Hvis din partner har så mange narcissistiske træk, at du føler dig anspændt, nervøs og ambivalent omkring din sommerferie, så kan jeg godt forstå dig.
Da jeg i sin tid var i et parforhold med min narcissistiske partner, var der så mange regler for, hvordan og hvornår vi kunne se hinanden, at jeg meget ofte endte med at være ked af det, istedet for glad for, at jeg endelig havde tid til at smide benene op og nyde de lange, fine sommeraftener.
Min eks-narcissist var af den type, der aldrig ville flytte sammen. Han ville heller ikke lave planer for fremtiden, for han var spirituel og ‘levede i nu-‘et’ og kunne ikke garantere, eller love at være der for mig eller med mig, hvis jeg havde brug for det – “Vi skal ikke begrænse hinanden” sagde han, og lovede at det ikke betød at han elskede mig mindre af den grund.
Jeg tilskrev det i mange år egenrådighed, manglende erfaring med rigtig tosomhed, ting, jeg nok skulle få lært ham, når blot han indså, hvor fantastisk tosomhed kunne være… men jeg måtte jo mere og mere indse, at det handlede om, at han ville have sin frihed til i sidste øjeblik at melde fra, hvis der var noget, han hellere ville.
Da vi endelig sluttede forholdet gik det op for mig, at det nok i virkeligheden handlede mere om, at han ville lade alle sine muligheder stå åbne (læs: andre kvinder) for vi havde så meget knas i forholdet (hvorfor mon?) at han gerne ville kunne vælge noget, der var sjovere, mere forsynende og mindre forpligtende end det, han skulle præstere med mig, der efter noget tid altid var enten ked af det, utilfreds, sur og hidsig eller opgivende.
Efter seks år sammen, havde vi da også kun været på en rejse sammen, der kun kom i stand fordi det var starten af forholdet og han skulle bevise for mig, at det var mig han ville – også selvom han lige havde været i sommerhus med en anden et par dage forinden. Men det var selvfølgelig ikke noget, vi skulle tale om. Også selvom jeg insisterede og var vred og såret. Men det kunne han tale mig fra med et par studse “Hvis du skal være sådan her, gider jeg ikke være sammen.”
Men.
Det skal ikke alt sammen handle om mig 😉
Rigtig mange mennesker er i den situation, at de enten har børn med deres narcissistiske partner, og stadig er sammen med vedkommende, så håbet om, at det stadig kan fungere, fylder og står forrest på ønskelisten. Og så kommer sommerferien.
Om det gælder 3 eller 6 uger, så er fritiden med en narcissist noget af en prøvelse. Der skal slås knuder, trædes varsomt og forhandles på en måde, der kan tage pusten fra selv den bedste Kriger, og selvom man tænker fremad og forsøger at komme skænderierne i forkøbet, vil der altid ligge en lille ambivalent stemme og lure, der fortæller, at der er noget i det her, der altid vil kræve en ekstra indsats på en sådan måde, at man ikke rigtigt når til at slappe helt af og få koblet af i den ene lange ferie, man har om året, hvor man skal kunne lade tæerne og håret stritte i henkastet væren.
Og selvfølgelig kan vi godt bruge tid på at forstå narcissisten og vedkommendes skrøbelige ego, sarte selvværd og omskiftelige humør. Og vi kan bruge tid på at smide flere sider af os selv væk, slibe kanter og rumme, udvikle over-menneskelig empati og give plads. Men måske er det mere på sin plads at vi ser på, hvad vi kan gøre, for at narcissisten ikke sårer os og de børn, der måske er i billedet, og lader narcissist være narcissist – og os være os.
Og det er altså her sommerens indlæg rigtigt starter. Nemlig med et:
Hvordan overlever du sommerferien med din narcissistiske partner? Herunder følger tre typiske scenarier med en narcissistisk partner, hvad der typisk sker, og hvad du kan gøre anderledes. (bemærk at jeg skriver om mandlige narcissister, for de kvindelige opfører sig en anelse anderledes, fordi de ikke har samme åbenlyse magt, som deres mandlige partnere. Men det er ens for begge parter at de lader hånt om deres partners følelser, og derfor er rådene gældende for begge køn)
1: Skal vi på ferie, eller hvad?
I har for noget tid siden aftalt at I skal på ferie, men din partner er sløv i optrækket og vil ikke rigtigt forpligte sig til noget, også selvom sommerferien allerede er startet, og du står og venter på svar, så du kan planlægge dine feriedage. Typisk vil der ske det, at du bliver ved med at vente, og jo længere tid der går, des mere frustreret bliver du. Din frustration er naturlig, så hils den endelig velkommen. Din narcissistiske partner reagerer dog overdrevet stærkt på dit behov for at få et svar, og begynder at bruge din reaktion som begrundelse for, at han ikke kan give dig et svar, ‘Du stresser mig’, og ‘Hvis du bliver ved med at stresse mig, så kan vi ligeså godt droppe det’ er standard svar. Reaktionen fra dig er typisk at slå bremserne i dig selv, for du vil ikke risikere at ødelægge ferien, og når han nu har sagt til dig, at det er din iver, der ødelægger ferien, lægger du bånd på dig selv og forsøger at tage det en dag ad gangen.
Nu skal du høre et stort tudehorn. For det her er lige præcis det, han vil have. Han vil have friheden til at vælge og fravælge som det passer ham. Men fordi en narcissist er panisk angst for at påtage sig skyld, vil han altid bruge din reaktion som begrundelse for sin egen apati og passivitet. Når man ikke træffer beslutninger, kan man ikke påtage sig skyld. Tror han. Og derfor vil han bruge din frustration som begrundelse for at han ikke forpligter sig.
Løsning: Hvis du stadig ikke ved, hvad du skal i din sommerferie, fordi du venter på, at din partner skal beslutte sig, er du nødt til at gøre det, som jeg ved nok er det sværeste for dig, men som er den eneste vej ud af den situation du er i, hvis du gerne vil holde sommerferie: Læg dine egne planer. Og ja, han bliver sur, han bliver tvær, han vil sige at du har ødelagt jeres ferie, og værst af alt: deklarere at han derfor føler sig forbigået og derfor ikke vil holde ferie med dig. Bum. Men kære du. Husk på, at hvis et menneske er sundt og velfungerende, i stand til at være i en ligebyrdig relation, vil hans respons være anderledes, og han vil sige, at han godt ved, at han har sjoflet med tiden, og at han vil gøre, hvad han kan, for at finde ud af, hvad hans planer er, så I kan planlægge noget sammen. Hvis han derimod har narcissistiske træk, vil han surmule og bebrejde dig, at du på en eller anden måde saboterer ferien for ham, selvom det er omvendt.
2: Skal vi ikke tilbringe tid sammen på ferien?
I er taget på ferie og er et sted, hvor der er flere valgmuligheder for gøremål. Du har drømt om, at I gør noget sammen, som du synes er romantisk, eller familieorienteret, hvis I har børn, men han vil kun det, han vil. Han booker dykkerture, kajakture eller hvad han nu synes er sjovt, og efterlader dig til at passe på børnene, eller passe dig selv. Sædvanligvis vil du gøre alt, hvad du kan for at skærme børnene fra den sandhed, at far er egoistisk og kun vil de ting, han vil. Eller, hvis I er alene afsted, gøre som om det er okay, at han gør hvad han vil, for så kan du jo bare tage en dag på hotellet med en bog, (siger du til dig selv, for ikke at blive alt for skuffet.)
Tudehornet igen. Det her handler ikke om, at han ikke ser, hvad han gør. Det handler om at han gør det han vil, fordi han kan slippe afsted med det. Narcissisten søger altid at opfylde sine egne behov, også selvom han er på ferie med sytten andre. Det handler nemlig for ham ikke om at skulle give, men kun om at modtage, og nu hvor han er på ferie, synes han, at han skal have det mest mulige ud af det, uden hensyntagen til andre end sig selv.
Løsning: Lad ham vide, at du ikke synes hans adfærd er i orden, men respektér at han er egoistisk. Der er ikke meget andet du kan gøre alligevel. Derefter vil det være godt, hvis du på forhånd har udset dig nogle ting på feriestedet, som du selv vil lave, enten alene eller med børn, og gør det til en god ferie for dig (og børn), og lad hånt i, hvad han gør. Fortæl ham hvad tid, du/I regner med at være tilbage, og sig at han er inviteret til at deltage i jeres aktiviteter, eller sig, at du/I regner med at spise aftensmad på et bestemt tidspunkt, hvor han er velkommen, hvis han ønsker det. Og igen: Hvis han er narcissist vil han surmule, blive kold, ikke tage hensyn til børn, men også være kold overfor dem, fordi de ikke lader ham opføre sig som den teenager, han ønsker at blive behandlet som, men lad ham være. En sund mand vil indse, at han går glip af ting ved at vælge egen-aktiviteter til, og vil tilpasse sig fællesskabet. Det gør en narcissist ikke. Han surmuler.
3: Vi har inviteret gæster, hvorfor opfører du dig sådan?
I har inviteret gæster over til en hyggelig grillaften i sommerhuset, og han gør en af to ting: Enten, hvis det er mennesker, han anser for værdifulde, vil han stjæle hele rampelyset og fylde hele aftenen med egne historier om, hvor fantastisk han er til at grille, eller, hvis det er ‘dine’ folk, vil han trække sig og være stille og indelukket og ikke bidrage med at gøre det til en god stemning. Sædvanligvis vil du gøre alt for at jeres gæster ikke lægger mærke til den ulige fordeling og i første tilfælde gøre alt for at bakke ham op i hans endeløse selviscenesættende fortællinger, eller, i andet tilfælde, være ekstra meget på, så de ikke opdager, at han er tilbagetrukket og ligeglad med aftenen og gæsterne.
Lyden burde komme igen lige nu. Hvis han var en sund mand, vil han være deltagende og tage del i både forberedelserne og selve aftenens udfoldelse. Han vil forsøge at give alle plads til at tale og spørge interesseret ind til gæsterne. Sådan er det ikke, hvis han er narcissist. Så vil han på forhånd have bagtalt gæsterne og fortalt dig, at han ikke orker dem, eller være hoven overfor dig og fortælle dig, hvor meget gæsterne ser op til ham eller selv er noget særligt. Han vil ikke tage højde for alt det, du har gjort for at skabe de fine rammer, for han er mere optaget af, hvad aftenen gør for ham uden øje for, at du måske har stået på benene siden morgenstunden for at gøre det til det, den bliver. Nå ja, og så er der den version, hvor han laver gourmet maden og fortæller gæsterne stolpe op og stolpe ned om, hvor god han er til lave mad, imens du får at vide, at du bare er god til at lave hverdagens frikadeller, for dem gider han alligevel ikke lave…
Løsning: Stop. Hør, ind imellem er vi som partnere til denne type mennesker nødt til at trække i bremsen og lade hånt om form, og i stedet lade det blive tydeligt, hvad der foregår. Hvis han er ligeglad med jeres gæster, så lad være med at kompensere for ham. Hvis han vil gå i seng midt i middagen, så lav ikke undskyldninger for ham, men sig blot “godnat” og hyg dig med dine gæster. Chancerne for at dine venner ville lade sig snyde af en ‘Ej, undskyld, han har hovedpine”-undskyldning, er så lille, at du vil fremstå dum, hvis du gør det. Lad dem i stedet se, hvem han er, og lad ham selv tage ansvar for sin tilbagetrækning. Det er ikke dig, der gør det ved ham. Han vælger det selv, fordi han regner med at få ekstra særbehandling. Og akkurat som med børn: Lad være med at falde for vræleriet ved slikhylden, for hvis det virker en gang, ved han, at det virker næste gang.
I tilfælde hvor han ignorerer dig (hvis det er hans folk, som han holder hof for) og lader dig gå til og fra køkkenet og servicere uden selv at lette rumpetten, skal du bare sætte dig ned og nyde selskabet, og lade hånt om dessert, salt eller vin. Eller du kan sige pænt godnat og lade ham om at have sit selskab i fred. Alt andet vil kun give ham anledning til at gentage sin adfærd, og med narcissister er det desværre sådan, at det kun er adfærden, vi kan arbejde med, ikke de underliggende psykologiske mekanismer.
Så. Kære du. Det er sommer, og der er masser af gode solskinstimer i vente forude. Hvordan du vælger at bruge dem, er op til dig. Husk det. Op til dig. Ikke til jer, for han er optaget af sig og sit, og hvis du skal nå frem til august måned med en lille følelse af oprejsning og styrke, er du nødt til at træffe nogle forholdsregler, der gør det muligt for dig at mærke efter, hvem du er, og hvad du vil være med til. For det er kun dig, der kan sætte rammerne for din sommer. Husk det.
Og husk:
Du fortjener bedre.
Kærlige sommerhilsner,
Christina Copty
