Gør du for meget for at blive elsket?

Hvis jeg fik en krone for hvert menneske jeg møder, der bliver defineret af andre og føler sig ulykkelig, så…

I dag handler det om den glidebane det er, at gå så meget på kompromis med dig selv, at det har negativ indflydelse på dit sande udtryk. Mon du kender det?

jeg har en klient, der i mange år levede sammen med en kvinde, der ofte fortalte ham, at det var fordi han ikke var mand nok, at hun var ulykkelig. Hun følte sig ikke tilfredsstillet af ham på et utal af måder, og i stedet for at se på sig selv og gøre noget for selv at få det bedre, lagde hun al sin frustration, afmagt, håbløshed og galde over på ham.

Konsekvensen blev at han definerede sig mere og mere efter hendes negative billede af ham, og han endte med at miste den sidste mandlige bastion: sin rejsning. Så kunne hun tvære lidt mere i ham, smide et par “Der kan du selv se” ind, og da hun så forlod ham fordi hun havde fundet sig en “rigtig Mand”, var han ligesom selv skyld i det – tænkte hun, og tænkte han.

Sikken pris at betale.

En anden klient jeg har, er vokset op i et koldt hjem. Et af den slags, hvor temperaturen ville nå ned under frysepunktet hvis man kunne måle kulde i overført betydning. Hendes mor fik hende med en mand, hun ikke kunne fordrage og dette had overførte hun på den lille pige, der ikke ønskede sig mere end sin mors kærlighed. Så når Mor sagde “Nu skal du gøre sådan for mig,” gjorde hun sig umage. Hun gjorde sig flink. Sød. Hjælpsom. Men alligevel var det afsky og affejning hun blev mødt med af mor. I voksenlivet tror hun stadig, at hvis bare hun lærer at yde endnu mere, finde sig i endnu flere krænkelser, sige lidt mere undskyld, så kan det være hun en dag får den kærlighed hun savner.

Det er en barsk virkelighed.

En tredje klient. Hun syntes hun var grim. Og tyk. For mor havde formanet hende om, at man skal passe på sin figur. Kun med en perfekt figur, et perfekt ydre, kan man gøre sig forhåbninger om at blive noget i livet. Mor lever et liv i irritation over at livet ikke blev som hun forventede, så det hun kan kontrollere, kontrollerer hun. Sin datters mad, for eksempel. Og datteren tog det på sig. Og tog på. For hvordan kan hun få lov til at stråle mere end sin mor uden at gøre mor ked af det? Så hun må nødvendigvis være en fiasko til netop det, der er mors fokuspunkt og målestok for succes.

Der er et utal af eksempler på, at vi i nogle relationer går så meget på kompromis at det har en skadelig indvirkning på vores selvbillede og egen-kærlighed. Vi kan som regel godt finde ud af at stå fast overfor fremmede, visse venner, kollegaer eller familiemedlemmer der prøver at pådutte os deres version af os. Men hvis vi står overfor nogen, der på den ene side betyder noget for os, og som på den anden ikke er varsomme overfor vores sårbare punkter (og dem har vi alle!), bliver det rigtig svært at stå fast, og tvivlen, der starter som en lille nagende følelse, vokser sig til en stor stemme, der fortæller os, at de måske har ret, og at vi i virkeligheden slet ikke er hverken søde, rare eller elsk-værdige.

Skaden kan blive så grel, at vi ikke kun tvivler, men begynder at tro – og som du ved, kan tro flytte bjerge, på godt og ondt. Og hvis et menneske, der fortæller os, at vi er elskede samtidig behandler os lemfældigt, sårende, eller direkte ondskabsfuldt, bliver vores indre skabelon for kærlighed forvrænget. Og det har vidtrækkende konsekvenser for vores livsglæde.

Ja, faktisk så vidtrækkende konsekvenser, at vi ikke kan mærke glæden ved livet.

__________

Hvis du genkender dig selv i indlægget, og du gerne vil have hjælp til at få opbygget en sund kærlighedsskabelon, er du velkommen til at kontakte mig på 31 662 993 for en uforpligtende session.

Kærlig hilsen,

Dette indlæg blev udgivet i Selvudvikling, Terapi og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv din kommentar lige her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.