Hun havde igennem længere tid haft en fornemmelse af, at der var noget, der ikke var som han sagde. Da hun gentagne gange havde konfronteret ham med det, havde han vendt om på en tallerken og anklaget hende med bemærkninger, der kun havde til formål at fjerne fokus fra det, hun fornemmede, til at hun anklagede ham.
Det handlede for størstedelens vedkommende om, at hun fornemmede at han havde holdt noget hemmeligt omkring en anden kvinde, men når hun spurgte ham, svarede han enten med et”Hvad har du nu gang i?” eller et “Skal vi nu til det igen?” og hun begyndte at tvivle på, om hun havde fejlvurderet situationen og måske set spøgelser, hvor der ingen var. Det betød at hun begyndte at tvivle på sin egen dømmekraft og flere gange sagde til sig selv “Du må stole på, hvad han siger, for det er det eneste du har at forholde dig til” – lige indtil den dag, hvor han ringede til hende og lagde en besked på hendes svarer og glemte at lægge røret på bagefter, så hun kunne høre hvad han lavede: Han var sammen med en anden kvinde. Da hun ringede tilbage til ham og spurgte om han var alene, sagde han: “Ja, hvad er nu dét for noget?”, og da hun spurgte om han var sikker, svarede han: “Ja, jeg er alene, hvor vil du hen med det?”, og da hun tredje gang sagde, at hun havde hørt på svareren, at han var sammen med en anden kvinde, svarede han: “Nej, det er fjernsynet” og da hun sagde, at han kunne få lov til at høre beskeden selv, svarede han: “Nå?” som om hun var bindegal. Da hun gjorde det klart for ham, en sidste gang, at hun havde hørt det, og at hun havde bevis for det, indrømmede han endelig at han havde besøg af en anden kvinde.
De havde været sammen i tre år. I alle årene havde hun ved forskellige lejligheder haft den samme nagende tvivl, men havde ikke haft et konkret bevis. Da hun endelig stod med det i hånden, blev hun hel igen. Hun mærkede at hun fik sine fulde sanser hjem igen, og hun vidste at hun skulle have stolet på sin intuition for længe siden, for hans reaktion var velkendt fra tidligere, lignende situationer. Det var en hård læring, der havde kostet hende flere år, hvor hun kunne have levet et liv med mere balance, i mere overensstemmelse med sig selv, men som hun sad der, vidste hun, at det åbenbart var det, der skulle til, for at hun igen stolede på sin egen dømmekraft – hun havde haft behov for et konkret bevis på, at hun ikke var skør, ikke var sygeligt jaloux og bestemt ikke så spøgelser, men kvinder af kød og blod.
Hans forsvar var at han skjulte ting for hende, fordi hun ikke kunne håndtere sandheden. Problemet var bare, at han havde været notorisk løgner overfor sin eks også, som han havde været utro med et utal af kvinder, så hun kunne heldigvis slippe den beskyldning og blot se den som hans forsøg på at unddrage sig ansvaret for sine løgne. Det blev nemt for hende at slippe ham, for løgne var for hende deal breaker nummer 1.
Drager du også dig selv i tvivl?
Hvis du også kender til at blive draget i tvivl af din partner, når du fornemmer at du bliver ført bag lyset, er det måske også vigtigt for dig at finde et konkret bevis. Det kan være du overrasker din partner med at komme tidligere hjem, det kan være du tjekker vedkommendes telefon eller hvad der ellers kan være af bevis for noget fordækt. Men det kan også være, at du istedet skal fokusere på, hvordan det er for dig at få klasket anklager i hovedet om, at du er for meget, at du er jaloux, at du er forkert på den, når du mærker at der er ugler i mosen. Det kan være, du i stedet skal se på hvor ukærlig og angribende din partner er, når du viser din tvivl, og derfra gøre op med dig selv, om det er godt for dig – ikke godt nok, men godt. Det kan være du skal se på, om det er et menneske du virkeligt kan stole på vil være der for dig, når du bliver utryg og som vil gøre hvad han/hun kan for at fjerne dine tvivl på en åben, ærlig og kærlig måde, eller om vedkommende bliver kold, anklagende og hård overfor dig, for det sidste har intet at gøre med kærlighed, men har noget at gøre med at ville beskytte sig selv for enhver pris, også selvom prisen er din forstand og mentale sundhed.
Pas på dig selv.
Kærlig hilsen,
Christina
Hvor hører man under, når man kommer med små ligegyldige løgne og stadig er kærlig under konfrontationen? Men holder fast i løgnen….
Kære Bibi.
Jeg er usikker på, hvad du mener med hvor man hører under? Hvis du er udsat for at blive løjet lige op i ansigtet, hvadenten det bliver gjort “kærligt” eller i fornærmet vrede, er resultatet det samme: Du bliver løjet for. Nogengange kan det “kærlige” være en måde at pacificere dig på, så du ikke går videre efter sandheden. Hvad det end handler om, er det dig, der skal mærke efter, om det er acceptabelt at blive løjet overfor eller ej.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsen,
Christina Copty