Er det mig, der er skør?

Når man er involveret med en partner, der krænker ved psykisk vold, er det almindeligt at blive i tvivl om, hvem det er, der er den voldelige part.

Når vi taler om fysisk vold, er det ligetil at svare på, hvem der er den voldelige partner, og hvem, der er offeret. Billedet er ikke så tydeligt, når der er tale om psykisk vold. I hvert fald ikke for offeret. Jeg oplever ofte klienter, der er udsat for psykisk vold spørge mig, om jeg er sikker på, at det ikke er hende*, der er krænkeren, for det er den udlægning hun hører om og om igen fra hendes psykisk voldelige partner.

Grunden til at offeret har svært ved at finde vej ud af det morads, er fordi en af metoderne, som krænkeren bruger, netop har til formål at så tvivl om, hvem der er offeret. Det er en genial strategi for krænkeren, fordi det skaber så meget indre tvivl i offeret, at hun bliver overtalt til at forblive i relationen og forsøge at forbedre den, fordi hun tror på, at fejlen er hendes, og hun derfor har magten til at reparere forholdet.

Det har hun imidlertid ikke, for magten har han. Helt og aldeles. Han bestemmer, hvornår han vil komme, hvornår han vil gå, hvornår han vil høre på hende, hvornår han ikke vil, hvornår han vil have sin frihed, hvornår han vil have maden serveret, hvornår han vil have sex, hvornår han ikke vil og så videre.

Hun har ingen magt. Men han har fået hende overbevist om at det er hende, der lægger det dårlige fundament i deres forhold, og derfor også er hende, der skal oppe sig.

Hvordan gør han det?

Jo, det er ganske simpelt: Han fremstiller sig selv som offer og hende som krænker. Og det gør han hver gang hun udtrykker et behov, der kræver en forandring af ham. Hver eneste gang. Han overbeviser hende om, at hun er urimelig, når hun forsøger at blive hørt.

Eksempler på denne strategi:

Hun:”Jeg kunne godt tænke mig, at du hjalp lidt mere til herhjemme, for jeg er ved at drukne i fuldtidsarbejde og alt det huslige oveni”

Han:”Jeg er simpelthen træt af, at du beskylder mig for at være doven, og du kan da bare lade være med at arbejde fuld tid. Det er der da ingen, der har bedt dig om”

_____________

Hun:”Jeg kunne godt tænke mig, at vi lavede noget andet end altid at have sex, når vi er sammen”

Han:”Du kan da bare tage initiativ til noget andet, jeg skal vel ikke straffes, fordi jeg har en sund seksualitet”

_____________

Hun:”Vil du ikke tage affaldet ud?”

Han:”Hvad tror du jeg er, skraldemand?”

_____________

Hun:”Jeg kunne godt tænke mig, at vi gik i parterapi”

Han:”Ja dét kunne du lige tænke dig, så du kan sidde der og beklage din nød, når det i virkeligheden er mig, der lider under dig?”

____________

Hun:”Jeg kan ikke lide at du ser hende, for det gør mig usikker på vores forhold”

Han:”Du elsker mig i virkeligheden ikke, for du vil lave mig om og ikke have, at jeg har nogen venner”

 

Når hun blive mødt på denne måde hver gang hun giver udtryk for det hun har brug for, bliver hun i tvivl:

  • Hun bliver i tvivl om hun udtrykte sig på en “forkert” måde. Hun vil typisk gennemgå samtalen i hovedet flere gange efterfølgende i forsøget på at finde ud af, hvad hun sagde, om hun var aggressiv, om hun var anklagende, om hun var “for direkte”, om hun var befalende, om hun var sensitiv osv.
  • Hvis hun når frem til, at hun syntes hun udtrykte sig klart og ikke-krænkende, bliver hun i tvivl om hun generelt ikke kan finde ud af at udtrykke sig ordentligt, for når hun syntes hun udtrykte sig ordentligt, men han reagerer som han gør, må der være noget grundlæggende galt med hende, for hvorfor skulle han ellers reagere som han gør overfor hende?
  • Hun udvikler også en tvivl på, om hun er berettiget til bede om noget i deres forhold, fordi han reagerer som om hun er urimelig i sine krav.

Måden han møder hende på, sætter oftest gang i et skænderi imellem dem, fordi hun i desperation forsøger at forklare, hvad hun lagde ud med, men han holder fast i sit forsvar og trækker hende ud på et sidespor, hvor hun bliver tvunget til at forholde sig til de anklager han opdigter skulle være kommet fra hende – (læg i eksemplerne mærke til, at hun ikke beskyldte ham for: at være doven, have en usund seksualitet, være en skraldemand, ville beklage sin nød, eller ikke have lov til at have venner. Det var alt sammen noget, han lagde i munden på hende). Ved hjælp af denne metode vender han hele situationen på hovedet så han er offeret, og hun den urimelige krænker. Det er i denne udveksling, at hun bliver offer for hans psykiske vold.

Så er det dig, der er ved at blive skør?

Nej. Det er ikke dig. Men der bliver leget med din virkeligshedssans, og det er farligt. Både for dit fysiske helbred i form af stress, dårligt hjerte og depression, og dit psykiske helbred i form af et dårligt selvværd.

Og du fortjener bedre. Husk det.

Kærlig hilsen,

underskrift

 

 

*det kan naturligvis også gå ud over mænd.

Dette indlæg blev udgivet i Parforhold, Selvudvikling, Skilsmisse, Terapi og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv din kommentar lige her: