Der er ingen stille udvej af et turbulent skænderi: Det ender med følelsesudbrud af vrede, frustration og foragt, og en altoverskyggende følelse af svigt, der er svær at ryste af sig.
Det er ikke et forhold, som afsluttes ved at de begge bliver enige om, at de ikke længere kan være sammen; nej, det er et forhold, der ender med at de er uenige om, hvem af dem, der har såret og svigtet mest. Sådan ser skænderierne også ud.
(Læs forrige indlæg om forskellen på intense og intime forhold)
Disse konfliktfyldte skænderier er for mange en ubærlig tilstand at være i, så ofte ender det med at begge parter (ubevidst) går ind i en eskalering af konflikten. Eskaleringen er som regel stemmer, der begynder at afbryde og tale højere. Skældsord, der bliver mere og mere personlige. Gråd og Råb. Og i visse tilfælde bliver det fysisk. Først derefter er situationen så optrappet at det er muligt at gøre noget, der stopper konflikten, nemlig at den ene går i vrede eller afmagt.
Eskaleringen er således en vigtig del af løsningen på konflikten. Det er ikke en løsning, der er holdbar i længden, men det er den løsning parret stiltiende har accepteret er måden at afslutte konflikter på, fordi de ikke kan andet.
Så kommer der ro på følelserne igen, og begge får tid til at tænke over, hvad der skete imellem dem. De fleste mister nemlig sansningen med, hvad der foregår i de voldsomme sammenstød når følelserne bruser i blodet.
Og så lægger vreden sig. Den ene vender tilbage til den anden, og oftest bliver der ikke talt om, hvad der skabte konflikten, fordi det vil sætte skænderiet igang igen. I stedet holder de sig i ro. Dyrker måske intens sex eller gør noget andet, der er ufarligt for relationen. De lærer efterhånden at censurere sig selv omkring visse emner, og de begynder at tale sammen på en måde, der bærer præg af denne selvcensur: De gør sig for eksempel umage og siger “jeg føler”, og “jeg oplever”, og samtidig er det svært for dem at udtrykke klart, hvad det egentlig er de føler og oplever, fordi den anden står klar til at tage det som et personligt angreb, hvilket betyder at skænderiet igen blusser op.
Konflikten ligger altså latent og vil før eller siden starte igen. Parterne er ikke oprigtigt glade i de “rolige” perioder. De lever sammen på tynd is, for de ved ikke, hvordan de skal løse konflikterne på en måde, der styrker deres relation og baner vejen for et bedre og mere harmonisk forhold.
Så de går ind i kampen igen, lader den eskalere, trækker sig, kommer tilbage, er i nervøs ro, går i kamp igen og så videre i en uendelig ring.
Hvis dette er genkendeligt, og I har prøvet alt hvad I kan, flere gange uden et anderledes resultat, kan det være vigtigt at få andre øjne på det. Det er ikke nok at få nogle redskaber til, hvordan I lærer at tale pænere til hinanden. Det hjælper heller ikke at finde ud af, om hønen eller ægget kom først. Det hjælper derimod at tale med et menneske, der kan se hvilke mønstre og mekanismer, der går i gang imellem jer, og som kan hjælpe jer med at forstå dynamikken på et dybere plan, så I ser hinanden som medspillere istedet for modspillere.
Først herfra kan I skabe en anderledes måde at være sammen på, som giver de positive forandringer, så vreden ikke langsomt forvandler sig til afmagt eller afsky..
I fortjener bedre.
Kærlig hilsen,
Image courtesy of Luigi Diamanti / FreeDigitalPhotos.net
