Når Fundamentet Rystes

I går blev mange af os rystede over nyheden om skyderiet i Field’s, og de fleste nyhedsstationer brugte resten af aftenen på at sende derfra, samtidig med at nyheden hastigt spredte sig på de sociale medier.

Det er ikke skamfuldt at være blevet dybt rystet og påvirket, eller at have svært ved at håndtere det – også selvom man måske sidder i Nordjylland, og kun har set det på TV. Vi er alle forskellige, og det er okay.

Når vi udsættes for livsfarlige situationer, rystes vores livsfundament, og det kan være svært at få det til at holde op med at ryste efterfølgende.

I min optik er det derfor vigtigt, at man ikke “sylter” oplevelsen, og håber at de svære følelser går væk af sig selv med tiden. Min erfaring er, at det er bedst at få det bearbejdet så hurtigt som muligt, så det ikke sætter sig fast som en slags uløselig gordisk knude, og at man gør det, der skal til for at man kan lægge det bag sig på en måde, hvor man ikke forstyrres unødigt af det fremover.

De følgende 6 råd er både til ofre, pårørende og andre, der er påvirkede af gårsdagens skyderi.

Hvad kan du gøre?

1: Brug tilbuddene om hjælp

For det første er det vigtigt at bruge de tilbud, der er om hjælp. Også selvom du ikke selv synes, at du burde have det svært. Eller burde bruge en krisehjælpers tid, fordi du mener, at der sikkert er nogen, der har mere brug for det end dig. Eller fordi du “kun” er pårørende.

Voldsomme oplevelser rammer nemlig os alle på forskellige måder, og det er ikke forkert eller svagt at være blevet rystet i sin grundvold (som i sin essens er det et traume er – følelsen af, at man ikke kan regne med sin sikkerhed).

Derfor: Tag fat i offerrådgivningen på offerraadgivning.dk og tal med nogen der. Du kan også tage ud på Løjtegårdsvej 64 i Kastrup, hvor Røde Kors tilbyder krisehjælp til dig, der var i Field’s igår.

2: Tag hånd om din krop

Sørg for at du tager hånd om din krop. For mange kan det at skulle mærke sin krop efter sådan en oplevelse føles farligt. Det er det ikke. Vores kroppe er lynende intelligente og søger altid i retning af at oprette en slags balance. Men hvis vi ikke får rystet det voldsomme ud af kroppen, så er kroppen nødt til at indkapsle og lagre det, og så kan det sætte sig som kronisk smerte, søvnløshed eller mareridt – for kroppen bliver ved med at arbejde med det, selvom du gør modstand.

Så: Sørg for at bevæge dig, også selvom det føles som om du får lyst til at græde (hvis du mærker det, så græd! Det er en voldsom oplevelse og det er naturligt at være blevet meget bange). Sørg også for at hvile dig, hvis det er det, din krop beder om. Lyt til det, og gør det, den beder om.

Sørg også for at spise ordentlig mad med næring. Din krop arbejder på højtryk lige nu for at genskabe balance, og den har brug for din hjælp.

3: Overvåg dit medie-indtag

Hold øje med, om du har fået nok information, eller om du har brug for mere. Der er mange, der siger, at man skal lade være med at indhente oplysninger eller læse/se ting på de sociale medier. Og det giver mening, hvis man kan mærke, at man begynder at ryge ind i en spiral af tunnelsyn.

Det er man, hvis man leder efter alle små informationer alle vegne, og hele tiden refresher sine sociale medier for at se, om der er kommet nye opslag eller informationer om hændelsen/gerningsmand/ofre. De fleste vil kunne mærke, når det ikke er godt, for kroppen føles rystende, ikke nødvendigvis synligt, men det føles råt og som et sår, man bliver ved med at pille i.

Men – og det her er faktisk lige så vigtigt – så kan det også være nødvendigt at indsamle stykker af historien for at skabe et sammenhængende narrativ.

En af de ting, der gør en hændelse som den igår så voldsom er, at man har svært ved at forstå den. Hvorfor gjorde han det? Hvad ville han? Hvem gik han efter? Og når medierne, de sociale og de etablerede, fokuserer på at komme først med “Breaking News” som er brødkrummer, så bliver der ved med at være huller og spørgsmål, man har brug for svar på.

Alle har brug for en begyndelse, en midte og en slutning på de historier i vores liv, der ryster os, for så kan vi med forstanden skabe en slags forståelse for, hvorfor det skete, hvilket selvfølgelig giver muligheden for at arbejde med, hvordan man kan forhindre det fremadrettet. Derudover giver en samlet historie også erkendelsen af at situationen er overstået. Den er fortid.

4: Find hjælperne i historien

Et råd, der blev delt massivt efter Boston Marathon tragedien var at kigge efter alle hjælperne. Det samme gælder for igår. Når du stykker historien sammen, så husk, at det, den bestod mest af, var mennesker, der hjalp hinanden. Måske var du en af dem, der hjalp. Måske så du nogen, der hjalp. Husk også at politiet mødte talstærkt op, og pågreb gerningsmanden efter få minutter, og har gjort og gør et formidabelt stykke arbejde.

Dét er en vigtig del af fortællingen. Når alt omkring os ligner kaos, er der altid folk, der hjælper.

5: Erkend at livet er uforudsigeligt, men at det grundlæggende søger balance

I samme tråd som ovenstående, så kan det være brugbart at få et helikopterperspektiv på livet, og se, at selvom det er uforudsigeligt, så søger det oftest mod harmoni og balance, for ellers ville alt være totalt kaos hele tiden. Og det er det ikke. Det er kun kaotisk i glimt, og selv midt i kaos, vil der være noget, der peger i retning af harmoni.

6: Brug dine rutiner og lav noget med dine venner/familie

Når vi har været udsat for voldsomme oplevelser, kan det være nærliggende at ville putte sig under dynen og ikke komme frem igen, fordi man føler sig utryg og bange.

Her kan vores dagligdag gøre underværker, for den kan flytte vores tanker fra en situation over i noget vi nærmest kan med lukkede øjne. Vi har styr på vores dagligdag. Vi kan navigere i den. Vi ved for det meste, hvad der sker. Og det er en god ting lige nu. Så brug din dagligdag og dit netværk.

Et par ord her til sidst

Det kan godt være, at du ikke har en reaktion lige nu. For nogen kan der gå dage, uger, ja, endda måneder, før der kommer en reaktion. Reaktionen behøver heller ikke at være tydeligt forbundet med skyderiet i går, men hvis du om noget tid begynder at opleve, at du bliver mere irritabel og får en kortere lunte, sover dårligere eller har svært ved at være i din hverdag, så kan det være tegn på, at du har en reaktion – og så er det vigtigt at søge hjælp.

Husk: Der er ikke nogen forfaldsdato på traumereaktioner. Og der er altid hjælp at hente.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv din kommentar lige her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.