Jeg var tidligere projektleder for et fantastisk projekt for sårbare børn og unge, der hed SamtalegrupperFRB og KBH, hvor jeg mødte nogle skønne børn, der alle havde sår og ar på sjælen fordi deres nære relationer på den ene eller den anden måde ikke rummede og støttede børnene på en hensigtsmæssig måde. Mange af de børn var desværre også skilsmissebørn, og der tegnede sig efterhånden et billede af, hvordan verden ser ud for mange af disse små mennesker, der går rundt med tanker og følelser, deres forældre ikke ved noget om.
Vi iværksatte derfor samtalegrupper for skilsmissebørn, hvor vi lavede fælles aktiviteter og talte om de svære ting, der fyldte i deres liv. Brevet herunder er forfattet ud fra nogle af de punkter, børnene oftest nævnte i forbindelse med at være blevet skilsmissebarn. Jeg håber at I vil læse det med kærlige øjne og ansvarlighed i stedet for selvbebrejdelse og skyld. Det er ment som en øjenåbner for i dag, ikke et piskeslag over dagen i går.
Kære far og mor.
Jeg synes det er rigtig svært at I er blevet skilt og at jeg nu skal til at være sammen med jer på skift i stedet for at vi alle sammen kan være sammen hele tiden. Men det vænner jeg mig måske til når der er gået noget tid.
Lige nu er det sværeste nok, at I er så kede af det og nogle gange flipper ud over de mindste ting, fordi I er i dårligt humør. Jeg ved ikke altid hvad jeg skal sige til jer for at gøre det bedre og nogle gange føles det også som om I hellere vil være i fred end at være sammen med mig. Det kan godt føles ensomt.
Jeg har snakket med nogle af de andre fra klassen, hvor deres forældre også er skilt og de har det på samme måde, så vi besluttede os for at lave en liste til jer med ting vi gerne vil have I skal vide:
Jeg vil have ret til at elske jer begge to
Jeg vil ikke høre den ene af jer tale grimt om den anden – lige meget hvor ked af det eller vred du er på den anden. Det er JERES problem, ikke mit.
Jeg vil have lov til at synes det er svært at skifte hjem og vil hellere støttes end høre for, at det også er noget underligt noget ovre hos den anden.
Jeg vil have lov til at have mine ting med frem og tilbage. Det er MINE ting, ikke jeres.
Jeg vil ikke sendes i skole med en skifte-taske når det er skiftedag. I må sørge for at mine ting bliver bragt frem og tilbage udenom mig.
Jeg vil have lov til at være ked af, at I er blevet skilt og jeg vil gerne have at I også trøster mig og forstår at det er svært for mig, så det ikke kun handler om jer.
Jeg vil gerne have at I finder ud af at tale pænt til hinanden når jeg hører på det.
Jeg vil gerne have at I begge to er med til arrangementer, der har med mig at gøre.
Jeg vil ikke møde jeres nye kærester før I er seriøse med dem, for jeg kan også blive glad for de nye og synes det er svært, hvis I så bare slår op igen.
Jeg har ret til at føle mig tryg, og det er dit er dit job at hjælpe mig med det.
Og så vil jeg gerne have at du ved, at bare fordi skilsmissen kommer til at ligge i din fortid og du måske bliver forelsket og gifter dig igen, så findes den hele tiden i mit liv, fordi jeg lever jeres skilsmisse hver dag med skiftedage og savn efter den, der ikke er der.
Kære mor og far, jeg håber at I læser det her og forstår at det ikke er for at såre jer, jeg skriver det til jer, men fordi jeg gerne vil have at I også ser, hvordan det ser ud fra min side og hjælper mig, når jeg har det svært.
Kærlig hilsen, jeres barn.
(Billedet er hentet her: http://www.freedigitalphotos.net/images/agree-terms.php?id=10075982 )
