Hvad er dit kærlighedsmønster?

heart jigsaw puzzle by digitalartTrækker du dig, når nogen kommer for tæt på?

Er du altid den, der “jagter” en partner?

Bliver du hurtigt forelsket, selvom du ikke kender vedkommende?

Eller har du svært ved at være tryg i parforhold, selvom du virkelig gerne vil være i et?

Så har du et fastlagt kærlighedsmønster.

Heldigvis er det ikke sådan, at kærlighedsmønstre er sat i sten, men de kan være kime til stor frustration og sorg, hvis ikke vi ved, hvad vi har med at gøre, og hvordan vi kan ændre dem.

Når vi er involveret i parforhold, der er destruktive og utrygge, som for eksempel parforhold, hvor den ene har narcissistiske træk, har den anden træk, der komplimenterer narcissistens.

Der, hvor narcissisten for eksempel har brug for en partner, der kan forsyne ham med et spejl, der viser ham, hvor fejlfri han er, får partneren dækket sit behov for at føle sig værdifuld ved at være dette spejl. Når hun føler, at hun kan give ham noget, han har brug for, føler hun sig vigtig.

I forhold, hvor der er masser af drama og ingen følelsesmæssig nærhed (drama er ikke følelsesmæssig nærhed – drama er larm, der holder de to parter på afstand), er begge parter bange for nærheden, selvom de samtidig længes inderligt efter at opleve den.

De forskellige måder at være sammen, eller ikke sammen på, er ikke tilfældige. De er tværtimod dybe mønstre, der er grundlagt og forankrede tidligt i vores liv. Det er ikke sikkert at vi selv kan finde sammenhængen mellem vores barndom og vores voksenliv, eller sammenhængen mellem vores forskellige parforhold, og det kan være med til at efterlade os med følelsen af håbløshed; hvis ikke vi ved, hvad det er vi gør, og hvorfra det kommer, er det meget svært at skabe den form for forandring, vi længes efter, og i tilfælde af psykisk voldelige forhold, har hårdt brug for.

De fire tilknytningsstile

Der er primært fire måder vi knytter os til andre på. Sikker, Undvigende, Ambivalent og Desorganiseret.

I en sikker tilknytning, føler vi, at vi kan være dem vi er uden frygt for at blive gjort forkert. Der er en basal tryghed i forholdet, hvor der er plads til at være adskilte på en måde, hvor man ikke er bange for at miste, fordi begge parter er loyale, uselviske og fokuserede på at tage ansvar for parforholdet. Kærligheden har altså de optimale vækstbetingelser.

I den undvigende tilknytning, forsøger vi at undgå nærheden. Vi er ikke åbne, fordi vi er bange for at blive såret. Ofte er vi ikke klar over at det frygten for at blive såret, der gør at vi er lukkede, enten overfor vores partner, eller over overhovedet at være i et forhold. Kærligheden ligger her som en dyb længsel, men hjertet er lukket for muligheden.

For den ambivalent tilknyttede er der ofte en masse indre forvirring. På den ene side, vil vi gerne elskes og elske, på den anden kan vi ikke undgå at føle os kvalte når vi så er i et forhold. Vi ender ofte i dramaer, fordi vi ikke kan finde ud af at navigere ordentligt i forhold, og vi har svært ved at sætte grænser fordi vi faktisk ikke ved, hvor vores grænser går. Kærligheden er i konstant fare i denne type tilknytning, og der er ikke den ro, kærligheden har behov for, så den kan vokse og slå rødder.

Den desorganiserede har det meget svært i forhold. Den desorganiserede har svært ved at mærke selvrespekt, selvværd og selvtillid. Ofte vil der være aspekter af misbrug, fysisk vold og en følelse af konstant trussel. Når vi er desorganiserede kan vi ikke finde ud af at være tæt på andre mennesker, fordi vi føler os truede af dem. Vi er konstant i alarmberedskab og tror det værste om andre. Vi føler ikke at vi fortjener kærligheden og kommer til at indlade os på forhold, der ikke er gode for os. Kærligheden er her synonymt med fare, men man forsøger hele tiden at få fat i den, fordi man samtidig er dybt ulykkelig og ensom.

Vi kan sagtens have sammenblandinger af de forskellige stile, alt efter hvem vi er sammen med, men vi vil ofte have en stil, der dominerer over de andre, og som kan trækkes tilbage til vores opvækst. Når vi får mulighed for at opdage vores kærlighedsmønster, kan vi også begynde at arbejde på de sider i os, der har brug for omsorg og næring, så vi kan skabe og være i sundere forhold i fremtiden.

Hvis du vil lære mere om din tilknytningsstil, kan du lige nu tilmelde dig mit foredrag “Kærlighedens Mønster,” hvor du i løbet af en aften får masser af indsigt, viden og redskaber til at finde ud af, hvad dit mønster er, og hvordan det udspiller sig i dit liv. Hvis du vil læse mere og deltage, kan du klikke lige her.

Husk, du fortjener at have et godt kærlighedsliv.

Kærlig hilsen,

underskrift

 

 

 

ps: jeg husker lige at kreditere billedet, der hedder “heart jigsaw puzzle” og er lavet af digitalart 🙂

Dette indlæg blev udgivet i HjerteRummet og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 Responses to Hvad er dit kærlighedsmønster?

  1. Anonym skriver:

    Kære Christina.

    Tak for din side. Den har jeg nu surfet rundt på nogle timer.

    Jeg er for længe siden kommer frem til, at jeg er ambivalent tilknyttet. Ikke at jeg ikke havde en nær og tryg barndom, men min far har enormt mange psykopatiske træk. Min mor led under det, og røg ind i et medmisbrug (alkohol. Det var særligt slemt fra jeg var 11 år til 21 år, hvor Jeg var i en sårbar periode og skulle danne min identitet).

    Jeg har 3 børn med 2 forskellige mænd.
    Min første mand var sød, kærlig og sund. Så da vores børn var 1 og 3 år, måtte jeg forlade ham. Jeg havde ikke følelser for ham og det blev for leverpostej. (Jeg har aldrig fortrudt det, blot set at det var mit eget behov for kaos, der gjorde at vi ikke skulle være sammen). Vi er enormt gode venner og har altid været det.

    Min anden mand var usund. Han drak lidt for meget, var enormt social og vellidt, men også følelsesmæssigt utilgengængelig. Han kom ikke hjem fra byen, han bebrejdede mig altid vedr. Sex, huslige pligter, økonomi. Vi var i en konstant “kampzone”. Da jeg efter 5 års forhold. 1 barn. Huskøb og fund af nøgenbilleder og sexchat på hans computer valgte at gå – begyndte 3 års “kommen sammen og gå fra hinanden”. Jeg var så afhængig af hans kærlighed og han af min, at vi ødelagde hinanden. Efter noget tid beslutter vi at give os en change mere. Han vælger at tage til nytårsfest med en ven, og efterlader mig alene med alle vores børn. 14 dage senere tikker der en besked ind (vi har været sammen i mellemtiden “helt almindeligt”.) han er smittet med klamydia og det skete til nytår. Min verden faldt sammen, og jeg røg ind i et voldsomt afhængighedsmønster igen. Jeg er stadig her 4 år senere, ikke kommet mig over det.

    Point of No return.

    Jeg møder et års tid senere en kollega. Min ex og jeg har stadig et “elsker/hader” forhold. Vi er til og fra og jeg er super træt af det. Jeg kan ikke lægge hans utroskab fra mig. Han tilbeder mig det ene øjeblik og afviser min sorg det andet. “Han gjorde jo ikke noget forkert! Vi var jo kun lige på “finde sammen igen opstartsfasen”. (Senere fandt jeg ud af, at han var sammen med denne kvinde tidligere i vores forhold).

    Jeg bliver draget af min kollega. Han er mystisk. Han er ikke muslim, men vokset op i et arabisk land. Jeg bliver forelsket og afslutter helt med min ex.

    Nu er der gået 2 år, siden jeg mødte min kollega. Vi er kærester og jeg må tilstå at jeg kaster op over mig selv. Jeg betvivler ind i mellem, om det er mig selv der er den crazy i forhold. (Jeg har “kun” de 3 forhold)

    Min kæreste:
    Vil have gps på vores telefoner.
    Søger konstant anerkendelse fra mig, ellers bliver han kold og afvisende.
    Vil ikke forpligte sig ved at flytte sammen, men har sit helt eget liv – samtidig med at jeg altid skal tilsidestille alt i mit liv for ham.
    Har regler som kun gælder for mig – ikke for ham. – f.eks. Er han ofte på weekendkonferencer med job, hvor han overnatter på hoteller osv. Gud nåde, hvis jeg gjorde det. Sidst jeg havde weekend kursus, kørte jeg hjem om eftermiddagen selvom der var langt og jeg kom sent hjem- tidligt op. Han forbød mig ikke direkte, men bare hans toneleje, ansigtsmimik og tanken om den efterfølgende straf, kunne ikke få mig til at drømme om at blive.
    Han tager til julefrokost og fester – men sørger altid for at jeg aflyser med mine venner, eller tager tidligt hjem til ham.
    Har pålagt mig at sms’ ham 100 gange i løbet af dagen, men kan i “kolde perioder” lade mig vente 3,4,5 timer på svar “jeg har jo travlt”. Hvis jeg ikke har skrevet i 2 timer, så koster det flere dages kold skulder og “du må sku forstå, at det bare er fordi jeg elsker dig at jeg vil høre fra dig”.
    Hvis jeg påpeger noget, som gør mig frustreret, så vender han det ALTID til mig- og jeg æder den stortset hver gang.
    Han påpeger at han “synes jeg skal gøre noget ud af lign selv”, men hvis jeg tager læbestift på, så er det sikkert fordi jeg vil tiltrække andre mænd… jeg går like længere med læbestift, jeg går ikke i lækkert tøj og jeg gør hvad jeg kan for at være neutral for det andet køn.

    Min kæreste vil altid gerne være med, når der sker noget sjovt. Jeg er alene med 3 børn og jeg har et super krævende arbejde. Hvis jeg bliver frustreret over at han en lørdag skal løbe 10 km, i stedet for at hjælpe mig – så får jeg at vide at jeg “kun vil flytte sammen med ham, for at få praktisk hjælp. Og hvis det er sådan jeg ser familie, så er han ikke interesseret”.

    Men faktum er, at jeg er svag. Jeg kan godt udefra se, at det han forventer af mig, hans egocentrisme, hans overdrevne jalouxy, hans bebrejdelser vedr. Sex (jeg skal køre hjem til ham kl 22 om aftnen, og forlade mine sovende børn for at tilfredsstille ham. Det er endnu ikke sket! Plus at jeg er kedelig og planlæggende når det kommer til sex (vi er højst sammen fredag og lørdag aften) Så han er frustreret!) og hans kontrol er super usund. Jeg er så drænet, at jeg har fået tid hos en psykiater for at finde ud af “hvad der er galt med mig”. Jeg er træt når jeg står op, er i osteklokke hele dagen, jeg ser ingen venner for jeg orker det ikke, jeg er bagud på job og bagud i mit hjem.

    Hvorfor går jeg ikke bare? Hvorfor nager det mig, hvis jeg endnu engang skal forlade en mand og risikere at han bliver lykkeligere uden mig. Så er det jo helt sikkert mig der er den usunde. (Min ex har fundet sig en fantastisk sød kæreste og han er lykkeligt – jeg kan se det. Jeg er glad på hans vegne, men føler at det jo så nok var mig der ikke var god nok – mig som drev ham til utroskab, mig der er den usunde osv).

    Undskyld det blev så mega langt. Jeg blev lige grebet af at beskrive. Jeg er i en erkendelsesproces, og jeg forsøger at finde hoved og hale i mit nuværende forhold – mig og mine mønstre.

    Jeg ved at jeg ikke kan gå. Jeg vil så gerne at det skal lykkes. Så jeg gør pt. Alt for at gøre min kæreste glad. Jeg håber og håber og håber at, hvis jeg nu “bare er lidt mere kærligt, lidt mindre krævende, tillader ham lidt mere kontrol af mig osv”, så får vi det lykkeligt. Suk.

    Vh Anonym kvinde.

    • Christina Copty skriver:

      Kære Anonyme Kvinde

      Tak for din kommentar.
      Jeg ved ikke, hvad der skal til for at du får modet til at gå i retning af noget, der kunne være sundt og godt for dig. Jeg ved heller ikke om det er dig, den er gal med, men tænker, at hvis det er, så er det måske en god idé at få kigget på det, ikke fordi du skal have en mand til at blive med dig, men for at du kan slippe din usunde afhængighed til mænd, der behandler dig dårligt.
      Jeg håber den psykiater du har fundet er en god støtte for dig – og jeg er glad for at du leder efter viden på nettet, og at du forhåbentlig ad den vej kan finde nogle svar og noget, du kan bruge i din proces.
      Kærlig hilsen,
      Christina Copty

Hvad synes du? Skriv din kommentar lige her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.