Så er du vist ikke alene. Facebook gik i stå i en times tid og det lød som om trafikken også stilnede af imellem otte og ni her til aften. Og hvorfor? For at finde ud af, hvem morderen var i Danmarks måske største Who-Dunnit krimi-serie til dato.
Hvad er det så ved denne afsløring, der er så spændende? Hvorfor synes vi det giver et kick at følge Sarah Lunds jagt på en fiktive morder i en fiktiv serie? Og hvorfor mærker vi en lille lettelse eller udbryder et “aj, mand” når det er overstået?
Det skyldes at vi har evnen til at leve os ind i det, vi ser, og for en stund glemmer vi alt om vores egen verden. Vi kan fordybe os i krimiserier, i aktionheltenes voldsomme kamp sekunder fra døden og i kærlighedshistoriens dramatiske følelser.
Det er en fantastisk evne vi har, for det betyder også, at vi kan leve os ind i hinandens verdener og faktisk støtte og være der for hinanden når det brænder på, men det er ikke altid, det falder os naturligt, når det drejer sig om venner eller partnere, for der kan komme grus i maskineriet, så vi ikke kan leve os ind i hinandens verden, og konsekvensen kan være, at vi ikke rigtigt føler at vi har en ægte forbindelse til hinanden mere.
Du behøver dog ikke fortvivle hvis du er en af dem, der synes det er svært at forstå din ven(inde), for det handler nogle gange om at få “pudset linsen” og huske på disse 3 ting næste gang du får muligheden for en dybere snak:
1: Du har et Filter. Du er den, du er i dag, fordi du har den baggrund du har – og du er den eneste på denne jord der nogensinde, og jeg mener nogensinde, vil tænke, se, høre, forstå og være lige præcis som dig – og det samme gælder alle andre mennesker du nogensinde har mødt og nogensinde kommer til at møde. Når du ved, at din måde at se og forstå på, bare er en blandt milliarder, bliver det nemmere at sætte dig selv og dine (for)domme og vurderinger på lavt blus og bare lytte til den, du taler med.
2: Alle begår fejl. Ofte er det svært for folk at høre en ven fortælle en historie, hvor han har begået en fejl, der i dine øjne skriger til himlen uden at have lyst til at irettesætte eller på anden måde komme med kommentarer, der på den ene eller den anden måde sætter en slags vurdering på handlingen. Det er en hundrede procent sikker metode til to ting: enten at få den anden til at tie stille og ikke åbne sig for dig, eller få vedkommende til at blive enormt såret eller vred på dig. Husk derfor på, at du også har begået nogle fejl, som du ikke er stolt af, men du kom igennem det. Det gør din ven også, især med forståelse og rummelighed fra en god ven, der kan finde ud af at sige “Pyt, vi begår alle fejl.”
3: Tale er Sølv, Tavshed er Guld. Ofte er dialoger i virkeligheden to menneskers monologer forklædt som dialog. De hører ikke hinanden og gør sig ikke umage for at forstå og dobbelttjekke om de har forstået budskabet rigtigt, fordi de har for travlt med at “monologisere” som Farmor Helena siger i “Fanny og Alexander”. De har et arsenal af argumenter, modargumenter og holdninger, som de åbenbart synes er så vigtige at de skal afleveres for enhver pris. Og der er en pris, nemlig kontakten og omsorgen og det dybere venskab. Derfor, husk at hold pause når du har talt, og lyt til hvad din samtalepartner har at sige. Prøv at stille nysgerrige og interesserede spørgsmål og se, hvad der så sker.
Jeg ønsker dig en skøn uge med masser af indlevelse og gode stunder,
Kærlig hilsen
Christina Copty
