“Jamen, han kan ikke være helt så slem som dem, du beskriver, for han siger også en masse søde ting”
“Hun siger, at hun hader utroskab, så det kunne hun aldrig finde på selv at være”
“Han har sagt, at vi to er soulmates for evigt, så de andre kvinder han er sammen med, betyder ikke så meget for ham, som jeg gør”
“Hun siger, at hun aldrig kan elske nogen lige så højt som hun elsker mig, så hun mener det jo nok ikke så slemt, når hun behandler mig dårligt.”
“Han siger, at han er såret og ked af det, så han kan ikke være krænkeren”
You get the picture…
Livet med en narcissistisk partner er overvejende præget af ustabilitet og en følelse af hele tiden at være på usikker grund, fordi man ikke ved, hvad man skal forholde sig til – narcissistens ord eller hans handlinger!
Det paradoksale er nemlig, at narcissisten siger akkurat det samme – at han eller hun også mangler en følelse af stabilitet, og at der ville være det i forholdet, hvis bare den anden ikke var så vekslende i sin kærlighed.
Hvad sker der?
Narcissisten har ikke noget problem med at bruge ord til sin egen fordel. Det gælder hvadenten det er i starten, hvor kærligheden brænder i ham og får ham til at gå all in for at vinde sin udvalgtes hjerte, eller om det er i devalueringsfasen, hvor han enten sætter sig i offerrollen, eller hensynsløst sværter partneren til med kolde, ondskabsfulde ord, der skal få hende til at skamme sig, og påtage sig skylden for hvad det nu end er, der er galt imellem dem.
Narcissisten reflekterer ikke over, hvordan ordene modtages af sin partner, for han er kun optaget af sig selv, sine egne følelser og behov. Derfor kan han for eksempel også den ene dag sige et, og den næste det modsatte, eller helt benægte nogensinde at have sagt, hvad han sagde.
Som partner skaber det naturligvis vrede, irritation og frustration, og i jagten på retfærdighed ender man med at forsøge at få ham til at huske rækkefølgen af ordene, og hvem, der sagde hvad, så begge kan tage ansvar for hver deres. Det er narcissisten ikke interesseret i. For ham handler det om øjeblikket og hvilke fordele han kan drage: Hvad kan han sige lige nu for at redde situationen for sig selv, og undgå at mærke ubehaget ved at skulle tage ansvar og skyld på sig.
Ord er altså narcissistens bedste redskab i sit behov for at skabe en virkelighed, der gavner ham. Det gælder om det er på en arbejdsplads, hvor han tager æren for et stykke arbejde en anden har gjort; om det er blandt venner, hvor han vil hævde sig, eller i forholdet, hvor han langsomt men sikkert i takt med at han indser at kærligheden ikke er den idealiserede forelskelse han er så afhængig af, bliver mere og mere konkurrencepræget i sin konstante søgen efter at være den, der bliver tilgodeset og draget omsorg for.
(Skal du med til foredrag og gruppeterapi “Når Kærligheden Gør Ondt; Om Narcissisme og Parforhold” ?)
Så ordene er ikke der, man som partner skal forsøge at forstå, hvad der foregår. Ord er for narcissisten gratis, ikke-bindene, og kan udtrykkes uden omkostning, moral eller ærlighed. Han står ikke til regnskab for, hvad han siger.
Derfor må man istedet fokusere på hans handlinger. Hvad er det, han gør? Hvor ofte træffer han valg, der kun gavner ham? Hvor ofte svigter og nedgør han? Hvor ofte lyver han? Hvor ofte gør han, hvad der passer ham, uden at drøfte det med sin partner? Hvor ofte manipulerer han og vender situationer på hovedet? Og sidst men ikke mindst, hvornår tager han for alvor ansvar for sin egen adfærd, og ændrer sig til gavn for begge parter?
I hans handlinger ligger nemlig det tydeligste billede af hans egoisme og manglende evne til empati og tosomhed. Hans ‘My way or the high way’ mentalitet. Og det er det, du må forholde dig til. Ikke hans forførende, anklagende, bebrejdende, indsmigrende ord – De er blot hans redskab til at få manipuleret omverdenen på plads, så man underlægger sig hans enevælde.
Og det er ikke kærlighed!
Køb bogen Den Svære Kærlighed; Om Narcissisme og Parforhold lige her
Kærlige hilsner,
Hej Christina, tusind tak for din blok. Jeg har læst alle opslag, nogle mange gange og mange brikker er faldet på plads for mig. Er lige kommet ud af et 16 år langt forhold, hvor jeg tydeligt kunne mærke jeg ikke havde det godt men havde så svært ved at se hvad det var der foregik. Jeg blev gennem hele forholdet bebrejdet at jeg ikke brød mig om hans 3 børn fra 2 tidligere ægteskaber, men ved at det ikke er sandt. Jeg har brugt rigtig mange kræfter på at overbevise ham om at jeg faktisk godt kan lide alle hans børn, men at det for mig handlede om manglende fællesskab i parforholdet mellem os som par, manglende samarbejde og manglende empati fra hans side. Jeg har spurgt mig selv så mange gange hvorfor viser han ikke empati? Hvorfor oplever jeg det her forhold som en konkurrence hvor han VIL være bedst til alt? Selv overfor vores fælles 2 børn ville han være bedst, de skulle vælge ham. Jeg har nu endelig indset at han ikke evner at vise empati eller formår at samarbejde. Udad til er han en meget vellidt person blandt andre folk, men ingen kommer tæt nok til at se hans anden personlighed, han er udadvendt og flink over for andre samtidig med jeg havde oplevet op til flere måneder med tavshed og ignoreren fra ham. Han styrer folk omkring ham som i et spil, de store børn har lært hvad der far glad og når far er glad er alt godt. Han har indraget dem når vi har haft en konflikt og selvfølgelig vælger de side, han er deres far, og han har brugt dem som rygstøtte. Jeg forstod ikke spillet og følte mig nærmest moppet, hvis du vil være med i gruppen må du følge mine regler….puha! Til sidst gik jeg, knækket og selv der pressede han mig psykisk uden samvittighed. Det krævede så mange kræfter og det gør det stadig. Han fandt en ny 3 min. efter, og tju hej børn og hele verden skal introduceres i en fart. Tilbage står jeg med kæben nede på brystet og så svært ved at følge med følelsesmæssigt. Føler stadig han kører en konkurrence som jeg nærmest ikke kan komme uden om! Er lidt bange for at det blir en meget lang oprydningsproces!
Kære Tille.
Jeg håber at du finder den ro og den evne til at kigge fremad, som vil gøre dit liv bedre. En af de ting vi er nødt til at beslutte os for, når vi går fra en narcissist, er at træde ud af spillet, ud af konkurrencen, og lade ham køre det videre med sig selv.
I min bog “Den Svære Kærlighed; Om Narcissisme og Parforhold” er der råd til, hvordan man frigør sig fra narcissistens manipulationer og behov.
Kærlig hilsen,
Christina Copty
phew, det indlæg skulle jeg ad lige have læst, før jeg selv skrev et post.