Individuel terapi

I individuel psykoterapi får du mulighed for at gå i dybden med svære følelser og tilstande som ensomhed, depression, fortvivlelse, afmagt, og angst der enten kan være startet på grund af en krise, eller som du har haft inde på livet i længere tid uden at kunne slippe af med tyngden.

Terapeutisk forløb omkring narcissisme

Hvis dit terapeutiske forløb handler om narcissisme eller psykisk vold i parforhold, bør du have læst mine bøger “Den Svære Kærlighed; Om Narcissisme og Parforhold” samt “Partner, Løgner, Elsker, Krænker: Om Psykisk Vold i Parforholdet” før du starter i terapi. Det er også en god idé at have taget mit online kursus, som du finder lige her. Bogen og kurset sparer dig penge, og giver os en vigtig fælles platform at tale ud fra, når du starter i terapi.

Hvor længe skal jeg gå i terapi?

Et forløbs varighed afhænger i høj grad af, hvad dit behov er, og hvad der giver mening for dig. Det vil sige, at jeg ikke påtvinger dig et bestemt antal sessioner, men at vi i fællesskab tager udgangspunkt i din problematik og din proces, og sammen finder den løsning, der passer unikt til dig.

Hvordan foregår en session hos dig?

En session foregår sådan, at vi mødes til den aftalte tid i min klinik. Den første gang vil jeg typisk spørge ind til det, du ønsker at arbejde med i terapien. Den første session kan godt være meget følelsesladet, fordi det kan være forløsende endelig at få lov at tale frit om dig. Derfor sørger jeg for ikke at presse dig, men istedet følger jeg dit tempo, så du kan føle dig tryg.

Når sessionen er ved at være slut, samler vi op og sætter et punktum, så du kan gå fokuseret og samlet ud ad døren.

Bemærk: Individuel terapi kan bookes om kliniksessioner, som onlinesessioner (Facetime eller Skype) og som telefonsessioner.

Hvad skal jeg gøre for at bestille en tid hos dig nu?

Du booker en tid i ro og mag lige her:

For priser, tjek fanen “priser.”

Bemærk: Aftalte sessioner skal aflyses senest kl. 12 dagen før sessionen via sms på tlf 31 662 993. Hvis aflysningen falder efter dette tidspunkt, betales fuld pris for sessionen. Ved udeblivelse uden besked betales sessionens fulde pris.

Hvis du har købt et 5 eller 7-sessioners kort, er du velkommen til at booke flere tider fremadrettet. Hvis du køber sessionerne enkeltvis, kan du først booke den næste, når du har været hos mig.