Den Grænseløse Kritiker

Vi lever i en verden af kontraster. Vi kan se forskel på lys og mørke, mærke forskel på glæde og vrede, og, hvis ikke vi har fået rodet med vores grænser og følelser, også mærke, hvad der er godt for os, og hvad der ikke er. Den evne til skelnen er en af livets allervigtigste i en fysisk verden, hvor et valg kan være forskellen på lidelse og lethed.

Det, at vi skelner mellem kontraster, giver os valg, der kan bevæge og motivere os til at gå i retning af det, der nærer os som individuelle væsner med vores forskellige behov, for det, der nærer dig, er ikke det samme, der nærer mig. Derfor er det vigtigt, at vi kan leve vores liv, uden at vi definerer og fordømmer hinanden, men blot forholder os til hinanden, ud fra vores egen forståelse og perspektivering.

Alt det er fint og godt, hvis altså man kan holde fast i sin egen virkelighed og ikke bliver udsat for grænseoverskridende kritik.

Konstruktiv kritik versus grænseoverskridende kritik

Hvis du er sammen med en partner, der på forskellige måder viser og fortæller dig, at din måde at være partner på, er forkert, og at du burde blive mere som vedkommende vil have dig til at være, så ved du med det samme, at du står overfor et menneske, der overskrider dine grænser, for der ligger ikke noget konstruktivt til grund for sådanne kritiske  udmeldinger, tværtimod er det ukærligt, kontrollerende, nedladende, krænkende og værst af alt nedbrydende, ikke kun for kærligheden, men især for dig, der oplever den måde at blive kritiseret på, fordi du med tiden holder op med at kunne mærke, hvad der er normalt og sundt for dig selv. Dine grænser bliver langsomt rykket, for du begynder at tage din partners definitioner af, hvad der er godt og skidt på dig, og derigennem mister du dig selv, din egen kraft og din bløde, hjertelige side. Livet bliver med andre ord mere kantet, fastlåst, rigidt og ubalanceret i stedet for det modsatte, som er der, hvor kærligheden og livet kan folde sig ud på en nærende og frugtbar måde. 

Hvis du oplever grænseoverskridende kritik, vil du ofte føle dig frustreret, magtesløs og stækket i dit liv. Du begynder med tiden at gå på æggeskaller for ikke at blive ‘opdaget,’ ikke fordi du gør noget forkert, men fordi du ved, at så snart du ‘træder ved siden af’ din partners definition af, hvem du bør være, så kommer der kritik, som du ikke får lov til at forsvare dig mod, fordi din partner ikke er interesseret i at høre årsager, bevæggrunde eller følelser, men udelukkende er interesseret i at få dig til at blive sådan, som han eller hun mener er rigtig, og som passer til ham eller hende. Med andre ord: Du bliver kritiseret for at få dig til at flytte dine grænser, sådan at din partner ikke selv skal gå på kompromis. På den måde bevarer din partner magten til at definere, hvad der er rigtigt og forkert for jer begge. Det er ikke kærlighed. Det er kontrol, og dermed psykisk vold.

Når du er, eller har været sammen med en narcissist, eller en anden psykisk voldelig person, vil du ofte opleve at blive kritiseret dagligt, men det er ikke sikkert, at du oplever det som en åbenlys strøm af kritik: Det kan være din partner er kort for hovedet, når du ikke lige gør, som hun forventer. Det kan være, der bliver himlet med øjnene, når du har en mening, der ikke passer ham. Det kan også være, at du får at vide, at alle andre mennesker i verden er enige med din partner i hans holdning om et eller andet, som du har en anden holdning til, og det kan være at din partner beskylder dig for at være ukærlig, og for at du ikke elsker hende, fordi du ikke gør præcis, som hun vil have, at du gør. Det kan også være du bliver lagt på is, fordi du har gjort noget ‘forkert’. Kritikken kan altså se ud på mange måder, og selvom den ikke altid er åbenlys, skaber den en skadelig udvikling i dig, hvor du lukker dig mere og mere ind i dig selv, og ikke længere tør dele dine sårbare tanker og følelser, for du ved, at du på den ene eller anden måde enten får direkte hug for det, eller mere inddirekte får beskeden leveret om, at du er forkert, fordi du tænker, føler eller tror som du gør. 

Det er vigtigt at huske på, at du højst sandsynligt ikke bliver kritiseret for alt, hvad du gør og er, men kun for det, der ikke passer din partner. Hvis din partner for eksempel godt kan lide, at du altid laver mad, så vil det ikke blive kritiseret, men måske bliver maden du laver, kritiseret. Det kan også være din partner er glad for, at du altid tager dig af børnene, så han kan prioritere sit arbejde, og så vil du måske blive kritiseret, hvis du en dag skal ud med dine venner. Kritikken behøver med andre ord ikke omhandle alt, hvad der er dig, men den handler altid om det, der ikke passer ind i din partners kram.


Du sidder i møde på arbejdet og kan ikke tage din telefon, da din partner ringer. Din partner har lige fundet ud af, at hun ikke kan nå at hente jeres børn, fordi der er noget akut på hendes arbejde, som hun er nødt til at tage sig af. Efter dit møde kan du se, at hun har haft ringet syv gange, og der ligger en stribe af beskeder på din telefon om at du skal tage sin telefon, og mistænksomme ‘hvor er du henne, siden du ikke svarer?’ beskeder.  Da du ringer for at høre, hvad der er sket, er hun rasende og fortæller dig, at hun ikke kan regne med dig, at du svigter familien, og at enhver normal person ville have taget telefonen, når man kunne se, at der blev ringet op fra ens partner. Hun lytter ikke til, at du fortæller, at du sad i møde, men holder fast i, at du har gjort noget forkert, og at du er den, der har svigtet ikke kun hende, men også børnene, fordi du ikke var til rådighed. Hun lægger dig på is hele aftenen efter at hun har gjort det tydeligt for dig at du er en idiot og en dårlig partner og forælder, fordi du ikke tog telefonen og hentede børnene i stedet for hende. 

Den samme situation uden en grænseoverskridende, krænkende partner ville se sådan ud:

Du sidder i møde på arbejdet og kan ikke tage din telefon, da din partner ringer. Din partner har lige fundet ud af, at hun ikke kan nå at hente jeres børn, fordi der er noget akut på hendes arbejde, som hun er nødt til at tage sig af. Efter dit møde, kan du se at din partner har ringet og lagt en besked, hvor hun fortæller dig om sin situation, og beder dig ringe så snart du kan. Du ringer, og hun siger, at det er rigtig ærgerligt, at der skete noget akut på arbejde, og at I ikke lige havde mulighed for at tale om det, men hun har fået naboen/sin mor/en veninde til at hente børnene, så det hele er okay. Hun har med andre ord taget ansvar for, at det var hende, der havde hentedag og derfor bebrejder og kritiserer hun dig ikke, men finder en anden løsning. Senere har I en hyggelig familiemiddag for situationen er ikke eskaleret og blev ikke brugt til at etablere et ulige magtforhold. 


Konstruktiv kritik derimod, er kritik, der tilbydes som et blik udefra, og som kommer uden fordømmelse, men med en invitation til nysgerrigt at undersøge og reflektere over, om der mon er andre måder at være i verden på, uden en forventning om, at modtageren skal tage kritikken som et påbud om at blive sådan.
Grænseoverskridende kritik er altså at fortælle en anden, at man gør noget forkert, og hvis man ikke ændrer sig, og bliver som kritikeren synes man skal være, så er man en dårlig partner, hvorimod den konstruktive kritik er ment som en kærlig, hjælpende hånd, som det står den anden frit for at bruge eller ej.
Den, der tilbyder kritikken er altså i stand til at lytte til den anden sige nej tak til inputtet, og stadig være lige så kærlig og omsorgsfuld alligevel.
Med andre ord er den, der giver konstruktiv kritik ikke bundet op på, at den anden skal gøre, hvad man siger, for det handler ikke om, at man synes, at man er mere rigtig end sin partner, men om, at man har et perspektiv, der kan være en hjælp for partneren, og ikke for en selv. 

Du er tidsoptimist og har svært ved at nå ting til tiden, hvilket ofte skaber spænding og stress for dig selv og dine omgivelser. Det er især et problem i familien de morgener, hvor du har ansvaret for at få børnene op og i tøjet. Du har for vane at lade dem se fjernsyn om morgenen, imens de spiser morgenmad, så du kan bruge tiden på at gøre dig klar. Så snart I skal afsted vil børnene ikke i overtøjet, for de vil hellere se fjernsyn. Det medfører morgener, der ofte er præget af uvenskab, dårlig stemning, stress, børn, der er kede af det, og en mor, der er kommer halsende på arbejde med dårlig samvittighed over, at endnu en morgen var så dårlig. Din partner hører din frustration og inviterer til, at I kan have en snak om, hvordan du har det, og om der er noget, du har overvejet kunne være bedre. Han spørger, om han må dele, hvordan han gør det, og fortæller, at han aldrig tænder for fjernsynet, og at han står tyve minutter tidligere op for at gøre sig klar, sådan at han er klar til at få børnene igennem morgenen, hvor de også selv får lov til at deltage i at lave deres madpakker i det omfang de kan. Du lytter til ham, og kan se, at der er noget brugbart i det han siger, men du vælger kun at tage det til dig, der passer til dig, så nu er tv’et slukket, men du vil ikke stå tidligere op, så i stedet for at gøre det, smører du madpakker aftenen forinden, og du lægger deres og dit tøj frem også, så I kan tage tøj på samtidig om morgenen. Din partner er glad for, at du har fundet en måde, der gør din morgentid med børnene nemmere, og han er også helt okay med, at du ikke gør tingene på hans måde. Han er glad for, at han kunne hjælpe dig, og du er glad for, at du fik nogle gode råd, som du kunne vælge imellem, som du ikke selv havde tænkt på. 


Den konstruktive kritik kommer altså fra et kærligt og hjælpsomt sted, ikke fra et hårdt og bedrevidende sted, sådan som den grænseløse kritik. Når man er en kærlig støtte for sin partner, har man altså ikke behov for at have ret, eller være den, hvis rammer alt skal foregå indenfor. Man har hjerte- og råderum nok til at vide, at der er syv milliarder forskellige måder at se og være i verden på, og at man ikke har patent på Den Rigtige Vej.

Et parforhold, hvor begge parter formår at være konstruktive i deres kritik, er ofte velfungerende, dejlige forhold, hvor man føler sig fri til at være den, man er, hvor man føler sig betingelsesløst elsket, og hvor man føler sig respekteret, fordi man i sin partner også har sin bedste ven og fortrolige.

Den type forhold er ikke forbeholdt de få heldige. Det er også til rådighed for dig, hvis du vil have det, for husk på, at du fortjener at leve et godt og dejlig liv.

Dette indlæg blev udgivet i Forældre og Børn, Narcissisme, Parforhold, Selvudvikling, Skilsmisse og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Den Grænseløse Kritiker

  1. Merethe skriver:

    Jeg blev ramt af ordene om at fortælle sin partner han ikke viser kærlighed og ømhed og tænkte gud ved om det er mig der er narcissisten, jeg modtager ikke kram medmindre jeg Beder om det, når jeg krammer ham kommer der ikke noget retur ligeså med kys, alle andre kan få kram og af vide han elsker dem, bare ikke mig, han er altid super charmerende og snakkende når vi er iblandt venner om han får alkohol, men når vi er alene taler han dårligt til mig eller ignorerer mig, jeg er pt taget hjem i min egen bolig (vi har boet sammen de sidste 10 måneder i hans hus) og netop sagt til ham at jeg føler mig afvist og at jeg ikke føler min kærlighed er gengældt, så nu tænker jeg er det mig den er gal med ?

    • Christina Copty skriver:

      Kære Merethe,
      Der er ikke noget galt i at sige, hvad man har behov for. Det er ikke det samme som grænseløs kritik. Grænseløs kritik er at sige, at der er noget galt med ham, at alle andre i hele verden ville give dig det, du vil have; at sige til ham, at han er unormal; at lægge ham på is; at himle med øjnene over ham og så videre. Men når vi lever i forhold med mennesker, der ikke vil opfylde vores behov, så får de det til at se ud som om vores behov er forkerte, som om det, at vi udtrykker dem, er forkert. Med andre ord bliver det hele vendt på hovedet. Jeg håber det giver dig lidt mere klarhed. Og som et lille notabene vil jeg sige, at det ikke er relevant om andre eller vi selv er narcissister, for så ryger vi igen ind i en tankegang om at være rigtig eller forkert. Det vigtige er at vi forholder os til, om vi har det godt, om vi føler os elskede, om vi selv elsker og om vi trives og udvikler os, eller om vi blot stagnerer og bliver ved med at håbe, i stedet for at erkende at forholdet måske ikke længere er godt for os. Kærlig hilsen, Christina Copty

  2. Nana Vermehren skriver:

    Fantastik skrevet! Lige spot on! Mægtig dejligt at læse om det man selv har svært ved at sætte ord på overfor andre.
    Nana

Hvad synes du? Skriv din kommentar lige her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.