Jeg hører oftere og oftere i min praksis at kvinder giver mere i relationer, end de får. Det sker ikke, fordi de ikke ved bedre, men fordi de håber. De håber, at hvis de giver varme, er rummelige og generøse med deres krop og kærlighed, så vil han, hvem han nu er, med tiden gengælde følelserne og investeringen. At han vil opdage, at de er værd at vælge og at elske.
Men desværre er sandheden, at mange kvinder i dag investerer følelsesmæssigt, fysisk og mentalt i relationer, længe før manden overhovedet har vist, om han har noget reelt at tilbyde.
Begær og lyst er ikke det samme som kærlighed
At en mand begærer en kvinde, betyder ikke, at han ønsker et sundt og ligebyrdigt forhold. Det betyder blot, at han vil have noget, som kan tilfredsstille ham, ofte sex og beundring. Begær er intenst og forførende, og kan også føles livsbekræftende, fordi det giver et ordentligt skud dopamin hos begge parter, men rusen er flygtig, fordi det ikke er funderet i et aktivt gensidigt tilvalg af hinanden som kærlighedspartnere, men i en neurokemisk eksplosion, som man kan blive afhængig af, men som intet har at gøre med kærlighed.
Begær og lyst kan for nogle mennesker være så afhængighedsskabende, at de, akkurat ligesom misbrugere af andre substanser, er villige til at gå meget langt for at få deres fix. De kan love bombe og future fake, og de kan virke kærlige og investerede, men afsløringen ligger i, at hvis ikke de får deres fix, så bliver de frustrerede og vrede, for de er ikke ægte i relationen, de er der for at bruge den anden til at få stillet deres “kløe” (akkurat som en alkoholiker, der ikke kan få fat i alkohol, en junkie, der ikke kan få sit fix, eller en ludoman, der ikke kan optage et lån.)
Kærlighed derimod, kræver nærvær, ansvar og handling. Den kræver, at nogen vælger os, ikke bare for et øjebliks tilfredsstillelse, men at de vælger os som “deres menneske”, altså som den, de har brug for i deres liv, den, de ikke kan vente med at fortælle om deres dag. Den, de længes efter, når de er langt væk. Den, de glæder sig til at se, og den, de ønsker at gøre glad og som får dem til at ville være et bedre menneske.
Desværre kommer mange kvinder til at tolke mænds begær, lyst og intensitet som et løfte eller som en slags tegn på, at de er interesserede i et forhold på sigt, og i stedet for at tage den tid, der skal til for at finde ud af, om der er grundlag for mere, møder kvinderne dem med håb og åbenhed, fordi det netop for dem betyder noget dybere og mere lovende. På en måde kan man sige, at kvinderne også er afhængige, men af drømmen om kærlighed, uden dog helt at vide, hvad det er, og hvordan det skal føles.
Hvis en mand ikke viser, at han kan og vil være til stede på flere planer og være følelsesmæssigt, praktisk og mentalt tilgængelig, risikerer kvinden at give sig hen til noget, der ikke vokser, men som bare kører rundt i den samme intetsigende cyklus, hvor han får sine fix og hun forbliver uopfyldt og på sigt spilder sin tid, for som mange kloge mennesker skriver på de sociale medier, så kan man ikke finde kærligheden, så længe man spilder tiden på det, der ikke er kærlighed.
Når vi giver for meget for tidligt
Mange kvinder fortæller mig også, at de føler sig brugt. Og det har de helt ret i at føle, for det er de blevet – men pilen peger begge veje, for på den ene hånd har Mr. Charming brugt dem til at få sit fix, og på den anden, har de ladet sig bruge i håbet om at han ville ændre sig og blive Mr. Right.
At give sig selv til en anden i håbet om, at det får ham til at vælge hende, har ofte rødder i en gammel længsel efter at blive elsket, set og valgt. Man tror og håber, at man kan “vinde” kærligheden ved at være ekstra forstående, tilgivende, forførende, villig eller tilgængelig, for der var engang, hvor den lille pige skulle være sød og forstående, opføre sig ordentligt og ikke sætte grænser eller have behov, når deres primære omsorgspersoner ville have noget af dem.
Men kærlighed kan ikke bygges på et gammelt barnehåb om, at hvis bare man giver det, den “voksne” vil have, så bliver alting godt. Den kan nemlig ikke trives i et miljø, hvor den ene bliver brugt og den anden misbruger. Den skal mærkes, gengældes og spejles af begge på et ligebyrdigt fundament.
Når man giver uden at få noget af substans tilbage, sender man et tydeligt signal: Du behøver ikke gøre dig umage for mig. Jeg kan godt nøjes med det, du giver.
Det kan godt være at kvinden siger, at hun vil have et forhold, og at hun vil behandles ordentligt, men så længe hendes handlinger viser, at det ikke er sandt, og at hun faktisk giver alt det, han skal bruge, uden at han skal gøre noget som helst andet end at være charmerende, så vil han bruge det.
Og det går selvfølgelig galt. For derfra behøver den slags mand (ham, der misbruger kvinder), ikke gøre sig umage. Den slags mænd bruger kvinder til at få dækket deres behov, fordi det er blevet så nemt. De behøver ikke investere, når de mærker, at kvinden er villig til at give dem det, de vil have: Alle fordelene ved et forhold, men uden at investere i et forhold.
Han skal have noget at tilbyde
Kærlighed skal aldrig være en belønning for en mands egen-interesse. Kærlighed er en gensidig udveksling, og når jeg taler om, at en mand “skal have noget at tilbyde”, handler det ikke om materielle ting eller ligegyldig status. Det handler om, at han skal kunne tilbyde sig selv: Sin integritet, sin følelsesmæssige modenhed og åbenhed, sin evne til at tage ansvar og vise respekt. Han skal vise, at han er seriøs, og ikke bare er en forvokset teenager, der er styret af sine hormoner.
Vi skal turde vente, også selvom det betyder at han går
At forvente, at en mand investerer lige så meget i os som vi gør i ham, før vi giver os hen, er ikke manipulation. Det er modenhed.
Det betyder ikke, at vi skal være kolde eller beregnende, men at vi lige tager et skridt tilbage og ser, om han faktisk ønsker at lære os at kende, og ikke bare eje vores opmærksomhed, krop og beundring, fordi han synes vi er lækre eller uimodståelige. Det er ikke kærlighed, og man er ikke “heldig”, når sådan en mand lander sit blik på én. Tværtimod kan man være sikker på, at han lige så vel kan lande det blik på tusinde andre også. Begær har mange landingspladser, hvorimod kærlighed kun har få.
Når vi tør vente, viser vi også os selv respekt, omsorg og kærlighed. Vi tager os selv og vores tid alvorligt, og vi viser, at vi er værd at gøre sig umage for. Hvis en mand går, fordi han ikke vil vente, så viser han, hvad han var der for, og at han netop ikke havde noget at tilbyde, men kun var der for at tage.
Kvinder må godt vælge til og fra
Nogle gange glemmer vi kvinder, at vi også har magt. Magten til at vælge hvem der får adgang til vores energi, vores krop og vores kærlighed. Når du mærker dit eget værd, bliver det tydeligt, hvem der faktisk ønsker at møde dig og lære dig at kende fordi du er dig. Og ja, nogle gange fører det ikke til noget, fordi man ikke er kompatibel, og at erkende det, er ikke en invitation til at klippe en hæl og hakke en tå for at blive til den, som den anden vil have. Tværtimod. Vi skal gerne bevare alle vores lemmer, inklusiv hæle og tæer, hvis vi vil trives i en relation.
Det er derfor ikke koldt at sætte grænser. Det er kærligt. Også over for den anden. Når vi stiller krav, hjælper vi de gode mænd med at finde os, og vi hjælper også dem, der kun er ude på at udnytte os med at finde vej ud ad døren igen.
Når først du erkender, hvad du selv er værd, vil du ikke længere nøjes med at blive begæret, men du vil i stedet forholde dig til, hvad manden har at tilbyde. Kommer han tomhændet med en masse ligegyldige ord for at få sit fix, eller kommer han med noget stabilt og ægte?
Hvis du vil lære mere om, hvordan du gør op med gamle mønstre, passer på dig selv og træffer sunde partnervalg, kan du læse min bog Kærlighedsklar; fra længsel til livslang kærlighed, som du kan købe lige her.
Nå ja, og så er der selvfølgelig altid det kor af folk, der vil sige, at kvinder i dag også bruger mænd, både som kritik og som et tegn på ligestilling – og til jer vil jeg bare sige: denne artikel er ikke relevant for jer 😉
