Jeg Savner Ham

Bruddet fra et psykisk voldeligt forhold er ofte lige så dramatisk som selve forholdet. Mange har et ønske om, at man kan ende tingene i fred og fordragelighed, så man måske kan ses som venner efterfølgende, men sandheden er, at det i langt de fleste tilfælde ikke er muligt, fordi man ikke evner at rumme hinanden og i øvrigt er blevet så såret, at man inderst inde godt ved, at der ikke er grobund for et venskab bagefter.

I nogle tilfælde forsøger man at etablere en form for relation efterfølgende, men enten ender man med at gå tilbage til det gamle destruktive mønster, fordi tiltrækningen og vanen er for voldsom, eller man ender med følelsen af, at man stadig ikke er værdifuld, hvorfor kontakten så sårer mere, end den gør godt.

Så alternativet er, at man ikke har kontakt.

Det betyder dog også at vi kan ende med at savne nogen så voldsomt, at det føles som fysisk afstraffelse ikke lige at sende en sms, ikke lige at ringe, ikke lige at skrive en besked på fb.

I dette smertefulde savn begynder vi at se forholdet i et andet lys: Vi husker begyndelsen, de gode stunder, de romantiske stunder og de intense stunder. Vi savner måden vi lå i ske på, måden hans/hendes øjne så på os på, når der blev hvisket “jeg elsker dig”-er. Måden vi nogengange, i korte glimt, kunne være side om side i afbalanceret nærhed og ro.

Og så er telefonen djævlens ven, som den ligger der, fristende og fuld af batteri.

Men det er her impulsen må tøjles, og vi må trække vejret en ekstra gang. For der er en god grund til at vi ikke er sammen længere, og eftersom vi elskede hinanden, er grunden ikke lille eller triviel, for så havde vi fået det til at fungere. Nej, grunden til at vi ikke er sammen, er fordi det ikke føltes godt i langt størstedelen af tiden, og vi mærkede at vi forandrede os og blev mindre glade.

Vi foldede os ikke ud i vores fulde potentiale sammen, men gik med ensomhed, utryghed og afsavn. Eller med følelsen af svigt, uopfyldte behov og sorg. Hvad dine følelser end var dengang, var de legitime og du overdrev dem ikke. Du følte det du gjorde med god grund.

Så hvis du alligevel kigger en ekstra gang på din telefon og tænker, at du bare lige vil høre, hvordan han eller hun har det, så brug et par minutter på at huske afslutningen i stedet for begyndelsen af forholdet, for måske fik du at vide, at han var træt af dig, at hun ikke elskede dig mere, eller at han var lettet over ikke at skulle have kontakt med dig mere.

Afslutningen er nemlig den, der holder informationen om jer to sammen. Begyndelser holder kun vores individuelle håb, projektioner og drømme, som vi lægger over på den anden i håbet om, at han eller hun folder sig ud til at være den perfekte partner, vi tror vi ser.

Men det fjerner naturligvis ikke det faktum, at vi stadig kan savne den anden. Men hvis ikke vi lader os opsluge af vores savn, så kan det bruges til at mærke vores evne til kærlighed. Igennem savnet kan vi give os selv plads til at sørge over, at det ikke blev, som vi drømte om – og selvom vi i dag er uvante med at være i noget, der er smertefuldt og tror der er noget galt med os når vi er kede af det eller triste, så er savnet tværtimod en anledning til både at give dig selv plads til at være den du er, og det er en mulighed for at reflektere over det, der gik galt, så du kan bruge den information til din videre udvikling.

At savne en eks er med andre ord fuldstændig naturligt, og viser at du var knyttet til vedkommende. Men det er samtidig en følelse, vi ikke behøver handle på, hvis afslutningen med al tydelighed viste dig, at han eller hun var helt og aldeles færdig med dig.

For du fortjener altså bedre… <3


 

Husk at der lige nu i marts måned (2015) er mulighed for at købe tre individuelle sessioner med 10% rabat.

Kærlig hilsen,

underskrift

Dette indlæg blev udgivet i Parforhold, Selvudvikling, Skilsmisse, Terapi og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv din kommentar lige her: