Online terapigruppe start 18 januar 2022

Online terapigruppe med opstart d. 18 januar 2022

Nu kan du være med i min nye online terapigruppe ligegyldigt hvor du bor i verden. Vi arbejder med narcissisme og de skader, man kan pådrage sig, og hvordan man kan træffe bedre og sundere kærlighedsvalg fremover. En fordel ved at deltage i gruppeterapi er blandt andet at man hører andres historier, og derved får afmonteret en del skyld og skam over sin egen. Derudover er det vigtigt at få vidner på sin egen historie, fordi det fjerner følelser af ensomhed og forkerthed.

Terapigruppen tager udgangspunkt i bogen ‘Den Svære Kærlighed; Om Narcissisme og Parforhold’, og det er påkrævet, at man har bogen, fordi vi arbejder med specifikke kapitler og områder af bogen fra gang til gang. Det vil derfor også være en fordel at have bogen som fysisk papirbog, så du kan skrive og tage notater, og finde de sider, vi skal læse fra gang til gang.

Gruppen samles på zoom 7 tirsdage, og man binder sig for alle 7 gange. Datoerne er: 18/1, 25/1, 1/2, 8/2, 22/2, 1/3, 8/3-2022. Alle dage mødes vi fra kl 19 til 21.

For at øge trygheden for alle deltagere, skal man have sit kamera tændt under sessionerne, og være synlig for de andre. Gruppen er åben for alle køn og kønsidentiteter.

Vi mødes hver gang i 2 timer inklusiv en kort pause.

Alle deltagere vil desuden blive inviteret i en lukket Facebook gruppe, hvor man kan skrive sammen og tale videre om det, vi har arbejdet med i sessionerne, og hvor opgaverne til næste gang også lægges op.

Gruppen oprettes ved 8 deltagere, og der kan max være 10 deltagere.

Pris for deltagelse er kr. 2.800, der betales, når du tilmelder dig.

Hvis du er interesseret, kan du booke og betale for din plads lige nu. Hvis holdet ikke oprettes pga. for få tilmeldte, får du naturligvis dine penge retur. når du har betalt, vil du indenfor kort tid modtage en invitation til Facebook gruppen.

Du tilmelder dig lige her: