Hvor mange gange har du hørt det? Hvor mange gange har dine venner eller din familie fortalt dig, at det er din egen skyld at du er alene, fordi du er for kræsen?
Jeg ved ikke med dig, men jeg tror ikke at det for de fleste handler om at være kræsen. Der er naturligvis nogle mennesker, som for eksempel dem, der er med i “For Lækker til Love”, der går ud i verden med en tjekliste, hvor dem de møder bliver dissekeret i småstumper som bryststørrelse, skostørrelse, bule i buksen, hårfarve, hudfarve, indtægt og jobs, hvor de selvfølgelig vil kunne finde “fejl” ved alle dem de møder, fordi ingen af os er perfekte. Men hvis vi ser bort fra det segment, mener jeg at det for de fleste ikke handler om at være kræsen, men om, at det er svært at forelske sig, når man når forbi teenage årene og man efterhånden ved, at det ikke er nok, at man selv har et crush på klassens flotte pige, hvis hun ikke er en døjt interesseret i én. Vi vil gerne mødes i vores forelskelse, og mærke at det vokser for os begge i samme takt, ellers ligner det mere besættelse og projektioner.
Det paradoksale er, at de mennesker der ofte siger at man er for kræsen, selv sidder i lange parforhold, hvor de ikke selv bliver forelskede i andre i øst og vest, bare fordi de IKKE er kræsne – de har jo fundet deres eneste ene og skal ikke stå derude som voksen og finde den nye partner blandt et virvar af folk, hvor man ikke altid kan gennemskue om de er single eller gift, og dét i sig selv skaber nogle andre spilleregler end da man var teenager og man godt kunne vente et par måneder eller fem på, at drømmefyren blev ledig.
Andre store grunde til at det kan være svært at finde en partner som voksen, er for eksempel kemi, “møde-muligheder” og tid. Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget aktivt for at møde nogen, men det betyder at der ofte skal en meget mere målrettet søgning i gang, for ellers går dagene med alle de voksen-gøremål, som livet passerer med i de midterste år af livet. Nogle vælger internet-dating og andre vælger single-klubber, men for dem, hvor de muligheder ikke føles naturlige, bliver valgmulighederne markant mindre, fordi mange lever alene uden et stort netværk med blind dates og middage med en blanding af single venner, der ikke kender hinanden.
Så det er altså ikke altid ensbetydende med at man er kræsen, når man er single på femte år, men blot at man kan mærke, at det giver mere mening at møde og vælge på den “gammeldags” måde, hvor man lader kemien, blikket, duften, bevægelsen, kontakten, øjnene og så videre være det, der gør udslaget for om hjertet banker lidt ekstra eller ej. Så næste gang nogen siger til dig, at du er kræsen – så spørg dem om de ville forelske sig i hvem-som-helst, hvis de to endte som de eneste to mennesker på en øde ø – Det kan være det sætter tingene lidt i perspektiv… måske!
Med ønsket om en fortryllet uge,
Christina Copty