Disclaimer til vrede mandlige læsere: Dette indlæg er henvendt til kvinder og mænd, der gerne vil have mere viden om, hvordan psykisk vold fra en narcissistisk mand kan påvirke en nybagt mor. Det er ikke et indlæg om mænds fødselsdepression, og det er heller ikke et indlæg om sunde mænds tilvænning i rollen som far. Det er et indlæg, der udelukkende beskæftiger sig med, hvordan det er for en nybagt mor at have en narcissistisk partner.
Marie havde været ked af det i længere tid. Hun sad med sin lille søn, Gustav, på armen og kiggede ned på ham, imens tårerne trillede ned ad hendes kinder. Hun havde måtte opgive at amme, for hendes læge havde, efter anbefaling fra sundhedsplejersken, overtalt hende til at tage antidepressiva, fordi hun åbenbart havde en efterfødselsreaktion, og man måtte ikke amme sit barn, samtidig med at man tog den stærke medicin. Hun flyttede sutteflasken, så drengen kunne sutte uden at få luft med ind. Hun var tit trist, når hun havde disse stunder med ham, for hun følte sig ensom, ked af det, og som en total fiasko som mor, fordi hun havde måtte opgive at amme. Desuden gjorde pillerne hende ikke gladere, bare tør i munden og frustreret over, at hun ikke bare kunne være glad, for her sad hun med verdens dejligste dreng, det største ønske opfyldt og drømmen om kernefamilien endelig manifesteret. Istedet for glæde følte hun sig nedtrykt og skyldig. Som om hun ikke var særlig god til hele dette ‘familie’ set up, hun nu befandt sig i.
Marie er repræsentant for rigtig mange kvinder, der får børn med narcissistiske mænd. Den tristhed, følelsen af forkerthed og de til tider voldsomme følelser af afmagt med selvmordstanker i hælene indfinder sig ofte, når man får barn med en narcissist.
Den svære periode starter for mange tidligere. Selve graviditeten er ikke en dans på roser, men derimod en tilstand som narcissisten overfor sin partner irriteres over, og helst ikke vil høre om. Derimod vil han med glæde tage fortællingen til sig, når den skal udbredes til andre, hvor den vordende mor ikke får lov til at fortælle. Hun begynder at holde op med at fortælle, hvordan det føles at have et barn i maven, for hun føler, at hver gang hun gør det, bliver han enten synligt fraværende, eller decideret irriteret fordi hun nu igen vil have opmærksomhed.
Når den gravide kvinde gerne vil begynde at bygge rede, male værelse og købe babygear, synes narcissisten ofte det enten er for dyrt, grimt eller bøvlet, eller også vil han bestemme, hvad det skal være for mærker, hvilke farver der er bedst, og hvad der er nødvendigt og ikke nødvendigt, oftest uden mere erfaring eller viden end den gravide selv. Men han har en holdning til alting, og det er kun hans holdning, der er rigtig. En graviditet føles ikke som noget man oplever sammen som vordende forældre, men som noget, der foregår under en vis form for trods, kamp og negativitet.
Når det er tid til selve fødslen, vil narcissisten enten have planlagt noget andet, der er mere spændende for ham selv – det kan være at han skal til sport, eller ud og se en fodboldkamp. Det kan være han vælger at planlægge en herretur lige omkring terminsdatoen, så han ikke er der. Det kan også være, at han pludselig bliver syg og dårlig i en sådan grad, at han vælger ikke at tage med på hospitalet. Hvis han tager med, kan han finde på at flirte med jordemoderen eller sygeplejerskerne og være mere optaget af at være charmerende overfor dem, end han er af at støtte sin fødende partner. Kvinden, der jo skal koncentrere sig om at føde, føler sig fortvivlet, magtesløs og enten vred eller ked af det, fordi svigtet lige præcis der er så stort og tydeligt.
Kvinder, der endnu ikke ved at de er sammen med narcissistiske partnere, undskylder ofte denne utilgivelige adfærd ved istedet at fokusere på babyen, og ved at sige til sig selv at deres mand nok har brug for tid til at vænne sig til at være far, og at han nok lige havde brug for at have sin sidste frihed.
De får sig ofte en langsom, men smertefuld opvågnen i tiden derefter, for den narcissistiske mands interesse i at være familie er ikke tilstede. Istedet bliver han mut, surmulende, trodsig og forlanger ofte sex før kvinden er klar til det, og når han afvises, bliver han vred, kold og afstraffende ved at lægge hende på is. Han kan i den periode sagtens være utro, og samtidig opføre sig som et offer derhjemme. Han kan også begynde at gå i byen, eller spille computer i døgndrift og i det hele taget opføre sig som en berettiget teenager, der ikke står til regnskab overfor nogen eller noget.
Han kan også finde på at være meget voldsom overfor babyen på en måde, der føles som om han gør det for at være trodsig overfor moderen. Som om han får et lille kick ud af at se hende blive bange, så han kan nedgøre hende ved at kalde hende pylret. I nogle tilfælde går disse narcissistiske mænd alt for langt og kan finde på at kaste selv spædbørn op i luften, eller svinge dem alt for voldsomt fra side til side, så deres små hjerner bliver mørbankede inde i deres små kranier. I sådanne tilfælde er det ikke kun vigtigt, men tvingende nødvendigt, at man som mor fjerner sig selv og barnet fra den fare, som han udgør.
Andre gange går narcissisten i den modsatte grøft, og laver splitting med babyen. Det sker hvis babyen er The Golden Child, og ofte, for en mandlig narcissist, vil en pige være netop det. Så vil han tage pigen ud af moderens arme, og gå med hende selv. Han vil insistere på at hun ikke skal ammes, men istedet have flaske, så han også kan få plads. Denne type kan være vanskeligere at spotte, fordi han udadtil bare virker som en involveret og begejstret partner og far, men sandheden er, at moderen kan mærke, det er noget andet, der ligger til grund for det. Som om det handler om at gøre babyen til hans, og tage hende fra sin mor. Altså stadigvæk ikke et fælles forældreskab, men nu med omvendt fortegn. I mange tilfælde vil han endda skærme babyen mod moderen, som om moderen udgør en fare for barnet. Denne mere subtile undertype er ofte svær for kvinden at sætte fingeren på, fordi han overfor familie og venner altid er ekstremt charmerende og beleven, og virker generøs og kærlig i en sådan grad at andre ofte fortæller hende, hvor heldig hun er at have sådan en mand som ham. Men det er hun faktisk ikke. Tværtimod.
Hvorfor bliver narcissisten sådan?
En narcissist kan ikke tåle at dele spotlyset med andre. Hans partner er sat til verden for at se på ham. For at give ham al sin opmærksomhed og være tilstede for ham. Han giver ikke det samme den anden vej rundt, for det ser han ikke som vigtigt. Han ser i det hele taget sin partner som en form for appendage, en statist, på hans scene, som kun skal levere de rette cues så han kan skinne. Da en narcissist ikke evner empati, er han uinteresseret i kvindens oplevelser under graviditeten, men det slutter ikke kun der. En narcissist har nemlig også uanede mængder misundelse og jalousi, så når kvinden pludselig kan noget, han ikke kan, og derfor kan få en opmærksomhed han aldrig ville kunne få, bliver han misundelig. Han kan ikke tåle at hun får opmærksomhed, når baby sparker. Han kan ikke tåle, når andre taler med hende om, hvordan det er at være gravid. Det eneste, der optager ham er, hvordan den krop, der var til rådighed for ham, lige pludselig er invaderet og overtaget af denne lille fremmede, som gør at det ikke længere er hans. Hvis han bliver afvist seksuelt, gør hans narcissistiske raseri ham iskold og hård, fordi han ikke kan tåle at blive afvist.
Det værste ved hans narcissistiske raseri er dog at han igennem alt dette føler sig som et offer, og derfor kan forklare overfor sig selv, at han er berettiget til at være som han er. Han synes ikke hans adfærd er et problem, fordi han synes, hun fortjener det.
Hvad gør alt dette så ved den nybagte mor?
Udover at hun bliver ked af det, bliver hun også forvirret, fortvivlet og kan i mange tilfælde begynde at tvivle på sig selv, sådan som beskrevet i det indledende. Hun kan gå længe og få det værre uden helt at forstå, hvad der sker. Hun kan få tankemylder, have svært ved at sove, føle sig som en dårlig mor, være trist, føle sig uelsket, få selvmordstanker, føle sig ensom og isoleret. Hun kan græde meget, men også blive så hæmmet, at hun ikke tør græde foran sin partner. Hun bliver meget bekymret for sit lille barn og kan have frygtelige mareridt om alverdens ulykker. Hun tør desuden sjældent fortælle nogen, hvad der egentlig foregår, og begynder istedet selv at tegne et billede af, at hun måske har en fødselsdepression – noget, der tit også anspores af manden, og som han bruger som forklaring, fordi det flytter fokus væk fra ham og hans adfærd, og som i samme omgang også kan bruges til at pege på hende som en defekt kvinde, mor og kæreste, siden hun ikke engang kan finde ud af at være glad, når nu hun har fået alt, hvad hun ønskede sig.
En kvinde, der får barn med en narcissistisk partner vil i langt de fleste tilfælde udvikle depression, angst og stress, samt PTSD når hun får barn – og det skyldes sjældent den lille nyfødte og det at blive mor. Men derimod den mand, hun er sammen med.
Hvis det er dig, så husk: Du fortjener bedre.
Kærlig hilsen,
Christina Copty
Det er jo som taget ud af min historie og det er nemlig rigtig svært at forklarer. Det er jo ikke kun fordi at man skal forklare hvorfor man gerne vil have en barnevogn men fordi man samtidig skal ha afvide at man er fed, grim, at ens mælk ikke er god nok, at man er psykisk ustabil, at man ikke gør nok. Og når man konfrontere dem så har de aldrig sagt det. Tager man det som enkelt ting kan man godt trykke på den såkaldte pytknap men sammen så kan man ikke.