Er Du en Dygtig Klient?

Har du en følelse af at være taknemlig overfor din terapeut? En taknemlighed over at der er nogen, der vil lytte til dig, og som er oprigtigt interesseret i dig og din historie? En taknemlighed over at du, måske for første gang i dit liv, oplever en ægte omsorg for dig? Og føler du alligevel at der er nogle ting som din terapeut siger, eller gør, eller tolker, som ikke rammer helt plet, men som du har svært ved at sige, fordi du er bange for at det vil såre din terapeut og måske fjerne noget af den forståelse, omsorg og forbindelse du føler med ham/hende?

Så er du en dygtig klient – og så skal du passe ekstra godt på dig selv i terapien.

Jeg har en mandlig kollega, der er meget populær blandt kvinderne. Han kan tage et “rart” blik på, på kommando, og har en evne til at få kvinder til at føle sig ikke kun tilpas, men på en eller anden måde “særlige”. Og forstå mig ret, alle klienter er særlige, alle relationerne er unikke og alle forløb adskiller sig fra hinanden. Men hans “særlig” er lidt anderledes, fordi kvinderne der kommer hos ham, får en følelse af at være noget særligt for ham. Og det kan skabe problemer i de terapeutiske forløb, fordi han (selv siger at han) ikke er så opmærksom på det han sender ud, og derfor ofte ender med kvinder, der oversamarbejder i klient-stolen, fordi det er dér, de får hans udelte opmærksomhed, og kan bekræfte ham i hans arbejde, så han til gengæld kan give dem følelsen af at være særlige for ham.

Det afstedkommer desværre kvinder, der sidder og laver alverdens krumspring i stolen overfor ham og får den ene katarsis efter den anden. De oplever en masse, når han for eksempel beder dem bevæge hænderne ud til siden og sige fra overfor en person fra fortiden, der har gjort dem uret, og de får rysteture og det ene gennembrud efter det andet.

Og jeg tror på, at nogle af disse kvinder virkelig tror på, at halvfjerdser-katarsis og primal-terapi virker (for en fin og funderet kritik af Peter Levines SE-terapi, klik her). Problemet er bare, at jeg også tror at en del af dem bliver enten bevidste eller ubevidste medspillere i et spil, der handler meget mere om terapeuten end det handler om at bearbejde sine temaer.

Hvis en klient har mere opmærksomhed rettet mod at gøre terapeuten glad, fordi hun er bange for at sige at det ikke virker, eller fordi hun er interesseret i ham privat, eller fordi hun ikke aner hvordan man sætter grænser overfor autoriteter, så spilder hun mulighederne for at lære noget vigtigt om sig selv, som givetvis er noget af det hun kommer i terapi for. I mange tilfælde kan det handle om at hun ikke har lært at sætte grænser og er blevet grænseoverskredet – hvis hun så er i terapi hos én, der gør det samme og hun tænker “Han ved nok bedst” udspiller hun præcis den problematik, hun er kommet til terapien med, og hvis hun går med på hans forslag og bagefter skal fortælle ham, hvad hun tager med fra terapien, og fortæller om de ting, hun ved, vil gøre ham glad, så har hun desværre tabt sig selv og endnu en mulighed for vækst.

Hvis hun derimod er modig nok til at fortælle ham, at hun er en dygtig klient, der er bange for at miste hans opmærksomhed og hun derfor er kommet til at gå med på hans opfordringer når hun får den ene katharsis efter den anden, så er hun allerede nået ti kilometer længere, fordi hun sætter sig selv fri fra det skuespil hun tror hun skal spille for at være “interessant” for ham. Hun bliver mere og mere autentisk, jo mere ærlig hun tør være overfor sin terapeut, og det betyder også at hun udfordrer hans blinde pletter, så han ikke bare kører en terapi-form af, der i bund og grund er mere interessant og eksperimenterende for ham, end den gør nogen forskel for hende.

Husk på, at vi terapeuter, ligegyldigt hvor længe vi har været i faget, også bare er mennesker, der, hvis vi husker vores ydmyghed, ikke har brug for dygtige klienter, men for at være der med dig i dín proces, for det er dín tid, dit liv og din udvikling, der er på spil, og der er du ekspert på, hvad der fungerer og hvad der ikke gør, så vær ikke bange for at sige fra overfor din terapeuts forslag, hvis du kan mærke at det ikke virker, eller du kan mærke, at det ikke giver mening for dig, eller du har haft den ene katarsis efter den anden uden at der egentlig sker det store, udover de dramatiske katarsis-oplevelser…

Kærlig hilsen,

Christina Copty

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Selvudvikling, Terapi og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv din kommentar lige her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.