De To Krænkere

Nogle gange finder to mennesker sammen, der krænker hinanden.

Karsten og Lotte har været sammen i næsten fire år og har siden starten af deres forhold oplevet store udsving i deres forhold. Lotte beskriver det således:

“Da Karsten og jeg mødte hinanden, var jeg kommet ud af et længerevarende forhold, hvor jeg var blevet trynet rigtig meget. Jeg var meget følsom overfor kritik og havde ligesom dannet et skjold rundt om mig selv for ikke at blive såret igen. Da jeg mødte Karsten var det den helt store kærlighed og vi flyttede sammen allerede efter fem måneder, for vi var alligevel sammen hele tiden, så det synes vi lige så godt vi kunne.

Fra det øjeblik han flyttede ind hos mig begyndte det at gå skævt. Hvis han sagde et eller andet, som jeg synes var sårende, fik han igen af samme skuffe. Helt konkret kunne det for eksempel være at han sagde at han gerne ville ud med sine venner alene, og det er ikke fordi han ikke skal se sine venner uden mig, men det føltes som om han ikke ville være sammen med mig, så jeg gav igen ved at blive kold og hård, og så kunne jeg finde på at gå ud med mine veninder tre dage i træk, eller hvis jeg for eksempel var for træt til at dyrke sex, så kunne han finde på at afvise mig de næste mange gange”

Lotte og Karsten er altså endt i en form for milimeterdemokratisk følelsesmæssig magtkamp, hvor der bliver holdt nøje øje med regnskabet over hvem, der gjorde hvad først, fordi det giver den anden en “legitim” grund til at gøre noget lige så sårende tilbage.

Denne form for logik er meget fremherskende i relationen mellem to krænkere. Spørgsmål om skyld og uskyld er på bordet hver gang der har været en konflikt og den, der kan sætte “startpunktet” hos den anden, “vinder” retten til at opføre sig ligeså hæsligt og sårende. Et eksempel på dette, er manden, der nægter at sige undskyld til sin kæreste for at skubbe hende og vælte hende omkuld, “fordi hun startede med at skubbe til mig” Han føler på den måde at han kan gå fri og kan forklare og undskylde sin egen krænkende adfærd ved at sætte startpunktet hos hende. Men hvis man spørger hende, om hvad der skete, siger hun “Jamen jeg skubbede kun til ham, fordi han satte fingrene i ørene og ikke ville høre hvad jeg har at sige” og så kører beskyldningerne rundt imellem de to, fordi ingen af dem vil tage deres ansvar på sig for at de begge, hver især, opfører sig sårende overfor den anden, for de føler begge to at de er berettiget til at “give igen” når de bliver behandlet dårligt.

Disse to mennesker er aldrig på samme side i en konflikt og de har svært ved at finde ind til det kærlige imellem dem uden at de først ryger helt ud i kanten af forholdet, og nogle gange afslutter det, før de tør mærke smerten i stedet for hårdheden og forsvaret, og igen kan finde sammen. Når de finder sammen igen, taler de oftest ikke om, hvad der skete i konflikten, fordi de begge ved, at det vil få den til at blusse op igen.

Det kendetegnene for disse to mennesker er, at de er meget sårbare overfor kritik. De er sårbare overfor at blive forladt og de er dybt usikre på deres egen værdi, men fordi de ikke har gode erfaringer med at blive elsket for dem de er, tør de ikke mærke denne sårbarhed helt og har i stedet lært at gøre sig følelseskolde. Rent kropsligt oplever disse to i en konflikt at deres muskler bliver stive og anspændte, og de kan ofte også mærke at de ryster som om de fryser. Typisk reagerer den ene med hidsigt raseri og den anden med  hånlig afsky. Begge dele lige sårende og destruktive for kærligheden.

Er I begge krænkere?

  • Bruger du og din partner sarkasme, nedladende kommentarer og “under bæltestedet” kritik overfor hinanden?
  • Bruger I “Du startede det, så jeg…” argumenter i jeres skænderier?
  • Er der en form for konkurrence imellem jer, der handler om at være den “mest perfekte” af jer to?
  • Gør I hinanden jaloux ved at flirte med andre eller holde døre åbne til fortiden for at holde jer selv “usårlige” og gøre den anden usikker, så han/hun ikke tror at du bare er der lige meget hvad?
  • Beskylder I begge hinanden for det, der ikke fungerer i forholdet (hvis bare du ikke…så ville vi have det meget bedre)?
  • Bringer I ting op fra fortiden når I skændes, som “bevis” for at I har ret i jeres kritik?
  • Er I bange for at fortælle hinanden om jeres egne personlige fiaskoer fordi I ved at den anden vil bruge det næste gang I skændes?
  • Straffer I hinanden ved at tilbageholde kys, kærtegn, sex, nærhed, omsorg osv?
  • Har I hver især en følelse af selvretfærdighed omkring det I gør ved hinanden (Jeg er jo nødt til at skubbe til hende, for jeg ved ikke hvad hun kan finde på når hun er i “det hjørne”)
  • Inddrager I andre i jeres problemer for at få ret?
  • Føles jeres skænderier mere som krige end en måde at nå til en fælles enighed?
  • Har I svært ved at gå på kompromis, fordi det føles som om I hver især mister en vigtig del af jeres identitet?

Ja til bare nogle af spørgsmålene tyder på, at I begge krænker hinanden. Men som jeg også skrev i sidste uge, er det ikke ensbetydende med at alt håb er ude, for det er faktisk muligt at lære at se jer selv og hinanden på en anderledes måde. Hvis din partner og dig er klar til at tage skridtet til at få ryddet op i skyttegravene og blive medspillere i stedet for at være fjender i konflikter, er I velkomne til at kontakte mig for et terapeutisk forløb. I kan enten ringe til mig på 31 662 993, skrive på mail@christinacopty.dk eller kontakte mig via formularen herunder.

Jeg vil i hvert fald se frem til at hjælpe jer ud af de destruktive mønstre og ind i den nærhed, kærlighed og omsorg I begge savner og i virkeligheden kæmper for.

Kærlig hilsen

Christina Copty

Dette indlæg blev udgivet i HjerteRummet og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv din kommentar lige her: