Bruger du den selv, eller kender du nogen, der bruger den? Så er du i nærkontakt med fornærmethed, og hvis der er noget, der med sikkerhed kan få selv de mest hårdhændede til at mærke en indre reaktion, så er det mødet med den fornærmede.
Når vi står ansigt til ansigt med fornærmetheden, mærker vi enten dyb irritation, stor skam eller en følelse af vi burde have handlet anderledes – altså en følelse af at have gjort eller sagt noget forkert. Men hvis vi finder ud af hvad fornærmetheden egentlig dækker over, kan det være vi kan frigøre os fra de følelsesmæssige reaktioner, der næsten med sikkerhed er ubehagelige i enten den ene eller den anden retning, og istedet forholde os til vedkommende på en måde, der gør at den, der har spillet det fornærmede kort ud bliver nødt til at trække det tilbage og melde sig klart på banen med sine behov og forventninger.
Hvordan ser “fornærmet” ud?
Oftest falder tanken på kvinder, når man tænker “fornærmet,” men mænd er lige så gode til det, selv om de oftest ikke vil indrømme at det er det, de er. Mænd har tendens til at affeje det med en fornuftsforklaring, som for eksempel:
Kvinden er taget i byen med nogle veninder, og hendes mobil er løbet tør for strøm. Hun kommer sent hjem og manden sidder i sengen og kigger på hende imens hun tager tøjet af
“Det er godt nok sent, du kommer hjem, hva?”
“Ja, jeg havde det simpelthen så hyggeligt med tøserne”
“Hm. Og du kunne ikke tage din telefon?”
De fleste læsere vil allerede, når de læser den ovenstående lille bid, kunne fornemme den stramme tone fra ham, der allerede er anklagende og spydig, selvom han til enhver tid kan spole tilbage og gengive ordret hvad han sagde, og få det til at lyde som om han blot konstaterede at hun kom sent hjem og at hun ikke tog sin telefon – hvilket hun jo ikke kan argumentere imod. Men trykket og det indskudte “hva´” og det korte “hm” fortæller en anden historie på trods af at ordene i sig selv ser ganske tilforladelige og fornuftige ud. Budskabet med tonen er klar: Hun bør have dårlig samvittighed, fordi han ikke har kunne komme i kontakt med hende, og det er han fornærmet over.
Et andet eksempel er den klassiske med kvinden, der suger luften ind og siger “Det kan også bare være ligemeget så!” hvis hendes mand har glemt deres bryllupsdag – ordene siger en ting, men understrømmen siger at det er alt andet end ligemeget, og den her forglemmelse fra hans side, skal han ikke forvente bare slipper ubemærket hen.
Men…
Hvad bruger man egentlig fornærmetheden til?
Fornærmethed har nogle praktiske, omend oftest skjulte, formål:
- Man tager offerrollen, så det er de andre, der er dumme, dårlige, sårende, egoistiske osv.
- Paradoksalt betyder offerrollen også at man får magt over det menneske, der er den dumme, dårlige, sårende, egoistiske, fordi det er “synd” for offeret og det er den andens job at være ydmyg og gøre det godt igen.
- Man fralægger sig ansvaret for sine behov og forventer at andre skal “aflæse” hvilke behov man nu vil have opfyldt – akkurat som da man var barn og Mor skulle kende forskel på sultegråd og skift-min-ble-gråd.
- Man kan manipulere sine omgivelser til at tage ekstra hensyn til sig.
Nu lyder det næsten som om det er utrolig odiøst og i hvert fald ikke noget man selv praktiserer, men sandheden er, at langt de fleste af os har følt os fornærmede i en eller anden grad, når vi har oplevelsen af, at andre ikke har tænkt på os i visse sammenhænge, og det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at det er ganske almindeligt at bruge den fornærmede tone, men endnu vigtigere er det, at vi ved, hvad det dækker over, for så ville vi måske ikke behøve gøre det så ofte, når nu vi ved, at andre mennesker enten bliver ufatteligt irriterede over at blive manipuleret med, eller føler sig skyldige i et eller andet, som de, hvis vi havde været tydelige og sagt vores behov højt, ikke havde behøvet få det dårligt over.
Den fornærmede tone bringer ihvertfald sjældent den gode stemning ind i en relation – og det i sig selv er måske nok til lige at tænke sig om en ekstra gang, før man giver den gas som Kongen af Hrmpf.
