Min kæreste blev indlagt med mave- og tarmproblemer, og skulle igennem den helt store kræftundersøgelse i Tyskland. Jeg var helt ødelagt og bange for at miste ham. Heldigvis blev han frikendt. Og så skulle der gå fire år, før jeg fandt ud af, at det hele var løgn og bedrag. At han formodentlig ”bare” var taget til Tyskland for at være sammen med en tysk kvinde, som han var mig utro med.
Vi er tilbage i sommeren 2012. Min kæreste gennem to år bor i campingvogn, imens jeg bor i lejlighed sammen med min datter. Vi er meget sammen – både hos ham og hos mig. Han ligger syg oppe i campingvognen med dårlig mave – har været dårlig flere dage. Vi taler og skriver sammen hver dag og er enige om, at han bliver deroppe, så han ikke smitter mig. Tanken er, at han skal komme til mig i weekenden. Og da han ikke har det bedre, tværtimod, er vi alligevel enige om, at han skal hjem til mig. Jeg skal op og hente ham lørdag ved 14-tiden.
Vi havde en aftale
Lørdag ved middagstid ringer han til mig og fortæller, at han har aftalt med sin nabo, at han kører ham til skadestuen i Slagelse, da han har blod i afføringen og har det rigtig dårligt. Jeg vil naturligvis køre op til ham, men de er allerede på vej til skadestuen. Han ringer, når han ved mere. Jeg bliver selvfølgelig nervøs. Det bliver ikke bedre, da han ringer og fortæller mig, at de vil sende ham til Tyskland, hvor han har adresse, for at få foretaget en større kræftundersøgelse af tarmen. Der er allerede bestilt fly fra Kastrup på hans regning. Og de sørger for at køre ham til lufthavnen. Han ringer til mig, når han er fremme på sygehuset i Hamborg. Han er helt oppe og køre, meget nervøs, hvilket jeg naturligvis også er. En mand omkring de 50 år, ryger, masser af kaffe, ikke altid lige sund kost, for lidt motion, for meget rødvin og ikke mindst en lidt for stor mave.
Tænk, hvis…..
Han ringer om aftenen og er nu på sygehuset. Er blevet indlagt – skal undersøges næste dag. Skal nok være der mindst en uge. Jeg tilbyder straks at komme ned – at tage et par fridage for at være sammen med min elskede. Det afslår han – er nok ikke noget særligt. Vi kan jo tale og skrive sammen hver dag. Puha, jeg er nervøs – tænk, hvis min elskede har kræft – tænk, hvis jeg mister ham. Vi skal jo være sammen resten af livet. Det må ikke ske!
Han fortæller også, at hans søn på 15 år, uanmeldt, har cyklet fra Næstved til Slagelse for at besøge ham. Han har ringet til ham, da han er på vej til Tyskland. Min kæreste har gennem flere år arbejdet on an off i Tyskland – hvorfor han har adresse der, da han nu bor på camping i Danmark, hvor han ikke kan have fast adresse.
Du skal ikke sige noget
Han fortæller ikke sønnen, at han er på vej på hospitalet – ingen grund til at gøre ham urolig – beder også mig om ikke at fortælle noget. Så han siger til ham, at han bare kan blive på camping, hvor der er mad i køleskabet. Og han behøver ikke fortælle sin mor om det. Skønt for en teenageknægt med en weekend på camping med vennerne. Jeg undrer mig godt nok over, at han er cyklet så langt – over 30 km – og så uanmeldt, når han ved, at min kæreste ofte er hos mig i weekenderne. Jeg er dog så optaget af min kærestes sygdom, at jeg ikke tænker nærmere over det.
Ikke noget farligt
Min kæreste, som har arbejdet en del i Tyskland, er fantastisk til altid at skrive og ringe til mig, når vi er fra hinanden. Sådan er det også nu. Vi taler og skriver sammen hver dag. Han er på diæt og får det langsomt bedre. Gennem den næste uge er han igennem forskellige undersøgelser. De tester det ene og det andet. Han keder sig og savner mig, som jeg savner ham. Det er hårdt. Og jeg har hele tiden skrækken for, at det er noget alvorligt. Han er nu rimelig optimistisk. De mener, at det måske bare er en virus. Og sådan bliver det heldigvis. Prøverne viser intet farligt – kun et forhøjet kolesteroltal, som ikke er behandlingskrævende. Gud ske tak og lov. Jeg får lov at beholde min elskede. Det var bare en advarsel. Alt er godt.
Alt er godt igen
Efter ca. 14 dage kan han komme hjem igen. Vi aftaler, at jeg skal hente ham i lufthavnen. Kan endnu huske glæden, da jeg ser ham komme ud af ankomsthallen. Han har godt nok tabt sig – men skidt med det. Bare han er rask og hos mig. Hjemme igen i min lejlighed hygger vi med rejemadder, rødvin og stearinlys, som vi altid gør, når han har været i Tyskland og arbejde. Alt er godt igen, nu, hvor han er hjemme. Og vi kaster os i hinandens arme og elsker – det er livet – en flig af himmelen!
Jeg har aldrig et øjeblik tvivlet på denne historie – min kærestes sygehistorie, indtil jeg for nyligt kom til at tale med min, nu ekskærestes søn, om episoden.
Ufattelig hårdt
Vi var igennem et meget hårdt og smertefuldt brud i årets første måneder. Jeg var nødt til at få ham ud af mit liv. Der var så mange ting, der ikke var gode. Der havde været så mange løgne og misbrug af mine penge. Og det værste var, at mine voksne børn lod mig vide, at hvis han ikke kom ud af mit liv, så ville de ikke se mig. Det fik mig til at tage det endelige skridt.
I dag har jeg NO contact med ham og har ikke haft det, siden han gik ud af min dør.
Efterfølgende har jeg haft kontakt med hans nu 18-årige søn, som jeg har kendt de sidste seks år. Vi har naturligvis talt om mangt og meget. Især fordi min ekskæreste ikke har holdt kontakten til sin søn. Og det derfor har været mig, der kom til at fortælle ham, at vi ikke er sammen mere. Det gjorde ham ondt.
En helt anden historie
Han fortalte så sin version af ”hospitals-historien – en noget anden historie, som ikke helt matcher med min.
Sig ikke noget til din mor
Faktisk havde han en aftale med sin far den lørdag om at komme op på weekend på campingpladsen. Og han blev kørt derop af sin mormor. Altså ikke noget med at tage cyklen, køre over 30 km og komme uanmeldt. Der var en klar aftale. Da han ankommer, ser han ryggen af sin far, som er på vej væk fra campingvognen – måske på vej op til toiletterne. Campingvognen er låst og det ser ikke ud til, at der ventes gæster! Sønnen går op til hovedbygningen, men kan ikke se sin far. Han skriver til ham på Messenger, da han ikke har sin fars telefonnummer. Hans far svarer efter et stykke tid, at han har været nødt til at tage til Tyskland og arbejde – ikke noget om hospitalet – men at han bare kan blive oppe i campingvognen til næste dag. Han ved jo, hvor nøglen ligger og der er mad og drikke indenfor. Og naboen er der også, hvis der er noget. Der er også nogle af hans venner på camping, så han beslutter sig for at blive til næste dag. Hans far siger, at han ikke behøver at fortælle det til sin mor. Nu er han jo deroppe. Og det synes sønnen lyder meget spændende – han har jo været der på sommerferie og kender flere deroppe.
Næste morgen ser sønnens mor, at han ikke har fået slukket sin computer – hun ser også, at den står på Messenger. Her ser hun skriverierne mellem sønnen og hendes eksmand. Hun bliver nervøs og tænker, hvad der kan være sket. Så er han heller ikke ældre. Hun ringer til ham – og får at vide, at alt er ok – og lidt tøvende fortæller han hende, at faren ikke er der. Han bliver hentet af sin mormor senere.
Det taler vi ikke mere om
Han hører ikke mere om historien, da han er vant til, at hans far tager til Tyskland og arbejder. Ofte går der også et stykke tid mellem de ses. Og noget om sygdom og hospitalsindlæggelse har han aldrig hørt om. Sønnen fortæller mig, at hans far kender en tysk dame, som bor i Hamborg, hvor han også har haft lejlighed. Han fortæller mig ligeledes, at hun er vegetar. Så måske har han ”bare” været hos hende i de 14 dage og spist ”sundt” og derfor tabt sig. Hun er fysioterapeut, måske på sygehuset, så hun kan sagtens have givet min kæreste de par hospitalsstrømper, som min kæreste havde med hjem fra ”sygehuset”.
Løgn og bedrag
I dag undrer jeg mig over, om han overhovedet var indlagt på sygehuset. Og var han syg eller var det bare en løgn, han fandt på, for at kunne komme af sted i en længere sammenhængende periode – måske fordi der var et krav fra en anden kvinde om det?
Det er forfærdeligt at tænke over, at han udsatte mig for alle de bekymringer omkring en evt. kræftsygdom. At han kunne fortælle om undersøgelser og mad på hospitalet. Og hele tiden vide, at han holdt mig for nar. Jeg får det nok aldrig at vide – og i den store sammenhæng, er det måske også ligegyldigt. Det er bare så uforståeligt, at han både snød mig og sin søn. At han så skruppelløst kørte sin dagsorden igennem. Han kunne bare have sagt, at han skulle en tur til Tyskland for at arbejde, som han fortalte sin søn. Det havde jeg ikke studset over. En sygehistorie – og så med kræftmistanke på dagsordenen – det er bare ikke ok. Tænk at være så vant til at lyve, at man uden at blinke, tager alt og alle med ind i løgnens spind!
Hvis jeg bare havde vidst
I dag ved jeg, hvad jeg ikke vidste dengang, at min ekskæreste er en narcissistisk psykopat, som gennem de sidste mange år har snydt og bedraget masser af godtroende og kærlige kvinder. Svært at sige hvorfor – måske bare fordi han kan og formodentlig ikke er bevidst om det. Og fordi han selv tror, at han er Guds gave til kvinden! Endelig, så er det jo sjældent, at narcissister får en diagnose. Det er jo ikke dem, men os andre, der er galt på den!
_______________
Forbehold: Gæsteblogindlæggene er udtryk for gæstebloggerens holdninger og oplevelser, og skal ikke tages som udtryk for Christina Coptys mening eller holdning, eller som diagnostisk værktøj.
Uhhh ha dada det gav et sug i min mave,da jeg læste din beretning.
Den minder desværre i meget høj grad om min eksmands væremåde,jeg var sammen med ham i 29 år,inden jeg med politiets hjælp endelig og langt om længe,fik det gjort definitivt forbi.
Jeg er nu på 4 år igang med at bygge mig selv og mit styrtblødende selvværd op igen….det er ubeskriveligt hårdt arbejde og har foreløbigt kostet mig forholdet til hele min familie,incl mine 3 voksne børn og 3 børnebørn.
Men sådan må det være,for nu er det mig det gælder.
Jeg håber at du måske får noget hjælp til at bearbejde det.
Kh Jeanette
Kære Jeanette, ja, det er ufattelig hårdt at være i sådan et forhold, men også hårdt at komme ud på den anden side. Det “koster” på mange fronter ❤ for mig er det alligevel den bedste beslutning, jeg længe har taget. Og ja, jeg har fået god hjælp af en kompetent psykolog, som startede med at fortælle mig, at det ikke var mig, der var galt på den. Det kan man jo godt tro ind i mellem, når man er tæt på en narcissist og heldigvis har jeg et godt netværk. Jeg ønsker alt det bedste for dig ❤ kh Vera