er at man kommer til at stå på sidelinien og se, hvordan han kommer videre med den næste kæreste, uden at man kan tillade sig at vise, hvor såret man er, for så ved man, at han helt sikkert dropper ‘venskabet’ med det samme. Man kan godt caste sig selv i rollen som forstående veninde, som han kan komme til med alle de problemer, han oplever med sin nye flamme, men udover at det er en smule søgt, så oplever hun sjældent andet end at blive endnu mere såret, når nu han ikke lytter til hendes råd, eller ikke labber i sig at lige præcis hun synes at han fortjener meget bedre, og at den nye slet ikke forstår at værdsætte ham.

Denne type ‘venskaber’ består af en løgn, som begge parter er med til at bevare: Hun lyver, fordi hun gør som om hun ikke stadig har følelser i klemme, og han lyver fordi han ikke orker at tage konsekvensen og dramaet ved at sige helt fra, og samtidig sikkert også får strøget sit ego, uden at han af den grund behøver at give noget tilbage.

I stedet ville det være fantastisk at se, at vi kvinder siger nej tak til pseudovenskaber, til at være booty calls, til at være afventende på sidelinien-piger, og sætter barren helt derop, hvor det kun er dem, der behandler os ordentligt, der får lov til at være i vores liv. For vi bestemmer (heldigvis) selv, hvad og hvem vi omgiver os med, så hvorfor ikke vælge nogen, der rent faktisk gerne vil være sammen med os? Jeg synes vi fortjener det.

Kærlig hilsen,

Christina Copty

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Hvad er kærlighed?

Udgivet den 6. maj 2016 af Christina Copty

Ægte kærlighed. Ahh. Sikke mange film, romaner og digte, der er slået på den mønt. Alligevel er der så mange af os, der har oplevet ekstremt dårlige og destruktive parforhold med partnere, der var så rigide at man kunne have stillet dem op i en orkan, uden at de ville have rørt på sig; deres stædige fastholden i deres krav, deres ret, deres fortolkninger og deres urokkelige egoisme, hvor kun deres behov og deres lyster skulle tilgodeses, var kvælende, og samtidig formåede de at smide os i skoene, at det var os, der var for krævende, og kun var ude på at tage noget fra dem/ændre dem. Sikke mange kampe vi har taget for at forsøge at blive hørt og forstået kun for at blive mødt med endnu mere (oftest latterlig og barnlig) modstand og flere blokeringer.

Det har INTET at gøre med kærlighed. INTET.

Kærlighed er blødt i begge mennesker. Det er et ønske om at være sammen og støtte hinanden i at skabe et fælles fundament, der giver begge parter plads og mulighed for at udvikle sig. Det er følelsen af tryghed, af at vide, at den anden er der, ikke kun fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt. Det er den gensidige glæde over at finde et kærlighedsspejl i en anden, og føle sig fri til at udtrykke de bløde, glade følelser. Det er ikke kun den ubetinget søde gestus at bringe dig medicin, når du er syg, selvom det bestemt får hjertet til at banke hurtigere, men også at forandring hele tiden er en mulighed fordi forandring netop er nødvendigt for at to mennesker skal kunne finde sammen i et nærværende, kærligt og udviklende forhold.

Kærlighed kan godt bære uenighed og forskelle. Den kan bære sorger og vrede. Og den kan rumme tab og traumer. Men den kan ikke udvikle sig, hvis der er uenighed om retning og grundlæggende værdier. Hvis ikke vi vil i samme retning, hvis ikke vi deler de samme grundholdninger og glædes over de samme små, gyldne øjeblikke, som en solskinsdag i Frederiksberg Have (med og uden fugleklatter i håret!), vil der ikke være balance og plads til ræsonans. I stedet vil vi blive optagede af kampen om at få den anden til at give sig hen, til at forstå, til at se fordelene ved kærligheden, og så spilder vi vores tid. Som i: totalt spild af tid!

Det kan desværre være så svært at se og erkende imens vi står i det, og vi kan kæmpe med næb og klør for at få den uløselige ligning til at gå op, for ind imellem føles det, som om der er hul igennem, og vi tror, at hvis bare vi kæmper lidt mere, lidt længere og lidt hårdere vil hullet blive større. Vi bilder os selv ind, at vi kan gøre en forskel og ændre et andet menneskes grundlæggende evne til at elske os. Det kan vi ikke.

Kærlighed, den ægte slags, skaber ikke nervøsitet eller bekymring. Den er nem. Let. Men modsat hvad mange, der hægter sig fast til en dead beat destruktiv partner tror, er kærlighed til The One ikke kedelig, og heller ikke upassioneret. Tværtimod. Den er fyldt med varme, latter, nærhed, intimitet, seksualitet, udforskning, udfordring, udvikling og en uendelig omsorg og empati, der skaber tryghed til at begge kan begå fejl. Der er en intens og vedvarende understrøm af glæde over tilknytningen til det andet menneske, man ved, at man kan stole på og regne med.

Hvis du spørger dig selv om din partner kan blive til The One, når vedkommende ikke er det, er svaret nej, ligegyldigt om du bruger 6 eller 30 år på at forsøge. Når du møder The One, er du ikke i tvivl, for letheden og nærværet er der med det samme, uden at du er ved at gå til i feberhed længsel og usikkerhed omkring den anden. Du ved det, fordi du ser det sunde kærlighedsfulde spejlet uforbeholdent i den anden, og selv om du kan bære sår og ar med fra tidligere tiders ubegribeligt dårlige forhold, er der plads til at du kan hele sammen med dette menneske, der kun vil dig det godt.

 

Vil du gerne vide mere om kærlighed, vores kærlighedsmønstre og bedst af alt, hvordan vi kan ændre dem? Så kom til foredraget Kærlighedens Mønster på tirsdag d. 17. maj. Du kan læse mere og købe billetter lige her. Jeg glæder mig til at se dig.

Kærlig hilsen,

Christina Copty

Udgivet i Narcissisme, Parforhold, Selvudvikling | 3 kommentarer