Bliver du også ind imellem grebet af en irriterende sortsyn, der ikke gør dig noget som helst godt? Hvor verden virker som om den er i mod dig og alt hvad du gør, hvor ligegyldigt hvor du ser hen, er det bare sure fjæs og modgang, der møder dig?
Så er du nok meget normal.
De fleste af os kender til de dage, hvor det bare er r.. og nøgler, og det er måske til at holde ud, når man ved, at det bare lige er i dag, man bliver ved med at slå sin tå mod sofabordsbenet. Mindre udholdeligt er det, hvis det er en tendens, eller grundtone i livet.
Sådan var det for mig i mange år inden jeg fandt ud af, at jeg ikke var offer for verden og at verden ikke var ude på at få mig ned med nakken. Selvfølgelig vidste jeg godt, at det ikke handlede om at den havde set sig ond på mig, men det føltes bare som om alt jeg rørte ved ikke rigtigt lykkedes, og vi taler ikke om skrøbelige korthuse, men om ægteskab, flytninger, andre parforhold og relationer, mål, drømme og forventninger som ikke endte dér, hvor jeg gerne ville have dem til at ende. I stedet endte de fleste i det førnævnte r.. og nøgler.
Jeg skal ikke sige mig fri for at det stadig er sådan ind imellem, men jeg har fået øje på noget, som faktisk gør en forskel: Min egen indstilling til det, der sker for mig. Det skal dog ikke forstås på den måde, at jeg tror på, at vi tiltrækker alt det, der sker for os, for den tankegang har jeg svært ved at forene med børn, der bliver misbrugt eller dyr og mennesker, der bliver slået ihjel. Men jeg tror på, at jeg med min indstilling kan fokusere på forskellige ting, der sker i mit liv.
Jeg har et lille, meget sigende eksempel fra i sommer, hvor jeg var på hotel i Jeriko. Jeg var i et træls humør, halvgnaven og slet ikke i humør til at ligge ved en pool i halvtreds graders varme, men var alligevel taget med for at glæde mit barn og min mor. Der var en anden stor-familie forsamling ved poolen, der bare fyldte på den der “arrgh, flyt jer nu bare lige lidt, så der er plads til andre end jer” måde, i hvert fald for mig lige i den situation. Jeg fik set mig sur på den her meget irriterende familie, der gik omkring og var højlydte og plaskende og hensynsløse, og selvfølgelig endte jeg i elevatoren med nogle af dem, da jeg skulle op og skifte tøj senere på dagen. En af de her (møgirriterende) mennesker, var en lille dreng på 6-7 år, som havde en bold med, som han åbenbart mente han havde ret til at kaste rundt i den elevator, så jeg fik den i hovedet to gange. Hans to ældre søskende grinte bare højt og uforskammet. Jeg havde lyst til at skrige dem ud af elevatoren og fik sagt noget med, at det kunne være, de skulle finde sig en legeplads til den uregerlige unge. Næste dag havde den kommentar så spredt sig til resten af deres familie, som nu virkeligt gav den gas på alle mulige provokorende og anstødelige måder: Vi blev nu plasket bevidst til, også mit barn og min mor, de kom med sårende kommentarer om mig, hver gang jeg gik forbi (som i “se lige hende der, hun er da bare for klam” osv.) så vi var helt nede i de værste lag af menneskers behandling af andre, og som om det ikke var nok: da jeg skulle ud af poolen, fik jeg placeret hånden forkert, så jeg slog en flig af en knogle indeni min hånd. Til sidst havde jeg bare fået nok, og eftersom det ikke hjalp at tale med deres forældre (som også selv opførte sig som om hotellet var deres), besluttede jeg mig for, at jeg ikke længere ville være der og forpeste resten af min og min families dag.
Det er vel bedst at flytte sig fra slagene, når de bliver ved med at komme.
Det var en virkelig ubehagelig oplevelse fra nogle meget ubehøvlede mennesker, men jeg måtte også indse, at min egen indstilling havde været ubehøvlet og dårlig, da jeg kommenterede på drengens opførsel i elevatoren og jeg dermed pådrog mig deres negative fokus. Jeg kunne have påtalt hans opførsel på en bedre og mere konstruktiv måde, men her var jeg, med mit dårlige humør og de passede perfekt ind i det, og derfor bekræftede de egentlig bare, at det var en dårlig idé at tage på hotel lige den dag.
Det er ikke altid til at styre, hvordan vi har det. For nogle af os er hormonerne ansvarlige for en stor del af vores humør og kan dermed komme til at tegne billedet for os, men hvis vi ved, at det hænger sådan sammen, kan vi mindske det ved at fokusere på noget andet end det, der bekræfter vores forudanelse. Det kan vi blandt andet gøre ved at fokusere på at finde mindst fem ting, der i løbet af dagen giver en snert af glæde: at se solen efter en regnvejrsdag, at se en farve, du godt kan lide, at ringe til en ven, der gør dig glad eller spise en appelsin, der dufter perfekt. Når vi starter dagen med ønsket om at fokusere på det, der gør os glade, selvom vi vågner i et rædsomt humør efter en nat fyldt med drømme om ham, vi savner, eller mareridt om flyet, der styrtede, så ser vi noget andet end det, der bekræfter det dårlige humør, og det i sig selv kan lette humøret og i visse tilfælde helt vende det.
Hvis det ikke er nok til at vende dit humør, så kan du gi’ det videre, som i Pay it Forward – du kan vælge selv, helt aktivt, at gøre noget godt for andre, for det i sig selv giver en følelse af tilfredsstillelse og glæde, og det er da ikke så svært, vel? Og for at jeg også selv viser mit engagement i at gi’ det videre, giver jeg 30 gratis sessioner ud til jer, der er tilmeldt mit nyhedsbrev, som I kan give til en ven(inde) i nød. Så hvis du endnu ikke er tilmeldt nyhedsbrevet, er idag en rigtig god dag at gøre det, for hvis du tilmelder dig selv inden på mandag (d. 12 november 2012) vil du modtage nyhedsbrevet, hvor du kan blive blandt dem, der får en gratis session at give videre til én du gerne vil hjælpe.
Se dét er da lige til at blive i højt humør af.
God dag til dig,
Christina Copty
