Foredrag: Den Narcissistiske Mand

BEMÆRK: Udsolgt

  • Går du på listefødder i dit forhold, og kan du ikke forstå, hvorfor din virkelighed er så markant anderledes end din partners?
  • Oplever du, at din partner ‘glemmer’ vigtige ting, og anklager dig for at huske forkert?
  • Er din partner altid fraværende, når du oplever personlige kriser?
  • Og er din partner mere optaget af sig selv og sine egne behov, end han er af fællesskabet og tosomheden?
  • Så er dette foredrag noget for dig.

I det populære foredrag Den Narcissistiske Mand får du, i selskab med 19 andre deltagere, indblik, indsigt og viden om narcissisme som det udspiller sig i parforholdet. Du får mulighed for at stille spørgsmål og sparre med andre kvinder i samme situation, og sidst men ikke mindst, masser af eksempler fra det virkelige liv til at illustrere, hvordan narcissisten tænker og handler, og hvordan du bedst kan passe på dig selv.

Der er kun 20 pladser, så hvis du ønsker at deltage i efterårets eneste foredrag af sin art, kan du tilmelde dig allerede nu for at sikre din plads.

Praktisk information: 

Dato: d. 4. oktober 2018

Tid: Fra kl. 18:00 til 21:00 inkl pause

Sted: Ravnsborggade 2-4, 5 sal, 2200 København N.

Pris: kr 500 per person – opkrævning en uge før foredraget, men bemærk at tilmelding er bindende.

Billetten kan ikke refunderes. Hvis du bliver forhindret i at komme, er du velkommen til at give/sælge din billet til en anden. 

Foredraget henvender sig til dig, der enten er gået fra en narcissistisk partner, eller som er ved at gå. Dvs. hvis du fortsat er i tvivl eller ikke tror din partner passer i beskrivelsen, vil jeg istedet anbefale dig at booke en terapi-session til at drøfte din situation.

Se hvad nogle af de andre, der har deltaget tidligere, siger om foredraget:

“Der er langt mellem gode foredragsholdere, men Christina er een af dem. Hun formidler et svært og sårbart emne på en god og empatisk måde med plads til spørgsmål og gode eksempler fra sin egen kliniske og personlige erfaring.”

“Den narcissistiske mand gav mig svar på en masse spørgsmål og jeg følte mig klogere og bedre rustet til at forstå hvorfor min mand og mig altid ender i de samme mønstre. Nu har jeg det som om jeg har fået redskaber til at handle på en anden måde.”

“Jeg synes det var et rigtigt godt foredrag, og jeg har anbefalet det til flere veninder til næste gang du holder det. Det var også rigtig rart at du holder det i en lille gruppe, fordi det er en lettelse at møde andre kvinder, der også kender til de her forhold og høre, hvad de havde at sige. Jeg følte at jeg ikke var så alene med mine problemer. Tusind tak og vi ses helt sikkert igen.”