Med nytåret kommer alle de gode intentioner:
I år bliver året, hvor jeg skal tabe mig
I år bliver året, hvor jeg går i gang med at dyrke yoga
I år bliver året, hvor jeg holder op med at ryge
I år bliver året, hvor jeg sætter mig selv i fokus og får gjort nogen af alle de ting, jeg ved skal gøre, for at jeg kan få det godt…
Men så kommer Januar. Kulden og mørket er her endnu. Julens varme er overstået, og vi står tilbage med tømmermænd over en nytårsaften, der måske tog lidt overhånd, selvom vi i år havde lovet os selv, at det ikke i hvert fald ikke skulle blive lige så slemt som sidste år…
Og så er det svært at holde fast i alle de gode intentioner om forandring.
Vi ryger lige så mange cigaretter som før. Vi spiser ikke udenom sovsen og vi får ikke gjort alle de gode ting, vi egentlig gerne ville gøre.
Men hvorfor skal det være så svært?
Det skyldes ofte den lille finte, at vi har svært ved at holde fast i noget, der kræver langsigtet planlægning, hvor vi skal navigere udenom den umiddelbare tilfredsstillelse ved at lade stå til (og spise et stykke kage mere!)
Hjernen, den lille størrelse, der ligger deroppe bag kraniet og leger styrmand Olsen, er nemlig så finurligt indrettet, at den kan vænne sig så meget til at blive behovs-, eller rettere “lyst-tilfredsstillet” at den bliver afhængig af det. Den vil have mere, og den ved ikke, hvordan den skal stå imod fristelserne, fordi den anden del af hjernen, der styrer bremseklodserne og langsynet slet ikke får en fod til jorden når den lille liderlige djævel, der hedder “lyst” sætter ind.
Hukommelsen sætter også lidt ud, for godt nok kan man huske at man lovede sig selv at man nu ville gøre noget andet. At alle de der forbandede smøger er kræftfremkaldende og at sukker er cancer-celle-fast food. Men hvad sker der ved at jeg liiiige udskyder bare til imorgen…eller i overmorgen, for der er jo lige den der fest. Den der pause. Den der …undskyldning.
Og så hjælper fornuften ikke. Altså ud over at du så går rundt med en evig dårlig samvittighed, der trykker som en sko, der er tre numre for lille.
Men er der da slet ikke noget at gøre så, spørger du måske.
Jo, det er der.
Faktisk kan man overvinde ganske meget: alkoholisme, stofmisbrug, sukkermisbrug, madmisbrug, sexmisbrug, kærlighedsmisbrug, og hvad der ellers er i kategorien “det-er-ikke-godt-for-mig-eller-mine-kære”
Men det kræver at man ser det for hvad det er: En hjerne, der er i ubalance og som skal have noget hjælp til at blive reguleret tilbage i balance. Og det kan være at det kræver at man endelig får kigget på, hvor man har fået etableret det første mønster for den adfærd, der i dag har fået sit eget lille diktatoriske liv, som ikke bare kan brydes med et nytårsforsæt.
Fælles for de fleste misbrug er, at de er overlevelsesstrategier, der har engang var nødvendige for at klare sig igennem noget af det, der gjorde livet smertefuldt, som oftest ensomhed, følelsen af at være forkert/ikke god nok og følelsen af at være uelsket og uden værdi for andre.
Når vi tør kigge indad og får noget støtte i at afvikle overlevelsesstrategierne, kan vi udvikle os og skabe nye neurologiske forbindelser, der styrer udenom Den forførende “Lyst” der mæsker sig deroppe i den fedtede hjernemasse på bekostning af vores velbefindende.
Og med den tanke efterlader jeg dig med ønsket om ikke kun et Godt Nytår, men et 2015 med balance, omsorg og kærlighed for den særlige person, som du er.
Kærlige hilsner,
