Den Følelsesmæssigt Utilgængelige Partner

At være følelsesmæssigt utilgængelig, er en stopklods for et sundt og udviklende parforhold. 

Der kan være mange grunde til at man er følelsesmæssigt utilgængelig, men sporene fører oftest tilbage til barndommen, hvor den ene eller begge forældre var afvisende, kritiske, optagede af deres eget drama eller på andre måder selv var følelsesmæssigt utilgængelige for deres børns behov for nærvær, nærhed, accept og kærlighed.

For nogle mennesker, der elsker for meget, spiller denne utilgængelighed en central rolle. De lider ofte under store og voldsomme afsavn i deres parforhold, fordi de har fundet sammen med en partner, der ikke formår nærheden og det kærlige nærvær. Altså medmindre det tjener partneren.

Ofte får den ene part i forholdet sine behov opfyldt, imens den anden opofrer sine. Der er en klar ubalance og en tydelig fordeling af rollerne som underhund og overhund. Det ses både udefra, og er også tydeligt indefra, selvom overhunden oftest benægter at en sådan fordeling skulle være tilstede (det ville betyde at vedkommende skulle vedkende sig sin magt, fralægge sig den, og opgive fordelene ved at få opfyldt sine behov uden at skulle gøre sig umage for at opfylde partnerens).

Den følelsesmæssige utilgængelighed er dog ikke kun et problem, man kan lægge over på overhunden. Hvis man vil gøre sig nogen forventning om at få en bedre relation i fremtiden, må man som underhund være villig til at se sig selv dybt i øjnene, og arbejde med noget af det, der dukker op og finde ud af, hvad følelsesmæssig utilgængelighed er, for det er en dynamik og et samspil, der har nogle “fordele” for begge parter, også selvom det ikke umiddelbart føles sådan.

Mere om det lige om lidt, men først, besvar følgende spørgsmål:

Hvis du kan svare ja på de fleste af spørgsmålene herover, lever du i et forhold med en tydelig ubalance og en høj grad af følelsesmæssig utilgængelighed. Der er en afstand imellem jer som du er klar over, men som du ikke ved, hvad du skal gøre ved.

Du har givetvis forsøgt at råbe, skrige, bede, græde og trygle om forandring fra din partner uden at der af den grund er sket noget nævneværdigt. Du har måske prøvet at gøre gengæld, være trodsig, lige så kold, afvisende og optaget af dit eget i forsøget på at få  din partner til at indse, hvor smerteligt det er, uden at der skete noget nævneværdigt (andet end at han/hun måske afslørede dig og igen gjorde dig til den, med problemet, siden “du kan være så ond at du bevidst forsøger at såre mig”).

Der kommer ingen heling den vej. Din partner er som din partner er.

Og imens det kan være utroligt frustrerende, så kan der være en fordel ved sådan en følelsesmæssigt utilgængelig partner. Også for dig.

Fordelen, selvom det kan være provokerende at se dig selv sådan, kan være, at du også har svært ved nærhed. At du har det bedst, når du skal kæmpe for at få kærlighed, ikke når du har kærlighed. At partnere, der ikke helt vil dig, er mere udfordrende, spændende og tiltrækkende, end dem, der gerne vil dig. At glæden og intensiteten ved at score, om og om igen (hvilket ofte er dynamikken i denne type forhold), overtrumfer ro og stabilitet…og følelsesmæssig nærhed.

Men.

Det gør ondt. Du vil vitterligt gerne noget andet, men det er som om du fungerer på autopilot henimod selvdestruktion. Som om du ved at det ikke er godt for dig, men du kan ikke gøre andet. Du er fastfrosset i et dårligt mønster, selvom du længes efter et bedre og værdigt liv.

Hvis det er genkendeligt for dig, er der endnu få pladser tilbage til forårets (2014) gruppe for mænd og kvinder, der elsker for meget, men der er deadline allerede på fredag d. 21 februar, så hvis du vil med, og få løst op, komme videre og skabe det, du inderst inde længes efter, men som dine mønstre og din fortid fastholder dig i, kan du klikke på knappen herunder, så kommer du over på siden med info om gruppestart og tilmeldingslink.

Jeg glæder mig til at støtte dig i din proces mod følelsesmæssig nærhed.

Kærlig hilsen,