Den Anden Kvinde

Der kunne selvfølgelig ligeså vel have stået Den Anden Mand, for kvinder er bestemt ikke langt efter mændene hvad angår utroskab, men for nemheds skyld er fokus lagt på den anden kvinde i dette indlæg.

______________

Utroskab kan kun eksistere fordi der er andre, der stiller sig til rådighed som elskere!

I mine øjne er det derfor en ærgerlig holdning at det kun er manden, der er skurken i en affære, for den anden kvinde bærer lige så stort et ansvar for, hvad der sker, som han gør. Selvfølgelig er det rigtigt at manden burde holde sig på sin sti og slet ikke tænke i retning af utroskab, men det er mangelfuldt og ansvarsfralæggende når man hører elskerinder sige, at det ikke har noget med dem at gøre. Det er rigtigt at hun ikke har noget at gøre med, hvordan han vælger at lyve for sin kone, men hun har et klart ansvar i at være med til at skabe den situation, der ødelægger den tillid, der er det bærende element i et parforhold, for uden hende, ville der ikke være noget tillidsbrud.

Den anden kvinde er ofte drevet af enten begær eller tiltrækning, og har derfor nogle klare “fordele” at spille på, fordi hun bare tilbyder uforpligtende sex og samvær, og ikke behøver forholde sig til det virkelige liv med ham. Hun kan træde ind og ud af relationen og være der, så længe hun eller han har lyst. Hun er på visit. Og ligesom ferier er sjovere end hverdagen, således er hun også frækkere, kærligere, sødere og aldrig “for træt”, end konen, der lever hverdagslivet med ham og går igennem de daglige udfordringer, der også indgår i at skabe et godt sam- og familieliv.

På en måde kan man sige, at elskerinden skummer fløden uden at have lagt kræfter i malkningen.

Hvad er det, der gør at man har lyst til at være elskerinde?

For mange kvinder handler det om at være drevet af sine lyster, i stedet for sin fornuft og moral. Mange af disse kvinder ved godt at de er ude på et skråplan, og de fleste har da også en vis forståelse for, at det de gør er uanstændigt, men følelsen af spænding, af at gøre noget forbudt, af at have en stor hemmelighed, der potentielt kan have store og alvorlige konsekvenser, gør at de søger gifte mænd.

Det kan også handle om, at hun selv har stået i den ende, hvor en tidligere kæreste har været hende utro, og hun derfor er så ødelagt indeni, at hun ikke tør indlade sig på et ægte og dybt kærlighedsforhold af frygt for igen at blive svigtet. Istedet er det mere sikkert at være den anden kvinde, end at være den primære kvinde.

Det svære for den sidstnævnte gruppe er, at de bærer på en stor, indre smerte, som de igennem deres rolle som elskerinde, kan holde fra livet. De får både hævn over den gamle kæreste i tankerne, (som i “Ha, jeg kan også godt finde ud af at være en fræk og uimodståelig femme fatale“) og de lindrer ensomheden ved at have et pseudo-forhold, der lugter af noget, men som er hult. Det mærker de ofte når de bliver tilsidesat fordi manden skal noget med sin familie og sætter hende “på hold”.

Hvis hun ikke får kigget på den indre smerte hun bærer på, kan hun gå fra den ene gifte mand til den anden uden tilsyneladende at have de store kvaler med det. Hun vil ofte sige at hun gør det, fordi hun ikke gider den kedelige hverdag med en mand, og at hun er glad for at være single med benefits.

“Veninden”

En anden type elskerinder, er dem, der kender mandens kone. For at kunne lægge an på og være sammen med en mand, hvis kone hun kender og måske er venner med, skal hun være i stand til at lukke så meget af i personlige relationer, at hun ikke mærker noget. Det betyder også at hun ikke er særligt involveret i ham udover hvad han kan tilbyde hende. Denne type elskerinder er oftest også dem, der ødelægger mest, når det opdages, fordi hun ikke kun er med til at bedrage, men også er med til at lyve overfor konen.

Denne historie fra en kvindelig klient, illustrerer dette på flere niveauer:* 

Karoline havde en affære med en mand fra sin arbejdsplads, og i løbet af et halvt år forelskede hun sig i ham, og han i hende. Hun var kommet ud af en svær skilsmisse nogle år forinden, hvor hendes tidligere mand havde været hende utro, så hun turde ikke gå ind i et rigtigt forhold igen af frygt for at blive såret. Men med tiden blev affæren til denne nye mand mere og mere kærlig, og de forelskede sig som sagt i hinanden. Han fortalte hende, at han aldrig havde været utro før og hun havde det frygteligt i forhold til hans kone, men var ude af stand til at gøre det forbi med ham, fordi hendes følelser var blevet så stærke for ham.

Hun holdt grundigt fast på at holde affæren hemmelig, men hun var også fyldt af en synlig glæde, som stod i skarp kontrast til den måde, hun havde haft det under sin skilsmisse. En af deres fælles kvindelige kollegaer, Helle, som Karoline kendte perifært, begyndte at vise interesse for Karoline og invitere hende på kaffe og frokost, og i det hele taget virke som om hun gerne ville være veninder. Karoline havde en lille, nagende fornemmelse over dette pludselige venskab, især fordi Helle fortalte meget personlige ting om sig selv meget hurtigt og snart begyndte at lægge pres på Karoline for at hun også delte ud af sit privatliv. Helle spurgte meget ind til Karolines kærlighedsliv og på et tidspunkt fortalte Karoline, at hun havde en affære med en gift mand og at hun konstant var i syv sind omkring det. Helle havde derefter direkte spurgt hende om det var ham, deres kollega, Karoline talte om. Karoline følte sig fanget og gennemskuet i det øjeblik og indrømmede at det var ham.

Det, der derefter skete, fik stor betydning for den videre udvikling. Helle fortalte hende nemlig at Karoline ikke var den første kvinde han havde været sin kone utro med, men at hun, Helle, blandt en del andre, også havde haft en affære med ham, men at hun nu var færdig med ham, for hun syntes han var for langt ude.

Da Karoline fortalte manden det, gik der ikke lang tid før han gik fra sin kone for at være sammen med Karoline, for han havde indset at utroskab ikke gavnede nogen af de tre, fordi alle var sårede, og han var træt af at leve på en løgn.

Helle havde i mellemtiden trukket sig fra “venskabet” med Karoline, fordi hun “følte sig forrådt” over at Karoline havde fortalt ham, hvad Helle havde fortalt, fordi det fik hende til at fremstå som en sladderkælling overfor ham. Hun havde endvidere fralagt sig ethvert ansvar for, hvad der opstod af kaos i kølvandet på hendes bagtaleri/tilståelse, og ville ikke indrømme de ting, hun havde fortalt overfor ham. Hun havde meget køligt og kontant sagt til Karoline, at hun ikke ville have noget med nogen af de to at gøre, og hun var færdig med ham på dén måde, og ville ikke længere indblandes i noget, der havde med dem at gøre.

Et par år inde i deres forhold, der havde været præget af Karolines usikkerhed og som følge deraf, meget gåen til og fra, bekendte han en dag, at han igen havde været sammen med Helle i flere af deres brud-perioder. De havde kysset ved flere lejligheder, og de havde dyrket sex hos både ham, hende og på deres fælles arbejdsplads!

Karoline var rystet over dette, men følte også at hun ikke havde så meget at skulle have sagt overfor ham, fordi de havde været fra hinanden i de perioder, og det, der ramte hende mest, var da også Helles opførsel, som Karoline karakteriserede som grænseløs, amoralsk og direkte forstyrrende, fordi Helle havde foregivet at være færdig med ham, men i virkeligheden var motiveret af at lægge en “slange i paradis, så hun selv kunne få noget af den”, som hun med et skævt smil sagde.

Manden og Karoline klarede sig skrantende igennem denne nye krise, og i hendes terapi går det med bitte små skridt i retning af heling fra de mange års mistillid og skæve fundament, og en stor del af arbejdet ligger i at tilgive sig selv og åbne sit hjerte for kærligheden igen – om det fortsat bliver med ham eller ej, vil tiden vise.

 

Denne historie viser på mange måder hvordan “den anden kvinde” kan være drevet af meget forskellige følelser og motiver, men et er sikkert: Hvis man vælger at være den anden kvinde, må man bære det ansvar, der er i det, og være modig nok til at eje sine handlinger og turde stå ved, at man er med til at underminere det primære parforhold. Uden denne form for moralsk refleksion er handlingerne ikke meget andet end manipulation.

Hvad tænker du om denne historie? Har du været den anden kvinde, eller har du oplevet utroskab? Så del gerne din historie herunder. 

Hvis du har behov for hjælp og støtte til at komme igennem utroskab, eller er du den anden kvinde og vil du gerne lære, hvordan du heler dine egne sår, så du kan få den kærlighed du fortjener og savner, så kontakt mig på 31 662 993.

Kærlig hilsen,

Christina Copty

 

*Navne og identificerende markører er ændret, så personerne bevarer deres anonymitet.  Billedet er fra freedigitalphotos.net

Dette indlæg blev udgivet i Parforhold, Selvudvikling, Skilsmisse, Terapi og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 Responses to Den Anden Kvinde

  1. X skriver:

    Jeg har det sidste… ja det sidste år og lidt til, været “den anden”
    Jeg er selv for nyligt gået fra mit barns far – dog har det intet med dette at gøre. Men jeg var nok ekstra modtagelse og “sårbar” overfor ham her.. manden.
    I starten var det lidenskab og spænding der drev det for mig. Jeg havde da dårlig samvittighed overfor hans familie, men ikke mere end jeg kunne skubbe det væk. Pakke det ned.
    Han sagde han ville mig.. ville gå fra sine kone. Jeg bad ham aldrig om det. Om at gå fra hende for mig. Det var noget han selv kom og sagde… Jeg blev mere og mere vild med ham og blev så plask forelsket. Forblændet.
    Der skete dog intet.. Jeg ventede selvom jeg sagde jeg ikke gjorde.
    Så opdagede hans kone det hele… og jeg tænkte “nu sker det”
    Men det gjorde det ikke.
    Det er nu 8mdr siden. De er stadig sammen selvom han dagligt siger han vil mig. Vi ses ikke – men snakker og skriver.
    Han er jaloux og forventer egentlig at jeg ikke ser andre.
    Der er 1000 undskyldninger til hvorfor han ikke går. Den ene og den anden begivenhed.
    Og imens står 2 kvinder og venter… håber.
    Hun håber han bliver og glemmer alt om mig.
    Jeg håber egentlig bare han bestemmer sig.. for det ene eller det andet så man ved besked. Men det gør han ikke… Alle mine alarmklokker ringer. Han er jo helt forkert for mig. Men det er SÅ svært helt at løsrive sig.

    Og jeg orker ikke mere! Har efterhånden totalt mistet respekten for både ham og mig selv.
    Jeg vil ikke ha’ medlidenhed, det er jo min egen fejl – men andre behøver ikke lave samme fejl…
    Hvis han vil dig.. så gør han noget ved det! Vågn op…

  2. Kristina skriver:

    Hej Christina,
    slugte hvert af dine ord i dette indlæg omkring at være “den anden kvinde”, hold nu op det var lige før jeg blev lidt små dårlig, eftersom jeg virkelig kan sætte mig ind i dette utroskab drama!

    Jeg har siden september 2015 set en gift mand fra mit arbejde, som yderligere også er leder der hvor jeg arbejder. Det startede til en fest vi begge var med til og i min fuldskab blev det til en del flirt og kys. Jeg var ikke stolt af det dagen efter. Var meget afklaret omkring hvor dumt det var og han bestemt ikke var en som jeg normalt ville vænne mig om efter. Det skal lige siges at han desuden er 10 år ældre end mig.
    Vi fik snakket hændelsen igennem, men allerede der kunne jeg mærke den forbudte gnist imellem os.
    Og de efterfølgende måneder gik med “forbudte møder”, lange snakke, lidenskab, grin, gråd og fortvivlelse.
    Han fortalte mig om sin familie. Far til 2 små børn og hans meget jaloux kone. Han følte sig fanget i sin rolle som far + ægtefælle og var ikke lykkelig sagde han. Han var i tvivl om han bare skulle forlade det hele til fordel for en, som trods alt også var 10 år yngre og havde et ønske om børn, som han slet ikke ønskede mere. Det hele var meget turbulent og følelsesmæssigt fortvivlende. Jeg kunne virkelig fornemme at han kæmpede med en masse ting. Han begyndte så at gå til psykolog, og valgte at ende det forhold vi havde i december måned. Han sagde han ikke kunne have 2 forhold, det var ikke fair overfor nogen. Havde egentlig tænkt det samme, og var egentlig afklaret da vi begge gik på juleferie.

    Jeg tænkte et nyt år må betyde en ny start.
    Jeg begyndte at date nogle fyre på min egen alder, men havde svært ved at skabe den kontakt som jeg tidligere havde oplevet.. Så jeg begyndte stille og rolig at snakke med min gamle affære igen. Gnisten var der jo stadigvæk.
    Vi var sammen endnu en gang – men dog sagde han denne gang at han ikke kunne gå tilbage til det vi havde før eftersom han forsøgte at redde sit ægteskab.
    Jeg kunne straks mærke skuffelsen, selvom jeg samtidig godt kunne forstå ham.

    Jeg tænkte det var på tide at give ordentlig slip på ham – og det gjorde jeg også i en periode. Dog skulle der ikke meget til før jeg faldt i igen, hans ærlige ord omkring hvor meget han havde lyst til mig og på den måde han kunne få mig til at føle ved bare at sige noget sødt til mig. Jeg har helt klart også de sidste par måneder selv lagt op til ham, men jeg tror bare ikke jeg forstår hvorfor man har lyst til at pine sig selv på den måde, når man inderst inde godt ved man aldrig kommer til at være sammen med personen alligevel. Hvorfor giver jeg ikke bare slip!!!!

    Det er forfærdeligt at være fanget i sådan en form for spind!
    Selv her igår valgte jeg igen at være sammen med ham. Hvor han ærligt også siger til mig, “Jeg håber du en dag snart finder en rigtig sød fyr, det fortjener du”.
    Hvis man får kastet sådan en sætning i hoved, så burde der da være nogle alarmklokker som ringede og sagde, nu er det da kun udnyttelse – ikke fordi han overhoved kan lide dig mere!

    Jeg fatter ikke, hvorfor jeg bliver ved Christina?! Måske er jeg bare blevet lidt småtosset!

    Med venlig hilsen

    Den lidt tossede

    • Christina Copty skriver:

      Kære Den lidt tossede 🙂
      Allerførst vil jeg sige, at du ikke er tosset – Det lyder som om du er blevet fanget ind i en følelsesmæssig intensitet, der kan være meget svær at slippe. Jeg vil, uden at lægge hovedet på blokken, gætte på at du kender til at kæmpe for kærligheden og har været vant til at nøjes. Grunden til at jeg siger det, er fordi vi ofte indgår i destruktive relationer, som vi godt ved ikke har nogen fremdrift eller fremtid, fordi det er det, vi kender og forventer. Når vi er sammen med sådan en type mand, som du er, får han lov til at blæse og have mel i munden samtidig, fordi vi er villige til at tage imod de krummer han tilbyder (ofte sin liderlighed og sit begær), som han tilmed hyller ind i temmelig klare udmeldinger om, at han ikke vil have et forhold, eller opgive det, han i forvejen har.
      I din historie kan jeg derudover se, at du har stor forståelse for ham; som om hans ‘smerte’ på en eller anden måde retfærdiggør hans udnyttelse af dig, selvom du samtidig kan se, hvor nyttesløst det er, og hvor meget du sårer dig selv i processen.
      Men vi kan drive os selv ganske langt ud over vores egne grænser, når vi håber. Og der er intet der kan opildne håbet som krummer og kærlige ord, selvom de ikke underbygges af kærlige handlinger. Jeg tænker dog at dit indlæg byder på mange røde advarselslamper, hvor hans kones jalousi kun er en, men én, der burde få dig til at se på ham, som det han er: En egoistisk mand, der spiller på de ‘hopper’ der finder sig i at være forsyning for hans lyst. Jeg synes du fortjener meget bedre…
      Med ønsket om at du passer på dig selv og finder vejen til din lykke – og sådan som det lyder, er det ikke den vej du er på lige nu…
      Kærligst,
      Christina Copty

      • Kristina skriver:

        Tusind tak for dit fantastiske svar Christina. Jeg har taget det hele til mig, og faktisk kopieret dit indlæg ind i min telefon, så jeg kan læse det gentagne gange, hver gang min usikkerhed sniger sig frem.
        Der er ikke nogen tvivl om, at mine tidligere forhold har været bygget op omkring en masse usikkerhed og kamp for “accept”. Og måske også derfor jeg er endt i dette forfærdelige drama. Jeg skal helt sikkert lære at accepetere mig selv først. I stedet for at destruere mig selv i forhold som du også selv siger ikke har en fremtid. Det er skræmmende hvordan et andet menneske kan sætte sine aftryk i en, så man når til et punkt, hvor man vælger at acceptere at blive trådt på og behandlet dårligt. Dette mønster skal jeg helt sikkert ud af! Og derfor valgte jeg også idag – at sige til ham som det er, at dette her må ende nu. Min frygt er selvfølgelig at falde tilbage i det samme mønster, men for første gang i meget lang tid, efter dit indlæg, kunne jeg virkelig mærke en gejst for forandring. Jeg ved ikke hvor meget forståelse eller respons jeg fik ud af det, men tror måske det var sundt nok for mig at sige højt til ham – så mit selvværd måske kunne løfte sig lidt…

        Jeg føler mig motiveret for forandring, hvilket jeg nok ikke har følt før.
        Jeg håber jeg kan bevare samme motivation indtil jeg når mit mål – at få et sundt forhold i sidste ende.

        Vil gerne have lov til at takke dig endnu en gang for et fantastisk indlæg. Det har helt sikkert sat noget i gang hos mig, og jeg vil gøre en indsats for succes.

        Mange hilsner

        K

Leave a Reply to XCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.