De Fire Typer Destruktive Forhold

Jeg har fået flere henvendelser i løbet af disse uger, hvor emnet “destruktive parforhold” er på bloggen af både mænd og kvinder i parforhold, der spørger om jeg vil betegne deres parforhold som destruktivt.

For det første vil jeg sige at det ikke er noget jeg kan svare entydigt på ud fra en mail, og for det andet er det dem, der lever i forholdet, der bedre kan svare på, om de er i sådan et forhold eller ej. Nogle gange kan den part, der mener at være sammen med en destruktiv partner vise sig at være den destruktive, andre gange er billedet mere tydeligt og andre igen, er det mere passivt-aggressivt og derfor sværere at tyde, hvad det er, der foregår.

Over de næste fire uger vil jeg præsentere fire forskellige måder et destruktivt forhold kan udspille sig på for at give dig et overblik over, om du er i et. Det er dog vigtigt at huske på, at de fleste af os ind imellem kan opføre os (selv)destruktivt, og det betyder ikke nødvendigvis at vi ER destruktive, eller er i et destruktivt forhold, men nogle gange kan der opstå særlige situationer i livet, hvor man opfører sig destruktivt, som for eksempel hvis man mister et barn eller en forælder, som man var nært knyttet til.

Hvad karakteriserer et parforhold som destruktivt?

For at kunne karakterisere et parforhold som destruktivt, skal opførslen ske så forholdsvis ofte at det er et mønster, som har en negativ indflydelse på nærheden, omsorgen og tilliden i forholdet. Jeg vil ikke gå ind i en nærmere beskrivelse af, om et forhold, hvor den ene part slår den anden er destruktivt eller ej, for det er der ingen tvivl om, at det er, og så er det ligemeget om man mener man har en god grund til at udøve den fysiske vold eller ej – fysisk vold kan være et angreb eller et forsvar og være alt fra direkte slag til skubben og holden fast, men ligemeget hvad det er, så er det destruktivt for nærheden, omsorgen og tilliden.

En anden parameter der kendetegner det destruktive forhold er, at den krænkende opførsel kan være både bevidst og ubevidst, for så længe opførslen krænker den anden part, skader det forholdets stabilitet, nærhed, omsorg og tillid. Det betyder altså at det ikke er nogen undskyldning at man “ikke gjorde det for at såre” sin partner hvis partneren gentagne gange har givet udtryk for at føle sig såret.

Det vil altså sige at et forhold ikke automatisk er destruktivt bare fordi man i kampens hede kommer til at såre sin partner og sige nogle grimme ting, eller trækker sig og giver den kolde skulder i et stykke tid. Det udslagsgivende er, at det skal være et gentagende mønster over tid, der tærer på følelsen af samhørighed, stabilitet, ro, nærhed, omsorg og tillid. Hvis en lille del af fundamentet forsvinder hver gang man har skændtes, er parforholdet ikke konstruktivt for de involverede parter, men derimod negativt. Det er ikke meningen at den vi elsker mest, skal være den der sårer os mest.

De fire mønstre, jeg tager fat på over de næste fire søndage er: 

  • Den ene part krænker og den anden er offer
  • Begge parter krænker hinanden fra starten
  • Den ene part krænker først, den anden begynder at give tilbage
  • Den ene part tager offer-rollen og provokerer den anden til at krænke.

Overordnet er alle fire i sin enkelthed en kamp om magt koblet med frygten for afvisning. En anden fællesnævner for alle fire er, at den ene eller begge har en barndom, hvor de selv er blevet krænket, og en sidste ting de har tilfælles er, at det er svært at træde ud af det traumatiske bånd, de er knyttet sammen af.

Et par ord om ordet “krænke”

Når jeg bruger ordet ‘krænke’, vil jeg gerne præcisere det, så der ikke opstår tvivl om, hvad jeg mener, for det er desværre et ord der efterhånden er blevet temmelig udvandet især i visse psykoterapeutiske kredse, hvor nærmest alt, der er ubehageligt eller frustrerende betegnes som krænkende. Jeg farer lidt mere forsigtigt frem og mener at ordet skal behandles med en vis nidkærhed for at det bevarer sin kraftfulde betydning. At krænke nogen betyder for mig at man begår mentalt eller fysisk overgreb mod en person. Med andre ord ser jeg det ikke som krænkende at man ikke bliver mødt på sine lyster eller ikke altid bliver forstået eller får ret i sin måde at se forholdet på. Det kan betegnes om frustrerende, irriterende og for nogen endda provokerende, men altså ikke krænkende.

Vi ses på næste søndag. Indtil da: Hav en dejlig uge og pas godt på dig selv.

 

Dette indlæg blev udgivet i HjerteRummet og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til De Fire Typer Destruktive Forhold

  1. M skriver:

    (bliver nød til at dele min kommentar op i to dele, da det fylder for meget)

    Hej Christina,

    Jeg har lige fået et link til denne artikel, og flere fra din blog. Det var min kæreste/eks-kæreste der sendte link, da hun netop igår valgte at få fra mig, efter 1,5 år hvor vi har haft vores op- og nedture i forholdet.

    Jeg er selv 26 og min eks-kæreste er 21 år, det har selvfølgelig givet nogle udfordinger i løbet af forholdet. Selvom jer 26, så har jeg dog ikke før haft en kæreste, da jeg i mange år ventede på den rigtige kvinde. Derfor skyndte vi os ud og købe hus osv. og fik sat gang i tingene måske en anelse for hurtigt.
    Del 2 kommer nedenunder.

    • M skriver:

      Jeg må dog sige, at jeg godt kan genkende en hel del af det du skriver, i vores parforhold. Og det er helt sikkert mig som har været krænkeren i dette forhold. Der er mange af eksemplerne som tidligere er sket hos os, og hvor jeg kan genkende det i min egen adfærd. Det er dog noget tid siden, ja faktisk noget der ligner en månede siden at der sidst har været den slags situation. Så derfor blev jeg utroligt overrasket og meget ked af at høre, at hun valgte at ville gå fra mig. Jeg elsker hende stadig utroligt højt, og jeg er samtidigt den type som tror på “den eneste ene” ligemeget hvor mange mennesker der vil påstå at det ikke er sandt.

      (Del 3 kommer nedenunder.)

      • M skriver:

        (Del 3)

        Mit spørgsmål er så til dig, hvis man som jeg selv, inderligt gerne vil have hjælp til at stoppe denne adfærd, for at blive et menneske, mand og kæreste. Hvad vil du foreslå at jeg gør, er der andet en terapi? Jeg elsker hende utroligt højt, og jeg er meget klar på at få forbedret mig selv, der skal gøres hvad der er brug for.

        Din artikel har virkelig været en øjenåbnener, og jeg håber ikke at det viser sig altid at være forsent at gøre noget ved siuationen, og reparere forholdet, så det kan blive det vi begge gik og drømte om.

        • Christina Copty skriver:

          Kære M
          Det lyder som om du har haft en øjenåbnende oplevelse ved at din ekskæreste har sendt dig nogle af mine artikler, og at du gerne vil gøre noget, for at blive en bedre mand. Du spørger om du kan gøre andet end at gå i terapi for at blive det menneske du gerne vil være – svaret er ‘ja’- Du kan læse om selvudvikling, du kan reflektere over dine relationer og hvordan du agerer i dem, og du kan gøre op med dig selv, hvilke værdier der er vigtigst for dig, og hvor på linien mellem egoisme og altruisme du selv vil ligge, når det kommer til at være en god mand. Held og lykke fremover,
          Kærlig hilsen,
          Christina Copty

Hvad synes du? Skriv din kommentar lige her: