Julen er for mange en stribe længe ventede helligdage, der varsler nærvær, nærhed og kærlige stunder i parforholdet.
Men for folk, der lever i svære parforhold, er julen vanskelig at komme igennem. Både fordi det er en tid, hvor konflikterne hober sig op, og fordi man føler sig utrolig ensom med en partner, der nedgør alt det, man forsøger at gøre, for at skabe en hyggelig julestemning.
Situationer der typisk opstår i de svære forhold, handler om at den ene part føler at han eller hun mister kontrollen og magten i forholdet, fordi julen netop er “større” end forholdet, og ofte indebærer familietraditioner, vaner og kulturelle forventninger. Man kan altså ikke tryne sin partner til at makke ret på samme måde som man kan i hverdagen, hvor man på mere subtile måder kan rette partneren ind igennem for eksempel fornærmethed eller surhed.
Og partneren forsøger på den anden side at benytte “hjerternes fest” til at bløde relationen op til den kontrollerende partner, og går måske i krig med at pynte op og lave traditionelle juleting, der kan skabe en hyggelig stemning, så det måske i år kan blive hyggeligere end sidste år.
Men alle tiltag bliver modarbejdet og nedgjort med bemærkninger om at julen er noget fis og at det er barnligt at gå op i den. Altså bemærkninger, der krænker partneren og kun har til formål at ødelægge glæden.
Og hvorfor vil man det, når det istedet kunne være så hyggeligt og den anden part kun forsøger at gøre det rart for begge to? Jo, det handler i bund og grund ikke om at den kritiserende og krænkende part ikke bryder sig om julen, men derimod om at den anden netop godt kan lide julen.
Meldingen er derfor klar:
Hvis du gør noget, du kan lide og jeg bakker det op og støtter dig, og er med til at skabe den stemning du gerne vil have, så har du taget magten i forholdet. Jeg har brug for at du tror, at du aldrig kan gøre noget godt nok selv, for hvis du en dag tror du kan gøre mig tilfreds og derved blive mere “selvstændig,” mister jeg magten over dig
Når partneren bliver opstemt, fokuseret og glad, truer det status quo og den ulige magtfordeling. Krænkeren føler sig i virkeligheden usikker, fordi vedkommende ikke kender til at være i et ligebyrdigt forhold, hvor man støtter og bakker hinanden op.
Istedet opleves det som et kontroltab, og dermed også en frygt for at miste følelsen af at være vigtig for en anden. Ikke fordi man som partner er uundværlig, men fordi en krænker er dybt afhængig af et andet menneske, det kan bruge, for ikke at komme i kontakt med sin indre tomhed og følelsen af at være ligegyldig. Så længe der er en partner, hvis verdenscentrum er krænkeren, kan krænkerens egne svære følelser holdes på afstand. Men det kræver jo selvfølgelig at partneren makker ret og trykker sig op ad krænkerens ben som en hund, der bliver slået, hvis den viger fra sin ejers side.
Der er selvfølgelig – og heldigvis – nuancer og grader af svære forhold, men fælles for alle i disse forhold er, at julen ikke er en kærkommen tid, men istedet en tid fyldt med nervøsitet og ængstelse over, hvordan julen mon bliver i år…
Kærlig hilsen,
