En af mine bekendte var gift med en kvinde, der ikke lagde fingrene imellem når hun nedgjorde ham. Hun kunne finde på at gøre ham til grin foran alle hans venner og hun talte grimt til ham under dække af en bidende sarkasme, der skulle godtages som humor. Det var ubehageligt at være vidne til, fordi han tog imod det og smilede fåret til os andre, imens vi sad og krummede tæer og ikke kunne forstå hvad det var, der gjorde at han tog imod hendes spydige kommentarer, der rangerede fra at kalde ham en idiot til fortælle os andre om private episoder, hvor hun tydeligt gjorde ham til grin. Hun havde ingen respekt for ham eller følelse af loyalitet overfor deres parforhold overhovedet.
Han er en godmodig og langmodig mand, men efter næsten ti år fik han nok og forlangte skilsmisse. I dag er han sammen med en kvinde, der respekterer ham og taler pænt til og om ham, og han holder hovedet højt og er vokset som mand og menneske.
Offeret
Det kan være svært at se, hvorfor man bliver sammen med et menneske, der bliver ved med at opføre sig krænkende over én, men desværre er det ofte sådan, at man som offer ikke har meget selvværd at stå i mod med og i stedet lader sig forføre af tanken om, at man ikke er bedre tjent.
Et forhold mellem en krænker og et offer kompliceres også af, at det som offer er skamfuldt at fortælle omverdenen hvad der foregår i forholdet og i stedet for at bevare den realitetssans, der ofte omgiver sunde forhold, isoleres offeret mere og mere i krænkerens virkeligsopfattelse på sådan en måde, at grænserne rykkes for hver gang man bliver krænket. Hvis du for eksempel en gang får at vide at du er grim/tyk/ækel/hysterisk eller hvad der nu falder krænkeren ind, bliver du chokeret og ked af det, men hvis du bliver i forholdet efter det er sket en gang og du ikke fortæller det til andre, der kan fortælle dig, at det er uacceptabelt, bliver du bare ked af det næste gang, for chokket du fik, reagerede du ikke på og nu er du gået med på hans præmis om, at du ind imellem måske virker grim/tyk/ækel/hysterisk, og næste gang igen tror du på at du er grim/tyk/ækel/hysterisk.
Så rådet til offeret er at holde fast i omgivelserne: vennerne, familien og andre, der tør sige til dig, hvad de oplever, og så se på dig selv med kærlige briller og holde fast i overbevisningen om, at du er værdifuld (for det er du!)
Krænkeren
Det er nemt at tage afstand fra min vens ekskone. I dag har jeg fået et par andre briller på det, og kan til en vis grad se, at hun handlede ud fra en form for desperation. Det gør det ikke mere okay, lad mig slå det fast med det samme, men det er vigtigt for den, der er den krænkende part i et forhold selv at forstå hvad der sker, for ellers kan der ikke ske nogen forandring.
Nogle mennesker, også visse terapeuter, vil sige at offeret er lige så medskyldig og medansvarlig som krænkeren. Det mener jeg IKKE. Jeg synes ikke man kan sidestille måden et sundt forholds problemer kan forklares eller løses på med et destruktivt forhold. Et destruktivt forhold hvor den ene part tydeligt krænker den anden, er det krænkerens ansvar at gå bodsgangen og skabe en forandring. Offeret har i og for sig kun en ting at skulle forholde sig til: At give krænkeren en chance mere, eller give sig selv en chance mere og gå.
Det kan lyde hårdt og urimeligt – især i krænkerens øre, fordi han/hun ofte synes at have en forklaring på, hvorfor han/hun opfører sig sådan, og forklaringen er oftest en undskyldning om at offeret gjorde/sagde/tænkte/følte noget, der ikke passede krænkeren. Too bad. Det er ene og alene krænkeren der kan skabe den forandring der skal til for at skabe en ligevægt i den type destruktive forhold, hvor der er et tydeligt offer og en tydelig krænker.
Er du krænker?
Hvis du kan svare ja på flere af nedenstående udsagn, er der en stor sandsynlighed for at du er krænkeren i dit forhold:
- Jeg synes min partner er uvidende og dum, og jeg synes det er okay at påpege det
- Jeg bliver irriteret eller vred hvis min partner ikke synes det samme som mig
- Jeg bliver nogle gange skadefro når min partner gør sig selv til grin eller ikke får det, han/hun gerne vil have
- Jeg ved godt at jeg nogle gange virker truende på min partner (jeg slår hårdt i bordet, jeg kaster med ting, jeg truer med at smide hans/hendes ting ud, jeg stirrer med “onde øjne” på ham/hende, jeg truer med at gå osv.)
- Jeg vil have magten i parforholdet. Det betyder for eksempel at jeg ikke vil siges imod, eller at det er mig, der sidder på pengene og giver min partner lommepenge
- Jeg vil have at min partner skal føje mig seksuelt og hvis han/hun ikke gør det, bliver jeg fornærmet og gør gengæld på en anden måde, for eksempel ved at give den kolde skulder
- Jeg tager pis på min partner foran vores venner/familie, men får det til at lyde som om det er for sjovt, og hvis min partner siger noget om det, siger jeg at han/hun er for sart
- Jeg tænker mere på mig selv i stedet for at tænke på “os”
Kunne du sige ja til bare et par stykker af de ovenstående udsagn, er der en stor chance for at du krænker din partner. Grundene til at du gør det kan være mange, men der er stor sandsynlighed for at du gør det, fordi du på den ene hånd meget gerne ville have det helt store kærlighedsforhold, men er blevet desillusioneret, fordi din partner har nogle forventninger du ikke synes du kan eller bør leve op til. Dine drømme om det perfekte parforhold holder ikke i den virkelige verden og du føler dig på en måde snydt, fordi du ikke fik det du håbede på. Du synes at din partner er naiv og du bliver hurtigt irriteret fordi du føler at han/hun ikke forstår dig og ikke er på dit niveau.
Desuden er der en stor sandsynlighed for at du selv er opvokset i et hjem hvor du enten selv er blevet krænket eller har oplevet den ene eller begge dine forældre krænke hinanden verbalt, mentalt eller fysisk.
Alt håb er ikke ude
Hvis du har opdaget at du opfører dig krænkende i dit parforhold og du gerne vil blive en god, stabil og tryg partner for din kæreste, er det muligt at skabe forandring. Det vigtige er at du tager ansvaret for din opførsel på dig og gør noget aktivt for at forandre dig. Det er ikke tilrådeligt at gå i parterapi lige nu, men istedet at du selv starter i et individuelt forløb hos en professionel, der har forstand på at afhjælpe krænkeradfærd. Det er vigtigt at du får bearbejdet de følelser af svigt, tomhed, frustration og vrede du har i dig, så du ikke behøver at lade det sive ud i dit parforhold. Det er også vigtigt at du forholder dig alvorligt til din helingsproces, og at du er indforstået med, og klar over at det tager tid.
Gevinsten i den anden ende er det hele værd, for ikke nok med at du kan etablere et bedre parforhold, så får du også selv et følelsesmæssigt udbytte af det i takt med at du forstår dig selv bedre.
Jeg vil gerne hjælpe dig på din vej til heling, så hvis du har mod på det, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale – ring på 31 662 993 eller send mig en besked i formularen herunder.
Med ønsket om en smuk søndag,
Christina