Føler du Kærlighed eller Følelsesmæssig Sult?

Er du bange for at forlade et forhold, der ikke er godt (nok) for dig, fordi du er bange for at du ikke kan møde en anden partner?

Er du optaget af, hvad andre synes, og mener om din parforholdssituation?

Er du forvirret, og ved ikke hvad der er det rigtige at gøre, fordi du er i tvivl om, hvilke af dine følelser du skal lytte til?

Er du grundlæggende i tvivl om, hvad et godt forhold er?

Har du fokus på at fikse din partners fejl og mangler, fordi du går med håbet om at “hvis nu bare han ændrer denne lille ting, så bliver alting godt”?

Og har du samtidig fokus på at fikse dig selv, fordi du grundlæggende er i tvivl om du selv er værd at elske?

Så er der risiko for, at det du mærker og oplever ikke er kærlighed, men følelsesmæssig sult efter kærlighed.

Hvad er følelsesmæssig sult?

Følelsesmæssig sult er en følelse af indre tomhed, som man håber og drømmer om vil  forsvinde, hvis man bliver elsket af en anden. Man er altså afhængig af et andet menneske til at få grundfølelsen af at være u-elskværdig til at forsvinde.

Følelsesmæssig sult opstår i barndommen, fordi barnet bliver behandlet som:

  • En genstand for irritation/vrede/ligegyldighed, når forælderen ikke har overskud, lyst eller behov for nærhed med barnet, selvom barnet har brug for nærhed.
  • En forsyning til forældrenes eget behov for at blive elsket. Barnet skal altså være den primære omsorgsperson for den voksne, og ikke omvendt.
  • En genstand, der skal dele forældrenes forståelse og følelser, fordi alt andet betyder selvstændighed og rettigheder, som denne type forældre føler sig truede af. Et typisk eksempel er forælderen, der med et hånligt smil ser på sit grædende barn og siger: “Hold nu op med det tuderi, det gjorde da ikke ondt!” fordi denne forælder ikke evner at trøste og drage omsorg for sit barn, og for ikke at blive konfronteret med sine egne mangler, er nødt til at fjerne smerten hos barnet ved at fortælle barnet at det ikke er en gyldig smerte, barnet mærker.

Når barnet vokser op med denne type forældre, er sandsynligheden stor for at barnet bliver en voksen, der vil være i tvivl om berettigelsen af sine negative følelser i nære relationer, fordi vedkommende fra barnsben har fået at vide: At hun ikke skal forlange for meget. At hendes følelser er forkerte. Og at hun kun er noget værd, når hun tilpasser sig sin partners behov.

Når man ikke bliver mødt med accept, omsorg og glæde over, at man eksisterer, føler det lille barn, at han/hun er defekt, fordi forældrene ikke udviser og giver den kærlighed, som barnet længes efter. Når barnet oplever at blive set på med hårde øjne eller øjne der udstråler ligegyldighed, er det svært for barnet at se sig selv med kærlige øjne. Dette gælder også i parforholdet.

Hvorfor er kærlighed så vigtig?

Kærlighed er omdrejningspunktet for menneskets trivsel. Når vi oplever at være vigtige og glædesbringende for vores forældre, beroliges vores organisme. Når vores organisme er i ro og balance, har vi de bedste vækstvilkår, og kan udvikle os fysisk og mentalt, og mærke glæden ved at være i live. Når vi ikke oplever at blive elsket, kommer organismen derimod i alarmberedskab og stressniveauet højnes, og vores energi rettes mod overlevelse, i stedet for udvikling.

Kærligheden skaber altså ro og stabilitet i og imellem mennesker – om vi er børn eller voksne.

Når vi mærker og lever kærligheden, er der plads til at være dem vi er, på godt og skidt, med rummelighed overfor forskellighed og en værdsættelse af vores individualitet, samtidig med at vi knytter os respektfuldt, omsorgsfuldt og kærligt til hinanden.

Kærlighed handler altså ikke kun om at give plads til den anden, som mange kvinder, der er forvirrede over, hvad de kan tillade sig at forlange i et (svært) forhold, ofte ender med at tro, for kærlighed er en oplevelse af indre ro, af at blive accepteret og mødt, ikke nødvendigvis på alle behov, men på de vigtigste. Så hvis kvinden for eksempel har en stor drøm om at blive gift, og manden synes det er en latterlig drøm, er det ikke kun udtryk for forskellige meninger, men en uvilje hos manden mod at møde kvindens behov kærligt og omsorgsfuldt. Og dét er ikke kærligt, det er kamp, og kamp hører ikke til i et sundt parforhold.

“Men hvad gør jeg så, hvis det du beskriver er mig?”

Hvis du sulter efter kærlighed, og er usikker på om du kan gøre dig forhåbninger om at få et kærlighedsfyldt og ligebyrdigt forhold, så er du langtfra den eneste, der kæmper med dette problem. Heldigvis er der hjælp at hente, hvis du vil gå vejen og skabe den forandring, du har brug for, så du kan aflære dine forældres “kærlighedsskabelon” og skabe en, hvor der er grobund for Kærlighed. Den med stort K.

Ring til mig på 31 662 993 eller skriv på mail@christinacopty.dk så du kan høre, hvordan jeg kan hjælpe dig. Du fortjener bedre.

Kærlig hilsen,

underskrift

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i HjerteRummet og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 Responses to Føler du Kærlighed eller Følelsesmæssig Sult?

  1. Ejvind skriver:

    Jeg synes at den følelsesmæssige sult du beskriver er blevet til en fysisk sult hos mig. Jeg har det meste af mit voksenliv vejet lidt for meget 🙂 Du siger at kamp ikke hører til i parforholdet, men jeg oplever da tit at når man har taget kampen/debatten, så er der renere luft i forholdet. Selv om jeg er skeptisk, så er der noget i din artikel der lyder rigtigt for mig.

    • Christina Copty skriver:

      Kære Ejvind
      Tak for din kommentar. Ja, det er ikke usædvanligt at den følelsesmæssige sult har indflydelse på den fysiske vægt. Der bliver stadig forsket i sammenhængen mellem de to, men det bliver mere og mere almindeligt anerkedt, at der er en sammenhæng mellem følelsesmæssig tomhed og -isolation, koblet med håbløshed, der øger trangen til at spise.
      Jeg er desuden enig med dig i, at det er fint at kunne debatere uenigheder, ellers når vi ikke nogen vegne i fællesskab, men når debatterne bliver til kampen om at vinde, så den anden taber, har man tabt forholdet og kærligheden af syne.
      Kærlig hilsen,
      Christina Copty

Hvad synes du? Skriv din kommentar lige her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.